Bedømmelse: 5/6
Indrømmet, med hang til minimal maskulin kunst er det umuligt at se på Gardar Eide Einarssons værker og bedømme dem objektivt. Gardar er poesi for dræbere, det er Gardar, der mobber Sergej Jensen i malerhimlen, det er så pissefølsomt og samtidig så phoney med sin ’blodige’ tegneseriegestik, at man er ved at tude. Skal man sige noget grimt om nordmanden, kan man måske indvende om de sort og hvid-stribede trafikkegler i bronze, at de er en smule karikerede.
Hele projektet handler om den magt, der ligger og gemmer sig i symboler og former, og blot trekvart forbogstav fra Nixons valgplakat fra 1968 fortæller så rigeligt en historie, der både er smuk og ond.
Gardar Eide Einarsson: ’Dog-Whistle Politics’ hos Nils Stærk, Ny Carlsbergvej 68, København, til den 24. oktober
Kommentarer
Her er så en objektiv bedømmelse - Gardar Einar’s forsøg på sorthvid tegneserie minimalisme, er ikke kun røvkedelig - det er også totalt uoriginalt og så ekstremt yesterday som noget kan være?
som en person fra byens kro sagt til mig…der er sofa kunst…
jeg kalder persontil tapeter kunst…
http://www.youtube.com/user/jurvinart