De gode tider i midten af dansk politik er forbi for de radikale - og det handler ikke bare om mangel på magt og indflydelse. Hvor partiets politik engang var den, som de andre partier i Folketinget kæmpede om at tækkes, tilpasse sig og manøvrere efter, så står de radikale i dag med et sæt holdninger, der i en lang række væsentlige spørgsmål er helt ude på en af yderfløjene i dansk politik. Det gælder ikke mindst i forhold til Socialdemokraterne, som ellers er de radikales erklærede foretrukne samarbejdspartner.
Det viser en gennemgang af vigtige politikområder, som Information har lavet sammen med politiske iagttagereforud for det radikale landsmøde i denne weekend.
»Hvor partiet tidligere kunne kalde sig et midterparti, så er de i dag et ekstremt parti, der enten ligger alt for langt til højre eller alt for langt til venstre for midten til at kunne finde nogen at samarbejde med,« siger politisk kommentator Niels Krause-Kjær.
På i alt 12 forskellige områder har Information bedt to politiske kommentatorer og en professor vurdere, hvor de radikale står i forhold til Socialdemokraterne på en klassisk højre-venstre-akse. Og vurderingerne er entydige: Kun på forsvars-, udenrigs, miljø- og kulturpolitikken er de radikale i dag overvejende på linje eller står kun lidt på den ene eller anden side af S.
Når det kommer til de dominerende økonomiske eller værdipolitiske dagsordener, står de radikale i dag langt væk fra S. Og langt væk fra den politiske konsensus i det hele taget.
»Konklusionen er klart, at det er meget svært for de Radikale at finde ud af, hvor de skal passe ind, for deres politiske indhold passer slet ikke ind i det nuværende politiske mønster. Dét må give nogle meget svære taktiske overvejelser,« siger Tim Knudsen, professor i statskundskab ved Københavns Universitet.
Ifølge politisk kommentator Hans Engell er skiftet fra midterparti til ekstremt parti ikke sket, fordi de radikale selv har bevæget sig. Det er, fordi alle de andre partier har bevæget sig i en anden retning - og dét er netop det store radikale problem.
»En holdning om, at verden er af lave, kan man ikke bruge til noget. De radikale har tidligere i høj grad været et parti, der har været i stand til at omdefinere deres politik, i takt med at tiderne ændrer sig. Det er de ikke længere,« siger Hans Engell.
Alene i værdikampen
Professor i statskundskab ved CBS, Ove Kaj Pedersen, vil ikke være med til at sætte højre-venstre-mærkater på de radikales position i dansk politik i dag. Men han ser de radikales isolation som udtryk for et skift i kampen mellem en humanistisk og en mere nationalt orienteret nationsopfattelse. »Det er en klassisk værdikamp - og her er det karakteristisk, at S og SF er trukket over mod den mere klassisk konservative nationsopfattelse,« siger han.
Et sådan skift kan især aflæses på tunge værdipolitiske områder som retspolitikken og udlændingepolitikken. Socialdemokraterne var de første til at indlede en hårdere linje over for både kriminelle og udlændinge - og SF er rykket med en del af vejen.
Det samme billede tegner sig, når det kommer til den økonomiske politik - bare med modsat fortegn. Her står de radikale i dag alene med kravet om aftrapning af efterlønnen og andre reformer for at fremtidssikre dansk økonomi. Men ikke engang VK-regeringen vil høre på dem.
Fordele ved blokpolitik
Når det altid debatlystne radikale bagland vil flokkes om at komme på talerstolen på Hotel Nyborg Strand i dag og i morgen, vil spørgsmålet om ja eller nej til at gå med i en S-SF-regering - og for hvilken pris - helt sikkert være et af de store diskussionspunkter. Hvad der vil være det bedste for de radikale at gøre, er der også uenighed om blandt iagttagerne.
Hvor Niels Krause-Kjær mener, at de radikale »for hver en pris« bør gå efter regeringsmagten for fortsat at have indflydelse, påpeger professor Tim Knudsen, at partiet selv i en regering risikere at blive mast mellem S og SF.
»Under alle omstændigheder skal de frigøre sig fra de historiske analogier til, hvad de radikale gjorde tidligere. Lige nu virker det, som om de ikke forstår den politiske nutid,« siger han.
Professor Ove Kaj Pedersen mener, at forlovelsen mellem S og SF faktisk stiller de radikale bedre end før. For dermed har dansk politik fået to fast cementerede blokke, der til stadighed vil være afhængige af mandater fra enten R eller DF.
»Det indebærer, at de må spille åbent over for begge parter og må gøre sig støtteværdige til begge blokke. Spillet er åbent og mere komplekst, og den største fejltagelse, de radikale kan gøre, er at lukke det. Jo mere utilgængelige og vanskelige, de er, des mere vil de blive efterspurgt,« siger han.
Også Hans Engell ser i princippet store muligheder for et radikalt parti, der står frit.
»Men det ville kræve en meget flittig, meget dygtig og meget fingernem politisk indsats. Og dét tror jeg ikke, at Margrethe Vestager har hverken gemyt eller politisk profil til,« siger han.
Kommentarer
Journalisterne i Danmark synes at et parti er ekstremt, hvis det ikke går ind for Dansk Folkepartis udlændingepolitik. Spørgsmålet er så hvem det i virkeligheden er, der er blevet ekstrem?
De Radikale skal IKKE lave om på deres ideologi for at komme i regering med S og SF! Men man må dog fra radikal side sikre, at man samtidig også gør partiet støtteværdige (dog kun for en SSF-regering!), hvis man stadig ønsker fremtidig indflydelse på dansk politik.
Man bør derfor så afgjort fokuserer på en alliance mellem Socialdemokraterne og SF. For som udgangspunkt virker opositionen svag og utroværdig på baggrund af denne og andre konflikter. Der efterlyses dermed et samarbejde på tværs af hele opositionen således, at man agerer som en samlet enhed, som dermed viser samlet styrke mod regeringen og Dansk Folkeparti !
Og jeg må desuden medgive, at Per Thomsen i sin kommentar ovenover har fuldstændig ret !
Ovenstående artikel og især den tilhørende figur er temmelig misvisende. Den efterlader det indtryk, at socialdemokratiet holdninger indenfor alle områderne er midten af dansk politik.
Man kan i mine øjne hævde, at det i højere grad er socialdemokraterne og SF der er trukket mod højre, men det forholder artiklen sig ikke til.
Hvis “ekstremt” betyder afvisning af Dansk Folkepartis normer, så inkludér endelig mig som stolt ekstremist.
Historisk har de radikale altså altid været et international orienteret parti; et parti som i sin tid vist var modstander af militæret?, gik ind for fred, frihed og internationalt samarbejde.
Og de Radikale har stort set altid ment det de gør i dag; de har stort set altid ment det de gør ifht. undervisning, udlændinge, FN, EU, miljø, præcis som de stort set altid har ment det samme on f.eks. økonomi - ja, faktisk lige siden starten i 1905.
Måske er det ikke helt tilfældigt, at det radikale venstres medlemmer og vælgere er blevet karakteriseret som ‘økologisk café latte’,de Radikale har jo basis i den danske husmands-bevægelse; en bevægelse som satte i ære i at lave alt selv, og have så lidt gæld som muligt. Og lave maden af gode, solide råvarer…præcist som den økologiske bølge og mener det skal og bør være.
Ifht. undervisning kan det se ud som Social-demokraterne og de Radikale har haft samme holdning; dette er dog langt fra tilfældet. Jo, måske med det ideal at også folk fra små kår skal kunne få en god uddannelse.
Partiet lever blot op til sit navn og heldigvis for det.
RV har altid været centrum-højre med streg under højre. Figuren til artiklen viser, at man alle forskelle til trods også kan placere A her.
Respekt for RVs udlændinge og integrations holdninger, som vi har hørt dem længe. Spørgsmålet er bare hvor meget af dem der kan overleve, hvis RV skulle være spiselige for VK, som parlamentarisk underlag/regeringspartner. Eller for SF-S for den sags skyld. Står RV så solidt i midten, at de er uspiselige for begge højrefløje (den venstre og den højre)? Eller er det DF,der står i centrum med mulighed for at spille fløjene ud mod hinanden. Kanske at vi får et mere interessant valg næste gang end vi er vant til. Sådan rent samfundsmæssigt skulle vi helst ikke mere til højre end vi allerede er - tvætimod, vil jeg sige.
Det kunne være interessant at se hvor de to professorer og kommentatoren vil placere SF med A som omdrejningspunkt, for en egentlig midte er der jo ikke tale om.
»En holdning om, at verden er af lave, kan man ikke bruge til noget. De radikale har tidligere i høj grad været et parti, der har været i stand til at omdefinere deres politik, i takt med at tiderne ændrer sig. Det er de ikke længere,« siger Hans Engell.
Herregud, der kom en kvinde i vejen med et kakkelbord. Hvis man ikke vil sluge denne konsensus, så kommer man godt nok til at se lidt aparte ud. I øvrigt er der jo også områder hvor RV står klart til højre for VKO, inden for arbejdsmarkedspolitik etc. Ja, sådan er der så meget.
»Det er en klassisk værdikamp - og her er det karakteristisk, at S og SF er trukket over mod den mere klassisk konservative nationsopfattelse,« siger han.
Kan man sige sådan om et parti som SF, der i dag er fuldtonig EU-tilhænger (som partneren). Sagen er jo ikke om nationsopfattelse, men om at gå til højre på integrationspolitikken.
»Under alle omstændigheder skal de frigøre sig fra de historiske analogier til, hvad de radikale gjorde tidligere. Lige nu virker det, som om de ikke forstår den politiske nutid,« siger han (Tim Knudsen).
Jeg kan bestemt ikke se noget ved RV, som på nogen måde skulle vise, at de tager dårligere bestik af nutiden end nogen andre partier i folketinget. Lige nu er RV bare ikke hvor VK behøver dem, og S-SF har velbegrundede forhåbninger om at de falder til patten. Eller har S-SF mon planer om at komme RV i møde? Ja, det er noget frygteligt roderi.
Er det ikke paradoksalt, at S-SF må gå til højre på ærkevenstrestandpunkter, bare for at man kan have et venstrealternativ? Sådan må det jo være, når man finder sine holdninger i meningsmålinger og fokusgrupper. Populismegrød, men kan RV holde fanen højt og sælge sig dyrt? Tja-di-bum
Af og til skal man ikke vente længe på (en slags) svar på sine spørgsmål:
S: De Radikale må vælte os
Man forstår sandelig godt, at David Rehling er ude efter Sass Larsen på bagsiden den 10. september:
Ugens bommert: Sass nedgør Larsen
Vi venter i spænding på svaret fra Nyborg Strand.
“På alle andre strækninger (end på skattepolitikken og udlændingepolitikken) er der rigelig mulighed for at få indflydelse.” Sass Larsen
Så måske er der en åbning her:
“- Men i dag står I (RV, nh) længere væk end nogensinde fra Socialdemokratiet. …………… på behovet for økonomiske reformer. Socialdemokraterne understreger jo meget kraftigt, at de ikke vil være med til de forringelser af efterløn og dagpengereglerne, som I ellers efterspørger?
»Jeg tror måske snarere, at der er etableret nogle tabuer på Christansborg, som vi ikke respekterer. Behovet for reformer er for os et af de mest væsentlige spørgsmål. Og det bliver værre og værre, jo længere tid, der går, før vi får fundet en løsning på det«.” (Margrethe Vestager)
Vestager: Vi respekterer ikke tabuer
Helt kedeligt er det jo ikke, men sådan som DF varmer op til kommunevalget bliver der nok snart rykket rundt på opmærksomheden.
Det eneste ultimative krav?
Radikale udelukker støtte til S-SF-skat
Det skulle i hvert fald være overkommelig at flikke et kompromis sammen her.
Hvis de radikale ikke er i stand til at melde klart ud i god tid, og deltage i arbejdet med at tegne et klart billede af en anden politik og derigennem demonstrere, hvad dette indebærer af kompromiser indenfor eksempelvis udlændinge/skat, så bliver det endnu engang tilfældet, at vælgerne ikke hvad der i grunden stemmes om på dagen.
Sådan har det været ved de foregående valg, og mere overbevisende bliver det ikke, når man kort før eller endda under valgkampen begynder at komme med nye strategiske meldinger eller angribe sine kommende samarbejdspartnere og væve på centrale områder med snak om, at nu må vælgerne tale og så man sætte sig sammen bagefter. Næppe nogen overraskelse hvis et komfortabelt flertal så vil foretrække, hvad de allerede kender.
Hvordan skulle partiet også være i stand til at samarbejde med et nyt flertal efter et valg uden at nogle af deres egne folketingsmedlemmerne begynder at bryde ud i alle retninger, for er det ikke af det hensyn, at man hidtil ikke har turdet tage arbejdstøjet på?
Det jeg har imod de radikales “humane udlændingepolitik” er, at dobbeltmoralen skriger til himlen.
Bedste eksempel: At Vestagers egne unger blev sendt i den “hvide” Den Classenske Legatskole - i stedet for den lokale folkeskole, Amager Fælled Skole - hvor mere end 60 pct. er etniske elever.
Dagbladet Politken er i denne forbindelse mindst lige så useriøs som Dagbladet Information, hvis det kan være en trøst. Politiken påstår ikke at De Radikale er et ekstremistisk parti men derimod skriver journalist Mette Østergaard: ” R-bagland accepterer skrappe udlændingeregler”.
Og hvor dan er Politiken så kommet frem til den glade nyhed? Jo Politiken skriver:
.”Det viser en rundspørge, som Politiken lørdag har foretaget blandt de radikale lokalformænd. 42 af 103 formænd har svaret på rundspørgen. Af dem er 68 procent enige eller helt enige i, at de radikale kan leve med, at 24-års reglen og tilknytningskravet ikke afskaffes i en ny regering, hvis de radikale får andre indrømmelser på udlændingepolitikken.”
Jammen Hallo, der er da noget ravruskende galt med Politikens regnestykke og måden at spørge på:
For det første: 68% af 42 lokalformænd kan jo aldrig blive et flertal, når der er i alt er 103 lokalformænd. Der er langt fra tale om at et flertal af lokalformændene der har svaret bekræftende på Politikens spørgsmål, og Politiken kan ikke vide om det mindretal der har svaret på spørgsmålene er repræsentativt. Det er altså rent fup når Politiken hævder at de kan angive et procenttal for hvad lokalformændende mener, og hvilket synspunkt der i givet fald er flertal for.
For det andet: Politiken spørger ikke om ”R-bagland accepterer skrappe udlændingeregler” men derimod om hvorvidt man er villige til at forhandle udlændingeregler med S og SF frem for at have ultimative krav. Lokalformændene er nemlig blevet spurgt om de er enige i, at de radikale kan leve med, at 24-års reglen og tilknytningskravet ikke afskaffes i en ny regering, hvis de radikale får andre indrømmelser på udlændingepolitikken
Lokalformændene er med andre ord blevet spurgt om noget helt andet, end det Politiken i overskriften konkluderer at lokalformændene mener.
Man fristes til at spørge om der slet ikke er nogen grænse for hvor meget Information, Politiken og andre borgerlige aviser vil lyve og manipulere i forsøget på at gennemtrumfe en ”Fast og fair” udlændingepolitik i Danmark?”
Kilde:
http://politiken.dk/politik/article787378.ece
Henrik Jensen skriver:
“Bedste eksempel: At Vestagers egne unger blev sendt i den “hvide” Den Classenske Legatskole - i stedet for den lokale folkeskole, Amager Fælled Skole - hvor mere end 60 pct. er etniske elever.”
Hvis det er dit bedste eksempel, så er det godt nok klart for alle, at der ikke er noget at komme efter og at højrefløjen udelukkende lever af konspirationsteorier og karaktermord.
For det første er Den Classenske Legatskole også en folkeskole, hvilket du ikke nævner. For det andet: Den Classenske Legatskole ligger få meter fra Undervisningsministeriet, og da Vestager på det tidspunkt var undervisningsminister og derfor måtte tilbringe særdeles meget tid omkring Frederiksholms Kanal og Vester Voldgade, så var det da ret oplagt at have sine børn i skole i den nærmeste nærhed.
Men den slags logiske forklaringer bider ikke på højrefløjens mytomane forestillinger, det ved jeg desværre godt…
“højrefløjen”??
For mig ser det umiddelbart ud til, at lavede man den samme illustration, men hvor de Radikale angav midten som de traditionelt har gjort, ville Socialdemokratiet i mange tilfælde, ligge et godt stykke til højre for denne …….Tankevækkende, det må jo betyde at Soc er et højrefløjsparti?
Denne kommentar er anbefalet af:
Tak til Bo Klindt Poulsen for at sætte Henrik Jensens tåbelige kommentar i perspektiv.
Henrik, om du er højrefløj eller ej er ligegyldigt. Du benyttede dig ovenfor af højrefløjens debatform med lave personangreb i stedet for argumentation.
Lasse: Det er ikke lige gyldigt hvilken skole en tidligere undervisningsminister vælger at sende sine børn i - og da slet ikke, når hun i årevis har forfægtet en anden politik.
For nu at citere Lars Olsen - vist heller ikke specelt højreorienteret : ” Uanset bevæggrundene er mønsteret påfaldende: Som undervisningsminister fornægtede Margrete Vestager problemerne, men hun lægger ikke selv børn til en af de skoler, der er resultatet af den radikale indvandrings-, bolig- og skolepolitik.”