Der er restauranter med glitter og restauranter med gnist. Der er restauranter, der tager store chancer og stiller store krav til din opmærksomhed og restauranter der ikke gør.

På hjørnet af Lille Kongensgade og Kongens Nytorv på café á Porta eta. 1792, møder man en sjælden dekadence. Her er både glimrende mad og gnist. Gnisten findes i omgivelsernes autentiske og flamboyante udtryk.

Til bords med spøgelser

Få skridt op ad trappen til den høje stue møder man det overforfinede. Det blander sig med gamle spøgelser, der kæmper om et bord i den ovale spejlfyldte spiseafdeling. Forestillingen om et København, hvor man kunne møde aldrene digtere, som H.C. Andersen, der fra 1866 til 1869 boede i huset eller moderne damer i den nyeste parisermode, forstærkes, når man omsluttes af restaurantens rødlige og lette gule nuancer. Nuancerne er kun brudt af soklerne og stukkens mørkere farvetoner. Det gør ikke oplevelsen mindre troværdig, at farverne i boudoirerne denne aften går igen på Charlottenborgs tag, der er badet i aftensolens lys. Den sene klassicismes byggestil med dens simple proportioner og ligevægt med vandrette og lodrette linjer præger salonerne. I lofterne hænger kæmpemæssige lysekroner, der kaster et varmt lys på kopien af den oprindelige bar man fandt på Christianshavn samt de mere moderne indslag, så som en dj pult, der er malet diskret i guld. Det er ikke svært at drømme sig tilbage til dengang efter de store brande i København (1795-1807), hvor H.C. Stilling (Tivolis arkitekt) byggede huset og beværtningen op på ny. Senere genåbnede schweizeren, Stefan á Porta etablissementet i 1857. De nuværende ejere Jakob Blom og Kristian Willumsen overtog i 2006 og relancerede stedet som en restaurant, der i de sene aftentimer forvandler sig til en natklub.

Sneglende raffinement

Måltidets første anslag vækker begejstring. Med et løft på låget af en lille rød gryde, spredes en duft af anis og svag fennikel. Jomfruhummerne og de små snegle er dampet til et lille bid, hvilket er eminent med den tilsatte pastis, der runder smagen af med et svagt stænk af lakrids. Sneglene og dybvandshummerne er komplimenteret af skalotter, hvidløg og masser af persille. Et raffineret lille indslag (95 kr.). Den anden forret; en halv grillet hummer (125 kr.), lidt sej og skuffer en smule. Dens grillede mønster er kulsort og smager brændt. Tilbehør; en bagt grøn tomat, rucola salat, syrligt soja og en japansk mayonnaise. Sandsynligvis tilsat risvinseddike og ikke den almindelige hvide eddike. Forretten fortæres med en californisk Riesling fra 2007, Brass Tacks (345 kr.). Vinens lette surhed og friske ferskensmag med en snert af honning går fint til hummerens sødelige præg og den lille grydes indhold af urter, lakrids og skaldyr.

Aggressiv vin

Hovedretten svinges på bordet i en gryde; ølbrassierede svinekæber (155 kr.). Alkoholen gør sit blødgørende job i svinesmilets muskuløse og helt specielle tekstur. Kødets egen saft og kraft producerer en dejlig kraftig sauce, der blander sig behørigt med en luftig og smørmættet kartoffelmos tilsat knoldselleri. På siden lidt bagte porrer og gulerødder. En udpræget vinterret, der ikke rigtig passer til hverken stedet eller kortet, men som alligevel finder sin berettigelse. Specielt når den skylles ned med et glas chilensk Malbec (75 kr.), der med en aggressiv og ren sommerfrugt både er sød og intens med et strejf af kirsebær, der giver vinen en krydret og lettere fed kant.

á Portas menu viger udenom det alt for udfordrende og placerer sig pænt i det strømlinede og sikre design af et menukort, der rammer bredt. Retterne er ligetil i den klassiske brasseriestil, og det stiller ikke de store krav til vores opmærksomhed, men maden er god. Men den matcher ikke helt den pompøsitet stedet rummer. á Portas karakter slår næsten naturligt et slag for en dekadence med forføreriske natklubsangerinder, changerende kaviar, overflødighedshorn og champagne i stride strømme. Kanske, drømmen leves i de sene nattetimer. Det skal opleves.

Café á Porta eta. 1792. Kongens Nytorv 17. København K. Tlf. 33 11 05 00