FØRST RAMTE krisen de finansielle institutioner og kapitalmarkederne. Derpå fulgte faldet i produktion og udenrigshandel. Og i kølvandet herpå kom den stigende arbejdsløshed, der vil fortsætte, efter konjunkturerne vender. Spørgsmålet er: Hvordan vil krisen påvirke næste led - migrationsstrømmene mellem verdens lande?

Der findes meget lidt viden om dette spørgsmål. De historiske erfaringer med, hvordan immigranter reagerer på konjunktursvingninger, er meget beskedne, specielt under en krise, hvis lige ikke er oplevet siden depressionen i 1930’erne. Hertil kommer, at med nutidens intense globalisering er menneskers vandringer over grænser blevet en ualmindelig kompleks størrelse. De seneste tal fra USA viser, at indvandringen er bremset op, og antallet af mennesker i USA født uden for landet er oven i købet faldet en smule, svarende til at mange øjensynligt er rejst tilbage til deres hjemlande.

SPØRGSMÅLET er, om indvandringen til Europa også vil bremse op, og flere vil rejse hjem som følge af den stigende arbejdsløshed? Eller vil man opleve det samme som i 1970’erne, hvor indvandringen næsten udelukkende fandt sted som familiesammen- føringer og asylansøgere, da Europas lande indførte indvandrerstop?

Intet tyder på, at mange forlader kontinentet. For eksempel ses stort set ingen tilbagevenden af immigranter i Sydspanien, selv om området er ramt af en meget voldsom nedtur. Normalt er den illegale indvandring meget konjunkturfølsom, men det er langtfra givet, at ret mange af de omkring otte millioner, der lever i EU-landene, ønsker at vende hjem. For de har ikke noget at vende hjem til.

De u-lande, der producerer udvandrere, er langt hårdere ramt af krisen end både USA og Europa, og udviklingen på migrationsområdet forværrer krisen betydeligt. Mange lande er dybt afhængige af, at emigranterne sender penge hjem. Det hjælper mange familier, og det styrker landenes betalingsbalancer. I 2008 udgjorde disse hjemsendte penge 305 milliarder dollar. Beløbet, der langt overstiger både u-landshjælpen og de udenlandske investeringer, forventes at falde med fem procent i år. Med den stigende arbejdsløshed risikerer mange europæiske lande også at opleve en tiltagende indvandrerfjendtlig holdning, ligesom mulighederne for at legalisere mange af de illegale indvandrere bliver forringet.

DET ER OGSÅ en problematik, indvandrerlandet Danmark skal tage stilling til. I 2008 fik cirka 70.000 udlændinge opholdstilladelse. Et tilskud til det danske arbejdsmarked, som ikke bliver mindre nødvendigt i de kommende år. For godt nok stiger arbejdsløsheden, men arbejdsstyrken falder samtidig, nu hvor de store efterkrigsgenerationer går på pension.

De mange analyser, der fyger ud fra kommissioner, tænketanke, vismænd, ministerier og andre kloge grupper, synes helt at overse indvandrernes betydning for økonomien. Måske var det en idé at erstatte burkaudvalget med et indvandrerudvalg.