Debatten om irakerne falder i to hovedkategorier: Humanisterne, hvis argumenter hovedsaglig går på, at det kan vi ikke være bekendt, og legalisterne, der henholder sig til, at lov er lov, loven skal holdes, og desuden har de flertallet på deres side. Dette argument fremføres som om, at nu er diskussionen afsluttet, for man er da vel ikke - gys og bæven - imod demokratiet!

Til det må man sige: Ja, de har flertallet på deres side. Lovene er skrevet af en demokratisk valgt regering og afspejler folkets holdning, hvilket de løbende meningsmålinger da også bekræfter. Det er demokratiets betingelser. Så hvis man er en god demokrat, må man bare klappe i og acceptere det.

Hitler var folkevalgt

Men hvad så i de tilfælde, hvor demokratiet bliver umenneskeligt? Det er jo ikke fordi en demokratisk styreform i sig selv forhindrer overgreb og folkedrab. Det ville også være uhyre demokratisk, hvis 50.1 pct. af befolkningen besluttede sig for at udrydde de øvrige 49.9 pct. Demokrati er ikke synonym med humanisme.

Hitler var jo som bekendt også folkevalgt - og dertil yderst populær.

De menige tyskere har nok ikke spekuleret så nøje over, hvad der blev af jøderne, når de blev transporteret bort. De har næppe kørt efter godstoget for at forvisse sig om jødernes videre skæbne, på samme måde som vi ikke tager det næste fly til Irak for at konstatere, om det nu også er så sikkert, som politikerne siger, det er.

Vi - eller i det mindste ca. 60 pct. af os - sender gladeligt folk tilbage til et land, hvor overlevelseschancerne nok ikke er voldsomt forskellige fra chancen for at overleve koncentrationslejrene.

Ifølge demokratiets spilleregler må de resterende 40 pct. bide det i sig. Okay, vi kan få lov til at stille os op og synge Kringsat av fiender for 217’ende gang, og det er jo kendt for virkelig at kunne ændre noget! Vi må til gengæld ikke gøre noget, der kunne have en reel effekt. Spinkle 16-årige lammetæves af kampklædte betjente. Deres forbrydelse var at sidde ned.

Vi er nået til et punkt, hvor det ikke længere er legalt at forsøge at ændre på holdningen i samfundet. Er du ikke enig med regeringen, er du terrorist.

Derfor skal en præst, der lader medmenneskelighed og medfølelse råde, lyves alt ondt på. Som situationen er nu, er vi nødt til at turde diskutere demokratiets svagheder. Hvis demokratiet ikke står til diskussion, er det diktatur.

Denne artikel er anbefalet af: