Da Forsvarskommandoen i går begærede fogedforbud mod bogen ‘Jæger - i krig med eliten’, sendte den en klar besked. Danske soldater skal ikke fortælle om, hvad der er foregået på missioner, de har deltaget i. Og elitesoldater skal slet ikke.

Dermed har Forsvarskommandoen åbnet op for en principiel diskussion - selv om de ikke ønsker at oplyse, hvilke dele af bogen ledelsen finder problematiske.

»På den ene side er der et hensyn til ytringsfriheden og offentligheden, og på den anden side er der et hensyn til fremmede magter, og til at danske styrker fremover kan operere sikkert,« siger cand. jur. Kenneth Ø. Buhl, der er forsker ved Dansk Institut for Militære Studier.

Men spørgsmålet er, hvor grænsen går.

»I hvilken detaljeringsgrad har befolkningen krav på informationer? Det er den centrale problemstilling,« lyder det fra tidligere chef for Hærens Kampskole, Lars Møller, der har skrevet flere bøger om militærhistorie og det danske forsvar.

Huller i systemet

Den forhenværende chef for Jægerkorpset, Poul Dahl, meldte allerede for flere dage siden ud, at han ikke ser nogen grund til at nedlægge fogedforbud mod den nye bog om jægerkorpsets missioner i udlandet, skrevet af forhenværende soldat i Jægerkorpset Thomas Rathsack.

»De reaktioner, der kommer fra Forsvarskommandoen, viser for mig at se, at de er for tillukkede. For der er altså ikke noget kompromitterende i bogen rent sikkerhedsmæssigt. Jeg har læst den hele, og den indeholder ikke noget afslørende,« siger han og tilføjer: »Udgivelsen er sund for samfundet. Jeg mener personligt, vi har et stort behov for den debat, den skaber. Ikke mindst når det gælder krigen mod terror, er det vigtigt, at befolkningen forstår, hvad det er for nogle risici, man udsætter danske soldater for. Det kan ikke nytte noget, at befolkningen ingenting kan få at vide om, hvad der sker i Afghanistan.«

Også Lars Møller mener, det er vigtigt, at offentligheden får indblik i danske soldaters missioner.

»Både befolkningen og de unge mennesker, der tager af sted, skal vide, hvad det er, Danmark sender ud til. Sådan må det være i et demokrati,« siger han.

Men modsat Poul Dahl vurderer han, at forsvaret efterhånden er blevet helt gode til at orientere befolkningen:

»Danskerne er faktisk forbløffende velorienterede om, hvad der foregår i Afghanistan. Forsvaret har måttet indse, at det er umuligt at føre en restriktiv informationspolitik, når der findes Twitter og Facebook og alle de andre huller, der automatisk vil sive informationer ud af.«

Reelle problemer

Lars Møller understreger, at der kan være »nogle reelle sikkerhedsmæssige problemer forbundet med at fortælle om specifikke missioner.«

»Vi skal både tage hensyn til de unge mennesker, vi selv sender ud, og til dem andre lande sender ud. Vi ved jo, at der er personer her i landet, der sender oplysninger til kontaktfolk i Afghanistan. Så derfor skal soldater selvfølgelig ikke plapre ud med detaljer om, hvordan vi opererer, og hvilke planer vi har,« siger han.

Særlig elitesoldater kan ligge inde med meget følsom viden, pointerer Lars Møller. De modtager nemlig mere detaljerede efterretninger end almindelige soldater - både fra den danske efterretningstjeneste og fra de allieredes.

Kenneth Ø. Buhl fra Dansk Institut for Militære Studier er enig og understreger, at en bog som ‘Jæger - i krig med eliten’ ikke nødvendigvis er ufarlig, blot fordi forfatteren udelader detaljerne i sine beskrivelser af diverse missioner.

»Hvis du er militærsagkyndig, kan du som regel uddrage mere, end hvad man umiddelbart skulle tro. Og så kan du træffe modforholdsregler,« siger han.

Derfor kan der også være gode grunde til, at Forsvarskommandoen ikke ønsker at oplyse om, hvilke dele af bogen, de finder problematiske, mener Kenneth Ø. Buhl:

»Hvis du fortæller, hvad det er, der er problematisk ved bogen, så fortæller du det også til en eventuel modstander. Der er ingen grund til at lede fjenden hen til, hvad det kunne være.«

En symbolsk handling

Bogen om jægerkorpsets missioner i udlandet var for længst blevet sendt ud til journalister og anmeldere på landets aviser, og de kontroversielle afsnit var allerede blevet gjort tilgængelige på internettet, da Forsvarskommandoen begærede fogedforbud.

»Bogcensur i 2009 er lidt af en Sisyfos-opgave, og det er de udmærket klar over i forsvarets kommunikationsafdeling. De bilder sig ikke ind, at de bare kan lukke helt ned for en bog,« siger Jakob Kvist, der er direktør for forlaget People’s Press, hvor ‘Jæger - i krig med eliten’ ifølge planen skal udkomme.

Han mener derfor, begæringen om fogedforbud snarere er en symbolsk handling.

»Man har jo ikke gjort noget for at stoppe udbredelsen af bogen, selvom vi har gjort dem opmærksom på, at den allerede var sendt ud til medierne,« siger forlagschefen.

Lars Møller er enig i, at Forsvarskommandoens er ude på at statuere et eksempel.

»Det lyder ikke særlig afslørende, hvad der står i den bog. Så man kunne da godt få den tanke, at intentionen kunne være at signalere til andre soldater, at de skal holde sig fra at skrive om, hvad de har oplevet. Det kunne jo være, de kom til at afsløre noget,« siger han.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Forsvarskommandoen.

Fakta: Særlige restriktioner

Det danske forsvar har længe haft en særligt restriktiv politik over for offentlighedens indsigt i, hvordan specialstyrkerne opererer i krigen i Afghanistan. Blandt andet er det »af hensyn til vores politik for specialstyrker« mørkelagt, hvor mange fanger elitesoldaterne har overdraget til allierede styrker i Afghanistan.
Information har tidligere afdækket, at Jægerkorpset påbød elitesoldaterne at underskrive en særlig tavshedserklæring på livstid efter indsatsen i Afghanistan i 2003. Formuleringen og truslen om sanktioner i tavshedserklæringen blev siden nedtonet, blandt andet efter en klage til daværende forsvarsminister Svend Aage Jensby (V) fra den prominente tidligere jægersoldat B.S. Christiansen.