Kulturradikale, Poul Henningsens erklærede arvtagere, som bannerførere for anstændigheden … Jamen, det er da kosteligt! Disse selvretfærdige selvsmagende typer, som i mere end et århundrede i dén grad har vrænget af anstændigheden; som med glødende nihalede katte har baldret løs på selvfedheden, på borgerligheden - det er nu de samme typer, der som moderne Emma Gad’er med løftede pegefingre, rynkede bryn og bekymrede og omsorgsfulde ansigtstræk (for de vil jo så gerne hjælpe!) vil tage mig og alle de andre uanstændige i skole.

Og hvem er det så, vore dages kulturradikale har allieret sig med i kampen mod uanstændigheden? Ja, se dét er nok et studium værd, for der er såmænd tale om en helt forrygende cocktail, bestående af kønsløse nypuritanere, flæbende missionsfolk, langskæggede, middelalderlige mullaher, islamiske dogmatikere, storskrydende hættemåger, brovtende muslimske mandschauvinister, betonkommunister samt docerende præster, som på prædikestolen langt hellere, med andagtsfuld fistelstemme, fremhæver sig selv og deres egen store godhed, end at bede om forladelse for egne synder - og i øvrigt at prædike syndernes forladelse.

Guldhjerter

Sikke en kaloriefyldt cocktail, som David Rehling og Georg Metz altså slubrer i sig hver morgen, inden de forædte og forargede sætter sig til tasterne eller går i radioen for endnu engang at revse uanstændigheden og uddele karakterer i godhed - som Rehling eksempelvis gjorde det i Information i lørdags (12. september), hvor han opremser en række konservative politikere gennem tiderne, som var anstændige og gode: John Christmas Møller, Poul Sørensen, Aksel Møller, Poul Møller, Palle Simonsen og Peter Norsk. Nogle som er halvanstændige og halvgode som Naser Khader, Lene Espersen og Brian Mikkelsen. Og en enkelt, som var direkte uanstændig og ond: Erik Ninn-Hansen. At jeg, min familie og alle mine venner og bekendte i Dansk Folkeparti er den inkarnerede ondskab goes without saying …

Vulgært menneskesyn

Man kan ligefrem se for sig - docenten, magister Rehling med den ene hånd gavmildt uddele guldhjerter og smileys til alle de anstændige, mens han med piskeriset i den anden tugter alle de halv-anstændige og direkte onde … I et ubevogtet sekund får jeg lige den kætterske flyvetanke, at David Rehlings godhedstermometer måske i virkeligheden er indstillet på en sådan måde, at hvis en politiker har de samme holdninger og følelser som David Rehling, er han anstændig - og hvis han har modsatte holdninger og føler anderledes end Rehling, er han uanstændig. Men så enkelt kan det da vel ikke være? Nej, den teori stryger jeg - for så simpelt og vulgært et menneskesyn kan David Rehling ikke have. Og jeg kender ham jo som en flink fyr - så, nej!

På Det Radikale Venstres landsmøde her samme weekend som Rehlings guldhjerteleder sagde landsformanden, Søren Bald, smagfuldt, at VOK er en syg gevækst - og lige så farligt som svineinfluenzaen. I modsætning til den elegante verdensmand David Rehling er Søren Bald af natur en noget grov og plumb type. I forholdet til Rehling indtager Bald således rollen som den uslebne, lidt svagtbegavede, hadefulde SA-mand, som de ulastelige og anstændige sender ud i gaderne for ikke selv at få gnaskede hænder. Ikke noget rart syn at se sådan en Bald komme buldrende …

De flommefede frelste

Ret skal være ret: Rehlings og Metz’ åndelige fader, Poul Henningsen, kunne dog af og til være forfriskende og nødvendig, når han elegant pryglede løs på den borgerlige såkaldte anstændighed. En fornøjelse ofte at læse om og erindre hans opgør med bonnertheden, med puritanismen, med borgerligheden og med den gode tone. Der kom da sommetider frisk luft ind i Danmarks stuer, når Poul Henningsen igen havde slået en rude ind - når han prikkede til selvretfærdigheden, til de flommefede frelste, som vidste at de var langt bedre og kærligere end alle andre.

Fra David Rehling, Georg Metz og deres medfrelste kommer der sørme ingen frisk luft ind i Danmarks stuer. Hvordan skulle der også kunne komme det, når deres overordnede ærinde er på alle måder at imødekomme og please det puritanske, humorforladte, bonnerte, småborgerlige samfundssystem, som kaldes islam. Og modsat stempler de frihedssøgende mennesker, som i ærlig og redelig modstand mod dette sorte, middelalderlige system med åben pande tager kampen op, som værende uanstændige. Det er svært for mig at forstå, at man vil være det bekendt.

Søren Espersen er MF (DF)