Tiden er løbet fra BNP

Et land, der har lyst til at pynte lidt på sit BNP, skal bare krydse fingre for en naturkatastrofe eller starte en krig.

Men betyder det lykke for befolkningerne og reel velstand for de samfund, de lever i? Næppe, vil de fleste nok svare. Og det er også den franske præsident Nicolas Sarkozys budskab i denne uge. Han har blæst til »kamp« mod den »talkult«, som han mener, at den traditionelle måde at opgøre et lands velstand er udtryk for.

Det er de tre bogstaver med den store betydning, vi taler om: BNP - bruttonationalproduktet, det mål for markedsværdien af alt det, som det givne land producerer, inklusiv tjenesteydelser, fratrukket produktions- omkostninger. Og den kamp starter ved G20-topmødet i Pittsburgh i næste uge, annoncerede Sarkozy ved en tale på Sorbonne Universitet, hvor han understregede, at det ikke kun er et spørgsmål om, at vi ikke kommer tættere på ‘det gode liv’.

»I årevis har de officielle tal pustet til mere økonomisk vækst. (…) Det ser nu ud, som om denne vækst er ved at true planetens fremtid og ødelægge mere, end den skaber,« lød det, for en del kommentatorer, overraskende progressive budskab fra den franske præsident.

Men han har sørget for solid rygdækning. Anledningen til talen var den officielle lancering af en rapport, som han havde bestilt 20 måneder før, en rapport hos de to prominente økonomer, amerikanske Joseph Stiglitz og den indiske nobelprismodtager Amartya Sen. Rapporten konkluderer, at det er på høje tid, »at fokus skifter fra målinger af økonomisk produktion til målinger af menneskers velbefindende. Og velbefindende skal ses i den brede kontekst af bæredygtighed«.

Og det har aldrig været mere nødvendigt at give økonomer og politikere nye måder at tage temperaturen på.

»Krisen understreger behovet for reformer. (…) En af grundene til, at krisen kom bag på os, var, at vores målingsmetoder fejlede ved ikke at fokusere på det rette sæt statistiske indikatorer,« hedder det i rapporten.

Ikke kalorier

Jesper Jespersen, professor i økonomi på Roskilde Universitet, hilser det budskab meget velkomment.

»Sen og Stiglitz kommer med en meget vigtig advarsel mod den ensidige fokusering på vækst, som det i dag afspejles i den måde, vi opgør nationalregnskabet. For 100 år siden var der en snæver koalition mellem national- indkomst og lykke. Tilfredshed handlede i højere grad om, hvorvidt det var muligt at få kalorier og tøj på kroppen. Det er jo langtfra tilfældet i dag,« siger Jesper Jespersen, der var en af de første økonomer i Danmark, der arbejdede målrettet på at formulere nye metoder til at inddrage andre faktorer såsom lykke og miljøbelastning i nøgletallene.

»Flere undersøgelser, blandt andet foretaget i USA og Australien, viser jo helt tydeligt, at graden af folks almene tilfredshed i dag er meget lidt afhængig af BNP. Man kan se i den rige del af verden, at kurven for tilfredshed er fladet ud - og nogle tilfælde endda vigende - i takt med stigningen i national- indkomst,« siger Jesper Jespersen, der ikke dermed vil tages til indtægt for at forklejne glæden ved lidt ekstra i lommen.

»Isoleret set bliver vi måske gladere af at få den ekstra flødebolle, men det vi har set i den rige del af verden er, at der er sket forringelser på en række andre områder, der har trukket ned på den samlede oplevelse. Vi føler os i stigende grad utrygge på arbejdsmarkedet, opbruddet i familien har negativ effekt, ligesom den øgede ulighed synes at påvirke os negativt,« siger Jesper Jespersen.

Han stiller sig grundlæggende tvivlende over for, hvad BNP egentlig fortæller os om væksten i samfundet.

»BNP er afgrænset til de samfundsmæssige værdier, der er opgjort i penge. I Danmark valgte vi at lave en velfærdsstat, der tømte hjemmene for omsorg og lagde det ud i pengeøkonomien. Vupti, så steg nationalregnskabet, uden at det sagde noget som helst om den egentlige velstand og tilfredshed.«

Tvivlsom sammenligning

Torben M. Andersen, professor på Aarhus Universitet, er enig i, at BNP i dag er en langtfra tilstrækkelig indikator. Grunden til at vi har opgjort det sådan siden 1930’erne er, at det er en enkel målestok.

»Det er et tal, som de fleste kan forstå, det er relativt nemt at få fat i, og så giver det mulighed for sammenligning,« siger Torben M. Andersen.

Men der er store begrænsninger - og det ved enhver, der har indsigt i, hvordan nationalregnskaber skrues sammen, understreger den tidligere overvismand.

»Når vi skal præsentere vores nye studerende for begrebet, lægger vi ud med at beskrive begrænsningerne og fremlægger en række eksempler på, hvor absurd det tal en gang imellem er - et populært eksempel er, hvordan BNP stiger i forbindelse med en naturkatastrofe på grund af genopbygningen,« fortæller Torben M. Andersen.

Og der er også god grund til at stille spørgsmål ved, hvor godt tallet egner sig til sammenligne lande.

»Hvis man sammenligner f.eks. Danmark og USA, vil alle de omsorgsopgaver i forhold til vores børn, som vi har lagt uden for hjemmene, afspejles i vores regnskab, mens man i USA i højere grad passer børnene derhjemme. Omvendt spiser amerikanerne jo langt mere ude, hvor vi står derhjemme og roder med vores morgenmad,« siger Torben M. Andersen.

Og den asymmetri bliver kun endnu større, hvis man sammenligner Danmark med et udviklingsland som Indien.

»Her er der jo både omsorgsopgaverne, selvforsyning og en stor uformel økonomi, der ikke viser sig i tallene,« understreger Torben M. Andersen, der ikke mener, at der er grund til at gå ud og opfinde den dybe tallerken, hvis vi skal reformere den måde, hvorpå vi opgør nationalregnskaberne:

»I stedet for at kigge så entydigt og enøjet på indkomst pr. indbygger inddrager f.eks. Human Development Index jo allerede uddannelse og almen sundhedstilstand målt ved levealder. Og mange har jo givet bud på, hvordan det kunne udvides ved at inddrage f.eks. tryghed og sikkerhed.«

National stolthed

Torben M. Andersen mener, at en opgørelse i BNP klart er til en bestemt type landes fordel.

»Hvis man kigger på f.eks. den danske BNP-udvikling over tid, kan den komme til at se uforholdsmæssig imponerende ud. Derfor var der også en tysk økonom, der på et tidspunkt i starten af krisen udgav en artikel med titlen: ‘Det skandinaviske svindelnummer’, hvori han argumenterede for urimeligheden i, at de nordiske lande havde oppustede tal, fordi de ikke længere passede deres egne børn og gamle,« siger han.

- Men hvilke fordele kan et land have ved at puste BNP’et op?

»Hvis man følger de danske mediers konstante sammenligninger med andre lande på dette parameter, kan man vel slutte, at der er en hel del national prestige forbundet med det.«

- Når Sarkozy nu efterspørger nye parametre, er det så, fordi Frankrig er økonomisk i knæ?

»Hvis man ikke klarer sig så godt på én skala, er det jo fristende at efterspørge en nuancering, der gør, at billedet ser anderledes ud. Det gælder vel i alle livets forhold: Måske kan jeg ikke det, men så kan jeg så meget andet,« siger Torben M. Andersen, der medgiver, at Frankrig mere end en gang har brugt argumentet om ‘det gode liv’.

Det grønne aspekt

Og så er der bæredygtighedsaspektet, som rapporten fremhæver som et helt afgørende parameter.

»Vi står over for en miljømæssig krise, særligt i relation til klimaet. (…) Ingen opgørelse af udgifterne ved udledningen (af drivhusgasser, red.) eksisterer i dag i nationalregnskaberne,« hedder det i rapporten.

Og det er netop det, der ifølge Jesper Jespersen gør væksttanken i BNP-opgørelsen helt absurd.

»Et er, at vækst ikke gør os lykkelige. Et andet er, at det jo langtfra er omkostningsfrit. Det er jo ikke manna fra himlen, men en proces, der er enormt ressourcekrævende,« siger han.

Torben M. Andersen er enig:

»Et af de steder, hvor man kan angribe BNP for at være oppustede tal, er på miljø- området. Det er jo nemt at vokse, hvis man groft bruger af ressourcerne og indregner den regning, som man efterlader,« siger han.

Fremtiden

Men vil Sarkozy, Stiglitz og Sen nu faktisk puste gang i en debat, der betyder, at vi om føje år kan sammenligne lande ud fra Gross National Happiness, sådan som det lille kongedømme Bhutan i dag har?

Jesper Jespersen mener, at tiden er moden til en debat om vores økonomiske målestokke, der indrager andre aspekter.

»Men jeg er de små skridts mand. I første omgang kunne vi gå væk fra at sætte væksten over alt andet - sådan som det var tilfældet i f.eks. Velfærdskommissionen, der jo klart havde som begrænsning, at intet forslag måtte bringe væksten i fare,« siger Jesper Jespersen, der ikke umiddelbart forestiller sig, at den nuværende danske regering står klar med en ny målestok.

»Hvis jeg var finansminister, ville jeg heller ikke have interesse i en sådan diskussion. Så var jeg jo ansat til at lade den pose penge, som jeg senere kunne dele ud af, vokse.«

Torben M. Andersen ser tendenser til, at erkendelsen af behovet for en mere nuanceret målestok afspejler sig på forskellige niveauer.

»F.eks. har vi jo fået en akademisk disciplin, der hedder ‘lykkeforskning’, og det er ikke kun sociologer, men også økonomer, der i stigende omfang interesserer sig for, hvordan folk faktisk går rundt og har det,« siger Torben M. Andersen, der mener, at økonomien som disciplin har fået lidt for meget kritik for at have et enøjet fokus på det materielle.

»Tag enhver økonomisk lærebog - selv en amerikansk - og man vil finde på side et, at økonomi handler om at afveje det materiale med det ikke-materiale. Problemet, når det kommer til nationalregnskabet, er, at det er så utrolig meget lettere at måle, hvad du får ud af at gå på arbejde, end hvad du vinder ved at hænge ud med dine venner.«

Han tror dog, at der nu er større lydhørhed:

»Men det handler ikke så meget om krisen som om miljø, ressourcer og så det eviggyldige spørgsmål: Hvad er egentlig det gode liv?«

ansp@infmation.dk