Opslag til denne artikel

Emneord:burkaforbud
Personer:Henrik Sass Larsen
Organisationer:Dansk Folkeparti, Folketinget, SAS, Socialdemokraterne
Steder:Danmark

Efter i første omgang at have bakket helhjertet op om det omstridte konservative forslag om et burkaforbud, skifter Socialdemokraterne nu holdning.

»Vi synes stadig, at burkaer er et overgreb mod kvinder, og vi syntes oprindeligt, at det var en god ide med et forbud. Men alle de eksperter, vi har snakket med, siger, at det formentlig strider mod Grundloven. Dét må vi selvfølgelig bøje os for,« siger Socialdemokraternes politiske ordfører, Henrik Sass Larsen, til Information.

Derfor har Socialdemokraterne nu besluttet at stemme imod, når Dansk Folkeparti som bebudet fremsætter det konservative forslag som beslutningsforslag i Folketinget til efteråret.

»Jeg forstår godt Dansk Folkepartis intentioner, som jeg også finder sympatiske. Men vi kan aldrig stemme for noget, der er grundlovsstridigt. Det giver ingen mening,« siger han.

I stedet kommer Sass Larsen nu med det, han kalder en »udstrakt hånd til regeringen«. Han foreslår en ændring af straffeloven, der gør det strafbart at tvinge andre til at bære religiøs påklædning.

»Det er en måde at lande det her på, så vi stadig forfølger det principielle mål at forhindre overgreb på kvinder og andre - men uden at være i konflikt med Grundloven,« siger Henrik Sass Larsen.

Vil ikke vente på udvalg

Den politiske ordfører retter en skarp kritik mod de konservative for ikke at have undersøgt lovligheden af deres forbudsforslag, inden de præsenterede det.

»Vi tog det som en selvfølgelighed, at når forslaget kom fra et regeringsparti, der oven i købet sidder på justitsministerposten, så var det tjekket af i forhold til Grundloven. Men det var det ikke, og derfor må vi nu hjælpe regeringen med en anden løsning. Der er ingen grund til at vente på, at regeringens burkaudvalg bliver færdig,« siger Sass Larsen.

Forslaget, som Socialdemokraterne vil fremsætte i Folketinget, går langt videre end bare at handle om de muslimske klædedragter burka og niqab.

- Det gælder ikke kun burkaer - men er uanset, om det er tørklæder, jøders kalotter eller andre ting?

»Hvis der er tale om en religiøs beklædningsgenstand, så ja. Jeg mener, at kvinder, børn og unge mennesker har retten til selv at vælge overbevisning - og at man ikke skal tvinges. Man bliver selvfølgelig opdraget og påvirket, klart nok. Men man skal have retten til at kunne sige fra,« siger Henrik Sass Larsen, der forestiller sig ændringen skrevet ind i straffelovens § 260 om ulovlig tvang.

- Men forhindrer straffeloven ikke allerede nu enhver form for tvang - også til at bære religiøs beklædning?

»Det er vi ikke helt sikre på. Og ligesom tvangsægteskaber meget tydeligt står i loven allerede, vil vi også have et stykke ind omkring religiøs påklædning, så det kan blive helt klart, at dén form for tvang vil vi ikke acceptere,« siger han.

Han vil ikke pege på, hvad strafferammen skal være.

»Det må vi diskutere efterfølgende.«

Den bedste hjælp

- Ville det ikke være svært at bevise tvang i sådanne sager?

»Jo - selvfølgelig er det vanskeligt. Derfor ville det også være nemmere bare at forbyde burkaer som sådan. Det kan vi bare ikke. Men det giver den enkelte en bedre retsstilling, hvis det står helt præcist i et afsnit i straffeloven. Den enkelte ved, at man kan anmelde det - og den, der laver overgrebene, ved, at det er ulovligt og kan få nogle ret store konsekvenser, hvis man gør det«.

- Alle forældre bestemmer jo, hvad tøj, deres børn skal have på. Hvor går grænsen til, at f.eks. et tørklæde begynder at blive en tvungen religiøs beklædning?

»Det er klart, at man kommer til at definere, hvad religiøs beklædning er, og hvad der skal være omfattet. Men hvis man har et ungt menneske, der protesterer og siger: Jeg vil ikke gå med kors eller kalot eller buddhistiske munkeklæder eller hvad ved jeg, så skal dét unge menneske have retten til at sige nej,« siger Henrik Sass Larsen.

Han mener ikke, at det meget lille antal af kvinder, der går med burka eller niqab, er et argument for at afvise at gribe ind.

»Det er et besynderligt argument. Der sker også meget få mord i Danmark - men derfor undlader vi jo ikke straffe det. Hvis vi kan hjælpe nogle piger til at kunne gå hjem og sige: ‘Det her kan I ikke tvinge mig til’, så er det en hjælp. Det er måske ikke lige så håndfast som et forbud. Men når vi nu ikke kan dét, så er det den bedste hjælp, vi kan give,« siger Henrik Sass Larsen.

Sagen kort

I finanslovforslaget for 2010 er det ikke til at se, hvor de 14,4 millioner, som det tidligere velfærdsministerium brugte på ligestillingsarbejde, er blevet af.
Ligestillingsdepartementet er nedlagt, og i stedet skal Arbejdsmarkedsstyrelsen varetage opgaven. Men der er afsat færre penge til styrelsen end sidste år på trods af den nye opgave, og der nævnes ikke et ord i lovforslaget om ligestillingsarbejdet.

Velfærdsministeriets budget til ligestillingsområdet:
2009: 14,4 millioner kroner
2010: 0 kroner (departementet er nedlagt)
Manglende penge: 14, 4 millioner

Arbejdsmarkedsstyrelsens samlede budget:
2009: 98,5 millioner
2010: 95,8 millioner
Besparelse: 2, 7 millioner trods styrelsens nye ansvar for ligestillingsarbejdet

Kilde: Finansloven 2009 og finanslovforslaget for 2010