At dømme ud fra en del danske aviser sejler somaliske udgaver af Long John Silver for tiden rundt i gummibåde og kaprer europæiske tankskibe og fiskerbåde ud for Afrikas Horn for at finansiere deres forbrug af sportsvogne, kvinder og automatvåben. Sådan fremstilles det i artiklen ‘Somalias pirater lever som små konger’ i Berlingske Tidende, november 2008.
Billedet passer godt ind i populærkulturens forestilling om piratlivet, men stemmer det overens med virkeligheden? Det spørgsmål stiller Nureddin Farah, en af Somalias og Afrikas største forfattere.
»Piraterne siges at have tjent styrtende med penge på deres foretagende. Men hvor er alle pengene blevet af?« spørger han retorisk. Piraterne og deres familier er ikke blevet rigere, siden overfaldene eskalerede i 2008, for de arbejder snarere ud fra ideologiske og politiske grunde end rent økonomiske, forklarer Nureddin. Han giver de vestlige journalister følgende opfordring: »I skulle tage at vende spørgsmålene om: Hvorfor findes der pirater ud for Somalias kyst? Og hvem er de?«
Havets brødre
Der har næsten altid eksisteret sørøvere. I ‘piraternes guldalder’ 1650-1730 i Caribien opstod pirateriet som en reaktion på autoritære styresystemer i flåden og på de store handelskompagniers skibe. Her på disse ‘flydende helveder’ kunne kaptajnen skalte og valte med besætningen efter forgodtbefindende.
‘Havets brødre’ kaldte et af 1700-tallets piratsamfund sig, med reference til deres egalitære ledelsesstruktur, der byggede på medindflydelse til alle besætningsmedlemmer. De lovløses kodeks - The Code - indførte ligeløn, flertalsafgørelser og kompensation fra fælleskassen i tilfælde af skudsår og lemlæstelse.
Hvem er sørøverne?
De somaliske ‘piraters’ selvforståelse ligger også et stykke fra mediernes og magthavernes fremstilling. ‘Somalias frivillige kystværn’ - som de selv kalder sig - ser det som deres opgave at forhindre affaldsdumpning og ulovligt fiskeri i fraværet af en handledygtig somalisk stat.
Mange af medlemmerne er tidligere fiskere, der er blevet udkonkurreret af internationale fiskefartøjer, som fisker ulovligt langs de 3.300 kilometer upatruljeret kystlinje med hjælp fra moderne navigations- og sonarudstyr. Det koster hvert år Somalia 300 millioner dollar i fiskeindtægter, anslås det.
Blandt de værste syndere er Frankrig, der er en af de centrale deltagere i Task Force-150, en multinational marineenhed under FN-mandat, hvis opgave er at beskytte internationale fartøjer mod somaliske terrorangreb. Det var denne ‘antiterrorenhed’, der var under ledelse af et dansk krigsskib dristigt navngivet efter korstogsfareren biskop Absalon, som organiserede modstanden mod de vendiske sørøvere.
Mafia dumper affald
Én ulykke kommer sjældent alene, hedder et dansk ordsprog, som også må gælde i Somalia.
Efter tsunamien i 2005 skyllede hundrede af tønder med kemisk affald op på de somaliske strande, og mere end 300 somaliere døde af forgiftning. FN-kilder har bekræftet, at de somaliske farvande har fungeret som losseplads for kemikalier og tungmetaller, som den italienske mafia har tilbudt at skaffe billigt af vejen for europæiske virksomheder og hospitaler.
På denne baggrund giver det måske bedre mening, at hele 70 procent af den somaliske befolkning støtter op omkring piraternes handlinger. Somalia er officielt ‘den mest fejlslagne stat i 2009’ ifølge Foreign Policy Magazine. Og det kan godt være, at nogle af de somaliske pirater benytter de vestlige overgreb som påskud for private plyndringstogter, men det ændrer ikke ved, at vi europæere har et medansvar, for det vi nu forsøger at symptombehandle med kanonbåde.
»Mediedækningen har været ensidig og overfladisk,« siger Nureddin. Og den dom er svær at bestride.
Hvis vi i Europa forsømmer at fortælle begge sider af historien - hvis vi begrænser os til vores eget vestlige perspektiv - gør vi os ikke blot skyldige i provinsialisme og journalistisk dovenskab, men i at forplumre og skjule de grundlæggende årsager, der står i vejen for Somalias udvikling. Og dermed har vi måske medvirket til at formørke Somalias i forvejen dystre fremtidsudsigter.
Jesper Breining er cand.mag. og udsendt for IMCC Uland i Nordghana
Kommentarer
Der bliver altså betalt ganske mange løsepenge for at få besætninger, skibe og laster frigivet fra piraterne.
Jeg tror da gerne, at den “menige pirat” aldrig ser skyggen af disse penge - de bliver hos bagmændene - og de samme bagmænd bilder så de “menige pirater” ind, at de gør et stort og uselvisk arbejde (- og derfor arbejder de naive stakler gratis for bagmændene ?)
Iøvrigt er somalias aktuelle ulykker ikke et resultat af vestens gøren og laden - der ligger en masse politiske og religiøse spændinger i den somaliske befolkning, og det løses ikke sådan med et snuptag.
Det er det samme bedagede vrøvl igen og igen.
Både det udenlandske fiskerri og affaldsdumpningen daterer sig flere år tilbage. Idag er der ikke skyggen af internationale skibe i somalisk farvand, og det har der ikke været i flere år.
Godt at der bliver skrevet lidt om den anden side af sagen, om de somaliske pirater. Hvis man vil læse lidt mere, kan jeg anbefale følgende links:
http://english.aljazeera.net/news/africa/2008/11/2…
http://english.aljazeera.net/news/africa/2009/06/2…
http://english.aljazeera.net/focus/2009/06/2009612…
En anden ting man skal være klar over, er at piraterne og dem der står bagved, holder Puntland provinsen stabil (i hvert fald efter somalisk standard) og islamisterne fra magten. Får man held med at bekæmpe piraterne opstår der et magtvakuum, som islamisterne står på spring til at udfylde. Det kan blive en rigtig grim situation.
@ Kim Vibe :
Er det fordi der ikke er mere tilbage at tyvfiske, fordi det der er tilbage er fyldt med islamistisk kviksølv eller
fordi det faktisk har virket at oprette Somalias frivillige marin-hjemmeværn ??
“Det er det samme bedagede vrøvl igen og igen.”
Jep, men vi forventer ikke andet fra dig ..
De ved sq hvilke knapper de skal trykke på, for at få vennerne op af stolene.
Din fjendes fjende er din ven.
Aner man et omvendt sjakalmanifest ???
Det er en kendt sag, at det der for fire fem år siden delvist begyndte som reaktion på udenlandsk fiskeri og affaldsdumpning i somalisk territorrialfarvand, idag har udviklet sig til pirateri langt fra disse farvande.
Det har ikke noget med marinehjemmeværn at gøre. Det handler kun om afpresning, men har selvfølgelig fjernet det andet, da ingen normale mennesker i dag bevæger sig ind i territorialfarvandet.
Puntland regeringen vil gerne stoppe pirateriet, men er økonomisk dårligere stillet end piraterne.
Indtil videre har vi alverdens flåder sejlende rundt dernede, men det er symptom-behandling. løsningen ligger i en militær intervention på land med mange, mange års tilstedeværelse og nationbuilding.
Den ligger dog nok ikke ligefor iøjeblikket, så den vestlige verdens frigjorte flådekapacitet, skal nok få masser af interessante missioner i det område.
Fra sin udkigstønde på den helt anden side af kontinentet - kan Breining muligvis tro han har fået noget i sigte, men ser vi lidt nærmere på hans beretning om ‘Somalias frivillige kystværn’ bliver det klart Breining har sat kikkerten for det blinde øje.
For det første sker den somaliske piratvirksomhed uden for somaliske farvande, hvorfor man dårligt kan sige pirateriet værner den somaliske kyst eller farvand
Dertil overfaldes skibe helt vilkårligt - piratfiskere som nødhjælpsskibe - det er fuldstændigt ligegyldigt for de somaliske pirater, der for hovedparten ikke er lokale fiskere, men tilhører underklaner der ikke har tradition for fiskeri, men ikke desto mindre efter tsunamien (af en eller anden grund) fik glasfiberbåde med kraftige udenbordsmotorer af vestlige nødhjælpsorganisationer - og disse har efterfølgende dannede basis for opblusningen af piratvirksomheden i regionen.
Måske de udviklingsorganisationer som udstyrede piraterne med motorbåde sad i samme udkigstønde som Jesper Breining?
De havde vel også kontor i Nordghana.
Kim, mv.
Der er vel ingen der bestrider, at derforekommer en vis grad, muligvis en stor grad af berigelsespirateri.
Jeg antager det promære formål med denne artikel er at gøre opmærksom på, at der også er et Robin Hood-aspekt ved det hele, som vestlige landes regringer og medier fortier fordi det ikke passer ind i deres kram, at nogen terroraktioner muligvis har en vis berettigelse på grund af blandt andet førnævnte landes egen uetiske fremfærd.
Er der mere at komme efter her?
Som sagt er det historie. Jeg ser iøvrigt ikke pirateri som terror, men som berigelseskriminalitet.
Kim Vibe,
Det kan bestemt ikke udelukkes.
Bob Jensen,
Dit Robin Hood-aspekt forekommer mig søgt - det somaliske piraterivæsen er ren egennyttig berigelse - nogle af løsepengene fra pirateriet og kidnapperiet af bl.a. nødhjælpsarbejdere går så til finansieringen af klankrigene i Somalia.
Det kan man naturligvis mene er berettiget med henvisning til - hvad ved jeg - den britiske kolonisering, det sovjet støttede diktatur, FN’s indblanding i klankrigene eller alle de vestlige NGO’ere som blander sig i somaliske interne affærer?
Men ligefrem at gøre somaliske klankrigere til muntre helte fra et Robin Hood eventyr synes jeg nu er at strække den for langt.
Lars man kan altid bevidst misforstå en hensigt. Jeg talte ikke om muntre svende, blot at der muligvis var et lokalt gavnende formål/hensigt med det hele som har visse uegennyttige aspekter som med alle til rådighed stående midler bekæmpes af vestlige magteliter sammen med hvad der forekommer af berigelsespirateri, uden at skelne, fordi de uegennyttige aspekter der måtte være på en pervers måde truer vestlig indblanding i regionen mere end berigelsespirateri gør. hvad andet har vi selv været i 3000 år?
Enhver form for forsøg på nationalistisk selvvbestemmelse og initiativ til forbedring af tredieverdenslandes forhold spændes der altid ben for så godt som muligt, og alle forsøg på trods deraf tager de underligste former fordi de hele tiden skal tilpasse sig og undvige benspænderiet. At nogen af sådanne forsøg i større eller mindre grad ender i berigelsespirateri kan vel næppe undre, når det er den foretrukne vestlige samfundsmodel.
hvis nogle sådanne forsøg mislykkes og korrumperes totalt, så er der stadig grund til at analysere i stedet for at fordømme.
Berigelsespiraterne køber sgu helt sikkert aktier i USA for pengene
Bob Jensen,
Jeg vil da ikke udelukke visse grupperinger blandt somalians mange væbnede grupper/klaner vitterligt mener de kæmper for et uegennyttigt gavnende formål - og i den forbindelse kan fundraising (fx. pirateri) jo opfattes som uegennyttigt og gavnende. Så må vi jo hver især selv afgøre om disse grupperingers mål og midler er prisværdigt og berettiget - selv er jeg ikke i tvivl om piraterne til fulde fortjener lange fængselsstraffe, subsidiært en våd grav.
Hvad angår Vestens indblanding i Somalia - så består denne i hovedsagen i, at Vesten bespiser knap 3 mio. somaliere, hvilket piraterne/visse klaner så muligvis mener er en utilstedelig indblanding i deres interne magtkampe, hvor hunger er et kampmiddel.
BJ:”Enhver form for forsøg på nationalistisk selvvbestemmelse og initiativ til forbedring af tredieverdenslandes forhold spændes der altid ben for”
Givetvis i nogle tilfælde - men Vestens tilgang til national selvbestemmelse og selvstændighedskamp afhænger af de konkrete situationer, men tager vi antallet af nyopståede nationalstater i betragtning synes Vesten ikke at have nogen udtalt modvilje mod nationalstater. Hvis lande ønsker at opløse sig i flere nationalstater - og i øvrigt kan gøre det i god ro og orden - vil Vesten næppe have nogle indsigelser.
Ej heller når det gælder forbedringer i tredjeverdenslandes forhold syntes Vesten som sådan at hindre en positiv udvikling - men forsøger naturligvis først og fremmest at varetage sine egne interesser - der ikke nødvendigvis står i modsætning til den tredje verdens ditto.
Især efter den kolde krig skabes og opretholdes den tredje verdens mangeartede problemer altovervejende i den tredje verden; overbefolkning, afrikansk socialisme, dårlig regeringsførelse, korruption, kleptokrati, nepotisme, overtro - og her er tredjeverdensisme ikke til nogen gavn.
I øvrigt mener jeg ikke det somaliske pirateri forbedrer forholdene i Somalia - lige så lidt som jeg mener somaliske landevejsrøvere forbedrer forholdene i Somalia.
Lars Hansen:
“Hvad angår Vestens indblanding i Somalia - så består denne i hovedsagen i, at Vesten bespiser knap 3 mio. somaliere…”
Du mener, bortset fra at vore amerikanske venner overtalte og støttede etioperne i at smadre somaliernes eget hidtil eneste nogenlunde fungerende forsøg på at skabe lov og orden (inklusive bekæmpelse af pirateri)?
Etiopiens somaliapolitik bygger næppe på amerikansk overtalelse eller støtte - etiopierne har deres helt egen sikkerhedspolitiske interesser i regionen.
I øvrigt vil jeg nu ikke kalde Rådet af Islamiske Domstole for et “nogenlunde fungerende forsøg på at skabe lov og orden” - snarere vil jeg kalde dem folkeforbrydere.
Vel var de islamiske domstole ikke min humanistiske, demokratiske kop te, men de var rent faktisk ved at få bugt med kaos, og i deres første, bredtfavnende form var de langt mindre psykotiske end al-shabab, som nu sidder på halal-flæsket.
For det andet, etioperne var ikke gået ind hvis ikke amerikanerne havde givet dem penge og løfter om politisk ryg-dækning.
Etiopierne skulle bare have haft mere støtte. Det havde givet midlertidig løsning på problemet.
Troels Ken Pedersen:
“…etioperne var ikke gået ind hvis ikke amerikanerne havde givet dem penge og løfter om politisk ryg-dækning”
Det mener jeg nu de ville - Etiopien vil gøre sig store anstrengelser for Somalia ikke kommme under kontrol af en fjendtligt indstillet gruppering med tætte kontakter til Eritreas styre. Nuvel havde USA været kraftigt imod den etiopiske militære støtte til den provisoriske regering kunne det da være, at Etiopien ikke ville havde indsat konventionelle styrker i Somalia - men Etiopien ville helt klart havde støttede de Islamiske Domstoles fjender ligegyldigt om de havde US i ryggen eller ej.
Faktisk kan man have Etiopien mistænkt for at modarbejde enhver central samling og konsolidering af Somalia som stat og kultivere enhver fragmentation.
Kim Vibe,
Hvis man giver etiopierne for mange muskler kan det ske de bruger dem andre steder end Somalia - men ja, man kunne da godt overveje om ikke man skulle lade Etiopien rydde op i regionen - det kunne dog hurtigt ende i en større regional konflikt.
“Rydde op”?!?
Det har de forsøgt, og resultatet var en al-shabab milits uden for enhver kontrol, foruden hærgende pirater. Etioperne har været der, og de trak sig ud fordi det viste sig at være et ukontrollabelt hængedynd, hvor de ikke kunne stille noget andet op end at massakrere lidt i ny og næ og selv blive skudt og sprængt i luften, mens deres tilstedeværelse systematisk samlede støtte til deres modstandere i de somaliske klaner.
Det etiopiske eventyr i Somalia har været en gentagelse som farce af vores tragiske fejltagelser i Irak.
Troels Ken Pedersen,
Nu tænkte jeg ikke på den slags operationer vestlige styrker pukler med i Afghanistan og Irak - altså nation building, udviklingsarbejde og demokratisering, opretholdelse af ro og orden mv. - men massedrab på fjendtligt indstillet klankrigere og udenlandske islamister.
Præcis. Med en smule våbenhjælp, flystøtte og indsættelse af vestlige specialoperationsstyrker burde kunne give Etiopien, det der skulle til uden at tilføre dem ekstra muskler til brug mod andre ydre fjender.
Men det er jo i sagens natur ikke til at kende forskel på en milits-mand og en tilfældig gedehyrde. Medmindre vi vil støtte etioperne i at begå folkemord, er det halsløs gerning.
Og USA har forsøgt med fly-støtte og specialtropper til støtte for etioperne og den internationalt anerkendte regering. Det har fået slået enkelte islamister ihjel og en hel del forbipasserende, men den væsentligste effekt har været et dødskys til ethvert tilløb til politisk legitimitet for den somaliske regering, hvilket igen har givet islamisterne langt bedre rekrutteringsgrundlag og politisk støtte, end de havde behøvet at have.
Etioperne og det internationale samfund har i tragikomisk grad malet sig op i et hjørne ved at erstatte en usympatisk men nogenlunde u-psykotisk somalisk magt i form af de islamiske domstole med dels de gale fanatikere fra al-shabab og deres saudiske støtter, dels pirat-kaos.
På nuværende tidspunkt har vi (dvs. det internationale samfund) ikke nogen attraktive valgmuligheder. Men vi må for pokker da holde op med at trampe helt så taktfast i spinaten, som vi hidtil har gjort! Det vil sige at vi er nødt til at holde op med at kaste penge og ildkraft hovedløst ned i det somaliske hul.
Det er jo et relativt ligegyldigt problem. Hvilket jo også er grunden til, at vi ikke gør mere ved det. Vi har masser af flådekapacitet at indsætte til beskyttelse af skibstrafikken, så det bliver nok ved det et stykke tid endnu.
Jeg vil dog til enhver tid foretrække etiopisk besættelse fremfor Al Shabab med eller uden folkedrab.
Afghanistan forekom også at være et forholdsvis ligegyldigt problem indtil 2001.
Men sagen er, at al vores lækre flådekapacitet jo netop ikke har jo netop ikke kunnet inddæmme problemet.
Etioperne forlod Somalia, fordi de ikke kunne udrette noget. Alternativet er at massakrere somalierne fra en ende af, hvilket givetvis ville udløse borgerkrig i Etiopien (stort somalisk mindretal på randen af oprør), krig med Eritrea når nu chancen bød sig, såvel som inddrage Somalias mindre kaotiske nordlige egne.
Og så må jeg sige at jeg finder din ligegyldighed overfor, om vi støtter folkedrab, noget foruroligende. Selv hvis der skulle komme noget “godt” ud af det, hvilket jeg tvivler meget på.
Afghanistan har geostrategisk værdi. Det har Somalia ikke. Flåden og sikkerhedsfirmaerne har allerede fået pirateriet til at dale. Problemet er til at overse.
Som alle andre krige og fejlslagne stater i Afrika. Jeg vil dog tro, at en form for nykolonisering af kontinentet vil komme på tale indenfor de næste årtier, og så får Somalia nok også en tur.
Lars hansen, må jeg anbefale
Confessions of an Economic Hit man
Kim Vibe:
“Med en smule våbenhjælp, flystøtte og indsættelse af vestlige specialoperationsstyrker burde kunne give Etiopien, det der skulle til…”
Ganske enig - og mon ikke noget sådan ligger i kortene såfremt somaliske grupperinger giver husly og støtte til udfarende islamister.
Troels Ken Pedersen,
Som sagt advokere jeg ingenlunde for en vestlig militær ‘nationsopbyggende’ operation i Somalia - det ville være alt for ressourcekrævende i forhold til de mindre problemer tilstandene i Somalia skaber for Vesten.
For hvad så angår de problemer Somalia skaber for Vesten mener jeg man med fordel kunne ændre sin tilgang hertil over mod en mere kinetisk problemløsning - uagtet den minimale øget fare det vil afstedkomme for gedehyrder o.l.
TKP:”Og USA har forsøgt med fly-støtte og specialtropper til støtte for…”
Efter UNOSOM II har den vestlige militære indgriben i Somalia været yderst begrænset - og det er klart, at 2-3 amerikanske air strikes ikke har rykket meget på jorden.
Skulle en øget bekæmpelse af fjendtligt indstillede og udfarende islamistiske/kriminelle somaliske grupperinger skabe øget tilslutning til samme er det til at leve med.
TKP:”Men sagen er, at al vores lækre flådekapacitet jo netop ikke har kunnet inddæmme problemet”
Nu bør vi lige holde os for øje, at det somaliske pirateri udgøre et ret ubetydeligt problem for Vesten - det er trods alt en ganske lille promille af skibene der kapres, hvilket også kan ses på de fortsat lave fragtrater.
Dertil har de internationale flådestyrker haft et ganske begrænsede mandat - hvorfor man ofte har ladet pirater undslippe - hvis man konsekvent nedkæmpede alle pirater ville piratproblemet hurtigt være løst.
Bob Jensen:
“Confessions of an Economic Hit man”
Nu tror jeg ikke Somalias problemer skyldes gæld til Verdensbanken.
Det er nok i sammenhængen deres mindste problem.
Hvad angår at bekæmpe islamister med specialtropper og luftangreb til støtte for etiopiske regulære tropper, så er det allerede blevet forsøgt, og det fejlede. Der er ikke noget man “bare lige” kan gøre.
Jeres tiltro til at man med en smule ildkraft og brutalitet kan klare problemerne med et snuptag viser en temmelig svag forbindelse til virkeligheden.
TKP:”… så er det allerede blevet forsøgt, og det fejlede”
Ikke ‘in force’ to til tre luftangreb gør ingen krig - og støtten til Etiopien har været ret så begrænset.
TKP:”Jeres tiltro til at man med en smule ildkraft og brutalitet kan klare problemerne…”
Det er ikke blevet forsøgt (af vesten) i 60 år - så man bør ikke afskrive ildkraft og brutalitet som løsningsmodel - sidst vi brugte ildkraft og brutalitet virkede det jo også ganske fint.
*Suk*
Kan du huske et lille sted ved navn Vietnam? Efter den tredie verden opdagede guerillakrig er tingene blevet mindre simple end de var i de gode gamle imperie og koloni-dage, I drømmer Jer tilbage til.
De dage er forbi, af en hel masse gode grunde.
Etioperne har en overlegen konventionel hær med et luftvåben. De har fået “intelligence” (anførselstegnene er STRENGT nødvendige!) af amerikanerne, som selv har forsøgt at sætte luftanggreb og specialtropper ind mod ledere og “jihadister”. Og lektien har været den klassiske guerilla-lektie, at en overlegen konventionel hær kan tage et hvilket som helst område, den kan bare ikke holde det uden befolkningens accept, hvis ikke den vil begå folkemord. Og folkemord i Somalia vil udløse tilstrækkelig mange problemer for etioperne andetsteds til, at det selv hvis vi ser bort fra det moralske vil være en gedigent skidt idé.
Og jeg ser i dette tilfælde ingen grund til at se bort fra det moralsk forkastelige i at begå folkemord.
Troels Ken Pedersen,
Guerillakrig er ikke en magisk, altid sejrende taktik - historisk set er der flere guerillabevægelser som endte i fiasko, end succes. Og den tredje verden opdagede ikke lige pludselig guerillataktik - guerillataktik er lige så gammel som krigen selv.
Under afkoloniseringsperioden var supermagternes støtte til afkoloniseringen, samt det nye europæiske syn på kolonisering, langt vigtigere end selvstændigheds-bevægelsernes valgte taktik - fx. var Gandhis passive modstand langt mere effektiv end de foregående 200 års periodiske guerillakrige og opstande.
Det var ikke forskydninger i det indbyrdes styrkeforhold eller en pludselig indisk opdagelse af guerillataktik, der gjorde udslaget, men dels supermagternes politiske støtte til afkoloniseringen og dels synet på kolonisering i den vestlige offentlighed, hvilket efter 2. Verdenskrig da også manifesterede sig i FN-pagtens artikel om folkeslagenes selvbestemmelsesret.
Det man så sloges om var oftest ikke om ‘Hugabugaland’ skulle have selvstændighed, men om landet skulle indpasses i den socialistiske eller kapitalistiske blok - nogle gange vandt (den vestligt eller østligt støttede) guerilla og nogle gange vandt (den vestligt eller østligt støttede) regering.
Apropos guerillataktik, Somalia og Etiopien - så har Etiopiens brutale og effektive nedkæmpelse af Ogadenprovinsens guerilla (uden folkedrab) jo også her vist, at guerillataktik ingenlunde er en sikker opskrift på succes.
Når guerillataktik har været effektiv overfor overlegne modstandere skyldes det ofte, at modstanderen af etiske/opinionsmæssige årsager eller frygt for global eskalation hellere ville strække våben end bruge den nødvendige våbenmagt - til eksempel forsøgte USA jo også at fører en begrænset krig i Vietnam, og undlod fx. at lægge de nordvietnamesiske byer i grus.
I tilfældet Somalia - er der ingen vestlige magter som ønsker at ‘genkolonisere’ landet - og ingen som har appetit på at oprette ro og orden.
Og Etiopiens mål har da bestemt heller ikke været at indfører ro og orden - de er efter omstændighederne sandsynligvis ret tilfredse med den nuværende situation - et svagt og splittet Somalia.
Derfor mener jeg heller ikke dit udsagn om Etiopiens påstået fiasko i Somalia - i et etiopisk perspektiv - er korrekt. Etiopien har dels sprængt det nærmeste Somalia er kommet en “myndighedsudøvende centralregering”/klan koalition (der tilmed fremsatte territoriale krav til Etiopien) i flere år, og dels fortrængt og decimeret en eritreansk allierede i Somalia.
Alt i alt en bragende succes for Etiopien - der med blot omkring 2.000 mand i Somalia er den helt dominerende aktør i landet.