Lange køer, timevis af ventetid, benzin, os, astma og bronkitis - sammenhængen mellem biltrafik og luftvejssygdomme bliver stadig tydeligere. Biltrafikken i København er siden midten af halvfemserne steget med ca. 20 procent, og tallet er stigende.

En OECD-rapport har vurderet, at den tid, der spildes på at sidde i kø på motorvejene, svarer til et årligt samfundsøkonomisk tab på ca. 10 milliarder. Trængselsafgifter er og bliver den mest effektive løsning på det trængsels- og forureningsproblem, vi står over for i København. Trængselsafgifter vil medføre mindre trafik og forurening i byen, mindre kø på vejene og et bedre klima. Det vil være til gavn for alle, der benytter byen - for bilister, togpendlere, cyklister og fodgængere.

Radikale Venstre har fremlagt et finanslovsforslag. Det er vores bud på, hvordan Danmark kan komme ud af en økonomisk krisetid uden at lide for store menneskelige, miljømæssige og økonomiske tab. En del af vores finanslovsforslag er en vækstpakke med bæredygtige trafikinvesteringer, der ikke bare råber motorvej, motorvej, og mere motorvej.

Der er behov for en revolution i transporten. Den skal være effektiv, og det skal kunne betale sig at køre grønt. Radikale Venstre hylder «forureneren betaler-princippet«, og >vi >vil indføre trængselsafgifter i Danmarks største byer. >Her er behovet >størst, og København har sammen med 16 omegnskommuner gjort alt forarbejdet, så der kan indføres trængselsafgifter, den dag regeringen kommer til fornuft > - eller den dag, en ny regering kommer til!

Bæredygtig transport

Radikale Venstre vil ikke se til, mens biltrafikken fortsat stiger >sammen med med luftforureningen. Derfor er trængselsafgifter første, nødvendige skridt. På længere sigt, når teknologien er klar, skal vi indføre roadpricing i hele landet, hvor man som bilejer betaler for antallet af kørte kilometer i stedet for ejerskabet >af selv bilen.

Afgiften kan sættes højt i områder med stærk trængsel. Halvdelen af provenuet anvendes til at sænke registreringsafgiften på energieffektive biler, så det kan betale sig at købe en klimavenlig bil. Den anden halvdel af provenuet skal anvendes til at investere massivt i den kollektive trafik, så den bliver et attraktivt alternativ til bilen.

Radikale Venstres omlægning betyder, at energieffektive biler stort set fritages for registreringsafgift. Modsat øges registreringsafgiften for stærkt forurenende biler svarende til de omkostninger, de påfører samfundet. I dag har en Toyota Prius, der er den mest energieffektive bil på det danske marked, en registreringsafgift 210.000 kr. og en salgspris på 387.000 kr. Vores mål er en salgspris på omkring 200.000 kr.

Vi får ikke bæredygtig transport uden >politiske tiltag. > Forslaget her om >afgift på trængsel og billigere energieffektive biler er en helt nødvendig start. Og det supplerer den radikale cykelpolitik med samme mål: Bæredygtig transport. >