Så skete det igen. Det, der ikke må ske. Endnu en gang er et stort antal civile formentlig blev dræbt af de internationale styrker i Afghanistan. Denne gang skete det i den nordlige Kundus-provins, hvor tyske styrker af frygt for et umiddelbart forestående Taleban-angreb valgte at bede amerikanske bombefly smide deres dødelige last over to tankbiler, som oprørerne havde kapret. Da flammehavet havde lagt sig, viste det sig, at der muligvis var en del civile blandt ofrene.
Det er den slags fejltagelser, der kan få fatal betydning for den afghanske befolknings opbakning til de internationale styrker, men det er også fejltagelser, som det desværre er umuligt helt at undgå, siger major Karsten Marrup fra Forsvarsakademiet.
Berettiget bombe?
Endnu ved ingen, hvor mange der mistede livet, da det amerikanske bombefly ramte de to tankbiler. Og endnu ved ingen med sikkerhed, om der var tale om civile ofre, talebanere eller en blanding af begge dele. Guvernøren i Kundus anslår antallet af dræbte til 130, den afghanske menneskerettighedsorganisation Afghan Monitoring Rights mener, at det ligger på 60-70, men uanset hvor mange ofre der viser sig at være, vil episoden svaret ramme NATO hårdt.
Så sent som i slutningen af juli strammede den NATO-ledede ISAF-styrke endnu engang reglerne for magtanvendelse i et forsøg på at mindske antallet af civile tab. I første omgang lykkedes det - trods heftige kampe sommeren igennem - at minimere tabene, men den succes synes nu at fortone sig.
Major Karsten Marrup fra Forsvarsakademiet har fulgt debatten om civile tab tæt og er overbevist om, at det er umuligt helt at undgå civile tab.
»Ingen ved præcis, hvad der skete i Kundus, men det kunne være, at tyskerne var bekymret for, at Taleban have tænkt sig at bruge tankbilerne i et selvmordsangreb på deres lejr. Hvis det var tilfældet, er der tale om en meget alvorlig trussel, og så havde de måske ikke andre valg end at tilkalde flystøtte. I det tilfælde er bombningen i overensstemmelse med krigen love,« siger han.
»Omvendt er der er også oplysninger fremme om, at tankbilerne var kørt fast og dermed ikke umiddelbart udgjorde nogen fare for lejren. Hvis det er tilfældet, så kan sagen meget vel være en anden,« siger han.
Slaget er tabt
ISAF er i øjeblikket i gang med at undersøge, hvad der egentlig skete i Kundus, men Karsten Marrup understreger, at uanset resultatet, har NATO på sin vis tabt. De seneste dage er de internationale fordømmelser væltet ind, og uanset hvad de nærmere undersøgelser viser, vil mange, både i og uden for Afghanistan være fast overbevist om, at 130 civile er blevet dræbt.
»Det løb er kørt,« siger han.
Ifølge den britiske brigadegeneral Gordan Messenger, som netop har været på besøg i København, er de civile tab NATOs helt store akilleshæl, især i forhold til den afghanske befolkning.
»Vi gør alt, hvad vi overhovedet kan for at undgå civile tab, men det sker jævnligt, og det vil forsat ske, uanset hvor meget vi bestræber os på at undgå det,« siger Gordon Messenger, der indtil for nylig var chef for de britiske, danske og estiske ISAF-styrker i Helmand.
Han fortæller, at der også på hans vagt skete civile tab.
»Ja, vi slog civile ihjel, selv om vi gjorde alt for at forhindre, at det skulle ske. Det var uundgåeligt, bl.a. fordi Taleban ofte forskanser sig i beboede huse. Det er en taktik, de har brugt hele tiden, og der er ikke noget, der tyder på, at de har tænkt sig at holde op med det,« siger Gordon Messenger.
»Det eneste, vi kan gøre, er at blive bedre til at forklare både afghanerne og vores hjemlige befolkninger, at det bl.a. er derfor, det sker.«
I en del af de tilfælde, hvor mange civile er blevet dræbt, har NATO-styrkerne - ligesom i Kundus - anvendt flybomber. Den afghanske præsident, Hamid Karzai, har gentagne gange krævet et stop for flybombardementer, men det er umuligt, siger Gordon Messenger.
»Der er situationer, hvor det reelt er den eneste mulighed, vi har,« siger han. »Det kan f.eks. være i de tilfælde, hvor en base eller en patrulje er kommet under så meget ild, at de ikke selv kan klare problemet. Så er det i orden at smide en bombe, det er vi nødt til at holde fast ved,« siger han.
Tysk-amerikansk strid
Mistanken om store civile tab i Kundus har allerede givet anledning til en hidsig debat i Tyskland, hvor to tredjedele af befolkningen er imod den tyske deltagelse i krigen i Afghanistan.
Med kun tre uger til forbundsdagsvalget er der gået politik i sagen. Oppositionen kræver bl.a. en tilbundsgående undersøgelse af forløbet, efter oplysninger i den amerikanske avis Washington Post om, at den tyske general, som beordrede angrebet i Kundus, havde baseret sine oplysninger på kun en enkelt efterretningskilde.
Forbundsdagen er tirsdag indkaldt til et ekstraordinært møde, og oppositionspartiet De Grønne forlanger, at Merkel afgiver en regeringserklæring om hændelsen.
Historien i Washington Post har desuden fået tyske og amerikanske militærfolk til at ryge i totterne på hinanden. Ifølge tyske aviser er flere tyske officerer rasende over, at amerikanske militærfolk har videregivet, hvad de kalder fejlagtige oplysninger om angrebet.
De mener desuden, at det er dybt problematisk, at amerikanerne har ladet pressen få adgang til en igangværende efterforskning.
Kommentarer
.”ISAF er i øjeblikket i gang med at undersøge, hvad der egentlig skete i Kundus, men Karsten Marrup understreger, at uanset resultatet, har NATO på sin vis tabt.”
Når NATO på den måde undersøger sig selv, er resultatet af undersøgelsen vel meget forudsigeligt? Der vil med sikkerhed ikke være noget at komme efter.
Resultatet af undersøgelsen vil være lige så forudsigelig, som resultatet af det valg NATO lige har afholdt i Afghanistan.
Det er nemlig sikkert som ammen i kirken at NATOs kandidat vil vinde første runde af valget med over 50% af stemmerne, således at NATO ikke bliver tvunget til at afholde en dyr og risikabel anden valgrunde…
” Ifølge den britiske brigadegeneral Gordan Messenger, …. er de civile tab NATOs helt store akilleshæl, især i forhold til den afghanske befolkning. ”
Ja, generalen har jo desværre nok ret : Civile tab er vist ikke noget, der bekymre de danske forbrugere ret meget !
Det har du formentligt ret i. Udover de, der er direkte berørt, og nogle forsvindende små politiske minoriteter, rager vores udenlandske krige vist befolkningen langsomt.
Det er helt andre ting, der er valgemner i DK.
Vores ven på overførselsindkomst - hr. Marrup - tror ikke mere på sejren i Burkastan.
Skal manden ikke idømmes en straf, f.eks. et års ubetinget …
Hvis de løber, er det taleban. Hvis de ikke løber, er det veldisciplineret taleban…
Og hvis de lægger vejsidebomber er det lumpne Taleban …
Karsten Marrup taler om den konkrete sag. Det er en tabersag. Det erikke hele krigen, han taler om.
Hvis de gør modstand er det asymmetriske Taleban …
Vi gør alt,..
Alt? Jammen så tag dog hjem, så er den ged barberet.
Man skal finde hykleriet i den moderne vestlige militærs parolen “Vi gør alt, hvad vi overhovedet kan for at undgå civile tab” - som gang på gang skråles fra de arrogante haller. Hvor virkeligheden helt klart er i direkte modstrid - gang på gang.
Man ved lige præcis hvad der skete i dette tilfælde - tyskerene havde fået en tvivlsom efterretning fra en enkelt person om at samtlige personer der var igang med at hente diesel fra de to fastkørte lastbiler var “taleban”, og at de troede at de skulle benyttes som selvmordsbomber mod den nærliggende tyske base. Tvivlstilfældet bliver altså brugt som dække til at afrettet ukendte og et risiko mål.
Endnu en aktion med et foragteligt antal civile dræbte, eller måske endda - kun civile dræbte - viser jo blot den komplette foragt for menneske liv. Iøvrigt - hvor kan man blive trær af erlæringene om selvundersøgelser - endnu en af de moderne totalitære floskler.
Og skal man lige minde om hvad humanisme er - respekt for menneske liv lige meget hvilken nationalitet, hudfarve, religion etc.
Over 1 mio civile døde i Irak. Skandaløst at den her virksomhedskrig stadig finder tilslutning overhovedet. For hvis det er for til stadighed at oprette “ro og orden” hvorfor går “koalitionen” så ikke ind i feks Somalia…?
Hvis der skal handles hurtigt, må man handle på de efterretninger, man har. I krig kan man ikke forvente at have et hundrede procents overblik over situationen.
I sidste ende beror alle den slags beslutninger på en konkret vurdering fra chefen på stedet. For det meste går det godt. Nogen gange går det i lort.
Krig er ikke en eksakt videnskab.
Kim Vibe:
.”I krig kan man ikke forvente at have et hundrede procents overblik over situationen.”
Hvilket er et glimrende argument for at Danmark skal afholde sig fra at føre kolonikrige i den Tredje Verden….
Det minder mig om en af DR eller TV 2’s jubelreportager fra Afghanistan - en dansk soldat forklarer en nytilkommen om, hvordan det foregår dernede: “Når du ser en “Taleban”, er du ikke et øjeblik i tvivl”, fastslår han.
Ondskaben lyser formelig ud af øjnene, ligesom kropssproget taler tydeligt om urent mel i posen - må man formode. Helt ærligt, hvor svært kan det være?
Eller at holde op med at skrige op, hver gang NATO ved en fejltagelse dræber civile, mens tavsheden er rungende, når Taleban gør det, hvilket sker langt hyppigere.
Jens Thorning:
“Ondskaben lyser formelig ud af øjnene, ligesom kropssproget taler tydeligt om urent mel i posen - må man formode.”
.”Ondskab” er ikke et politisk korrekt udtryk, Thorning. I militærets newspeak kaldes aggression for “at gøre en forskel”…
Det er svært at være i tvivl, når de skyder.
1. Kim Vibe:
.”I krig kan man ikke forvente at have et hundrede procents overblik over situationen.”
2. Kim Vibe:
.”Det er svært at være i tvivl, når de skyder.”
Hven sagde selvmodsigelser?
Kim Vibe er lige så inkonsistent som sin arbejdsgiver forsvarsministeren, og det vil sige ikke så lidt…
Det kan vist kun være dig, Per Thomsen, der ikke kan skille tingene ad.
Men måske har jeg skrevet med et for højt lixtal.
Er de civile da altid ubevæbnet? I Danmark skal en lystfisker netop nu en tur i fængsel efter at være taget i en politirazzia med en fiskekniv. Kunne man ikke forskelle sig en civil afghaner affyre et skud i forbindelse med jagt eller bryllup?
Det kommer an på så meget. Normalt er civile afghanere ikke bevæbnet udendørs, men der kan selvfølgelig være undtagelser.
Det er kun utrænede soldater, der kan tage fejl af, om de står overfor en happyshooting i forbindelse med bryllup, eller om det er fjenden, der er derude. Danske soldater bliver trænet hjemmefra til at kunne høre forskel.
Hvis Taleban planlægger kamp i et område, er de civile normalt flygtet, og så er tingene relativt simple.
Det er som regel den indirekte ild fra fly og artilleri, der fejælagtigt dræber civile. Den er jo ofte påkaldt på mål, der ligger i kilometers afstand fra ham, der leder ilden, og der er fejlmarginen langt større end for den enkelte soldat, der har målet i sit optiske sigte, også grundet den kraftige virkning i målområdet.
For slet ikke at tale om de såkaldte drones, de ubemandede spøgesesfly med kamera, der - helt tilfældigt - styres fra spille- og lottoparadiset Las Vegas i USA. Når de ansatte så ser noget bevæge sig nede på jorden i Afghanistan, der ligner Taleban, på deres computerskærm, så trykker de på bombe-knappen. De siger også, at de gør alt for at undgå, at der ryger civile med.
De bliver jo så hovedsageligt brugt i områder(Pakistan), hvor der ikke er nogen NATO tilstedeværelse, for at dræbe højt prioriterede mål indenfor Talebans ledelse.
Selvom fejlmarginen her er større end ved direkte observation af målet fra jorden, skal man dog have i mente, at vi for blot ti-femten år siden ville have gjort det samme bare med jagerfly eller krydsermisiler, og dermed en endnu større fejlmargin.
Det er jo netop her proportionalitetsprincippet kommer ind. Hvis målet er vigtigt nok, kan indregnede civile tab være acceptable.
“er vigtigt nok, kan indregnede civile tab være acceptable”
Det giver lige et flashback
When asked by Stahl, “We have heard that half a million children have died [as a result of sanctions]. I mean, that’s more children than died in Hiroshima. And, you know, is the price worth it?” Albright replied: “I think this is a very hard choice, but the price — we think the price is worth it.”
God kommentar fra Bill Atkins. Irakiske og afghanske menneskeliv er i sandhed ikke meget værd for de vestlige magthavere…
Hvad lavede “civile” sammen med taliban og de kaprede køretøjer.
Tyv eller hæler er vel det samme?
I min bog er det op imod 120 døde talibanere plus støtte…