I Informations dækning af den såkaldte Thor-sag, har der været en række mangler, som kræver en replik. Hvorfor undlader Informations journalist Ulrik Dahlin eksempelvis at oplyse, at Thors mor og far i marts i år blev dømt for grov vold mod hinanden? Moderen stak faderen i maven og armen med en kniv. Hun blev idømt otte måneders fængsel. Straffen blev gjort betinget, fordi hun var gravid. Thors far blev dømt for at have kastet en ølflaske i hovedet på moderen.
Vidner i retten kunne tillige oplyse, at der ofte er fysiske sammenstød mellem forældrene.
Disse foruroligende oplysninger kunne Ulrik Dahlin nemt have fået bekræftet gennem udskrifter af retsbogen, hvis han havde researchet bredt og sobert.
Oplysninger er naturligvis dybt relevante, når man skal have et samlet billede af forældrenes evne til at passe Thor, og når eksperter senere af Information bliver bedt om at udtale sig om rimeligheden af en tvangsfjernelse.
Ulrik Dahlin efterlader også læserne med det indtryk, at moderen umuligt kan være misbruger, fordi der kun spores cannabis i Thors urin.
Utroværdigt
Jeg har talt med en lægefaglig ekspert på området, som oplyser at halveringstiden på en række narkotiske stoffer er så hurtig, at de kan være svære eller helt umulige at spore i urinen.
Lægen skal endvidere vide nøjagtigt, hvilke stoffer der søges efter. Moderen oplyser i artiklen, at hun kun havde taget et eller to hiv af en joint knap to uger før fødslen. Ifølge min lægefaglige ekspert er halveringstiden for cannabis lang. Men han betegner det som tvivlsomt, at alene to hiv kan spores efter to uger.
Jeg bringer ikke dette eksempel frem for at påvise, at moderen så må være narkoman. Jeg vil udelukkende vise, at Dahlin tilbageholder og skævvrider væsentlige oplysninger, der svækker hans sag. Samtidig vil jeg opfordre Ulrik Dahlin til selv at finde en retsmediciner, han har tillid til, for at efterprøve ovenstående udtalelser.
Det fremgår også af artiklen, at »visse private oplysninger i sagen efter forældrenes ønske ikke er nævnt«. Det er yderst kritisabelt, at en journalist indgår sådanne aftaler med sine kilder. Især når de er hovedpersoner i en artikel, der nærmer sig et partsindlæg.
Hvilke oplysninger er tilbageholdt og hvor stor relevans har de for sagen? Er det måske oplysningerne om, at moderen stikker faderen ned med kniv?
Journalisten, der alene burde være læsernes repræsentant, har efter min mening afskrevet sin journalistiske frihed og troværdighed ved at efterkomme sådanne ønsker.
Ulrik Dahlin kritiserer stort set alle medier, der har beskæftiget sig med Thor-sagen, for nærmest af egen drift at have stemplet forældrene som narkomaner. Det er naturligvis dybt problematisk og beklageligt, hvis forældrene er stemplet med urette.
Men hvorfor fortæller Ulrik Dahlin f.eks. ikke, at den 3. juli udtaler vagtchef hos Syd og Sønderjyllands Politi, Erik Lindholdt, bl.a. til TV2.dk: »Barnet har svære abstinenser pga. morens narkomisbrug. Og hvis barnet ikke får mad, drikke og medicin er det i livsfare.«
Nærmest konspiratorisk
Med så klare og entydige meldinger fra politiet, havde journalisterne på daværende tidspunkt naturligvis en større forpligtigelse til at medvirke til at få fundet Thor i tide, end at analysere om udsagnet er helt eller delvist korrekt.
Undervejs i sagen forklarer May Olofson, leder af familieambulatoriet på Hvidovre Hospital, til Ritzau om diarré, vejrtrækningsproblemer, dehydrering og ustabil hjerterytme, som blot er nogle af de fysiske symptomer, et lille spædbarn bliver født med, når mor er stofmisbruger.
Denne udtalelse er naturligvis med til at styrke omtalen og indsatsen for at få fundet Thor i live. Mig bekendt bestræbte alle de journalister, der dækkede sagen, sig på at komme i kontakt med Thors forældre hurtigst muligt, så man kunne få deres version frem.
Men det var jo selvsagt umuligt, når de var gået under jorden. Den del af journalisternes bestræbelser springer Dahlin behændigt over. I stedet tegner han et billede af et journalistkobbel, som nærmest konspiratorisk kun har tanke for at sætte forældrene i et dårligt lys. Det er jo rendyrket vrøvl.
Så snart forældrene vendte tilbage til Danmark, bragte bl.a. Ekstra Bladet et interview med moderen med overskriften: » Jeg har aldrig været narkoman.«
Dahlin, som ellers strør om sig med citater og overskrifter fra forskellige medier, undlader helt at bringe en sådan overskrift i sin gennemgang. Han glemmer også at fortælle, at medierne jo faktisk efterfølgende gav forældrene mulighed for at komme til orde, så snart dette var muligt. Indrømmet - det var sent i forløbet. Men det var alene forældrenes opførsel, der var årsag til forsinkelsen.
God presseskik?
Grunden til, at Dahlin nu flere måneder senere kan komme et spadestik dybere ned i materien, er, at han har fået adgang til sagens akter hos myndigheder og hospital. Det kan han udelukkende ved hjælp af forældrenes tilladelse (mod at han ikke bringer visse private oplysninger, min fortolkning).
Sådanne muligheder fandtes ikke, mens forældrene var gået under jorden. Så bagklogskaben har fremmelige vilkår i Information.
Da jeg for nogen tid siden havde en samtale med Dahlin, lovede han mig udtrykkeligt, at jeg ikke ‘talte til citat’. Jeg forklarede ham, at jeg stort set ikke har været inde i dækningen af Thor-sagen på grund af udlandsrejser. Omvendt ville jeg gerne hjælpe en kollega med at belyse sagen, så godt som muligt.
Dahlin forklarede, at han udelukkende researchede og at han ville vende tilbage, hvis sagen blev til noget, og han fik brug for at citere mig.
Dahlin vendte aldrig tilbage. Alligevel bruger han et fragmentarisk og løsrevet citat fra mig i Information. Jeg kan forstå, at andre citerede kolleger har lignende oplevelser.
Hvornår er en sådan fremgangsmåde blevet god presseskik, Dahlin?
Claus Jessen er journalist på Ekstra Bladet
Kommentarer
En kommentar fra chefredaktøren vil være passende efter den massive kritik fra Claus Jessen og Bettina Post i dagens avis af sagsgennemgangen i Dahlins artikel. Mener Palle Weis, at artiklen er i overensstemmelse med saglig journalistik?
Ulrik Dahlin har under alle omstændigheder rejst en vigtig debat og tak for det. Derudover skrev han, at der var oplysninger , der var undladt efter aftale med forældrene (eller hvordan det var formuleret).
I mine øjne er det vigtigt ,at debatter mediernes følgagtighed og manglende dybtborende journalistik samt myndighedernes sagsbehandling og varetagelse af de tvangsfjernede børn.
Med Bettina Post kommentar kommer vi længere ned i debatten og får endnu engang belyst hvilke vanskelige vilkår socialrådgiverne har at arbejde med og under ( her skal vel også nævnes at socialrådgiverne er også under pres af kommunernes dårlige økonomi pga. regeringens skattestop og stramme økonomistyring)
PS: P1s radioavis fortalte her til morgen, at der var en STOR kriminalitet bland tidligere anbragte børn, så helt uden konsekvenser er en anbringelse vel ikke.
Clause Jessen skriver, om politiets advarsel om, a den nyfødte Thor havde abstinenser og var i fare:
“Med så klare og entydige meldinger fra politiet, havde journalisterne på daværende tidspunkt naturligvis en større forpligtigelse til at medvirke til at få fundet Thor i tide, end at analysere om udsagnet er helt eller delvist korrekt.”
Bortset fra, at Ulrik Dahlins research efterfølgende har vist, at politiets oplysninger IKKE stod til troende, eftersom moderen aldrig har været narkoman.
Når politiet eller overhovedet myndighederne går ud med den slags bastante meldinger - er det så ikke NETOP journalisternes rolle at spørge sig selv: “Holdt stop, kan det her overhovedet være rigtigt?” i stedet for bare kritikløst at medvirke til en heksejagt med forældrenes billeder blæst ud på alverdens forsider?
Claus Jessen har som talerør for Ekstra Bladet en helt usædvanligt dårlig sag her.
“… her skal vel nævnes, at socialrådgiverne også er også under pres af kommunernes dårlige økonomi pga. regeringens skattestop og stramme økonomistyring”
kunne passende omskrives til:
” … her skal vel nævnes, at socialrådgiverne også er også under pres af politikerne og mediernes krav om straf og atter straf over dårlige forældre - uanset hvor mange penge, det koster.”
“Men hvorfor fortæller Ulrik Dahlin f.eks. ikke, at den 3. juli udtaler vagtchef hos Syd og Sønderjyllands Politi, Erik Lindholdt, bl.a. til TV2.dk: »Barnet har svære abstinenser pga. morens narkomisbrug. Og hvis barnet ikke får mad, drikke og medicin er det i livsfare.«”
Det har vagtchefen hos politiet ikke nogen konkret viden om - han videregiver de oplysninger han har fået af andre myndigheder, d.v.s. andenhåndsoplysninger, der således i hænderne på på Claus Jessen bliver til trediehåndsoplysninger, som han ukritisk kolporterer videre - hvad med lidt kildekritik.
Og nu er det jo ikke pressen der finder forsvundne personer - det er politiet.
Blækket er dårligt nok tørt fra Ekstra Bladets usædvanligt svinske, manipulerende og direkte løgnagtige hetzkampagne vendt mod de irakiske asylansøgere.
På trods af det vil Ekstra Bladet nu i ramme alvor til at belære andre aviser om god presseskik, og årstiden taget i betragtning kan man ikke engang bogføre begivenheden som en aprilsnar.
Hvad bliver mon det næste?
jeg læste godt Ulrik Dahlin’s artikel men gad ikke kommentere den. Selvom den var det mest ukritiske og tendintiøse.
Jeg mener grundlæggende at enhver tvivl skal komme barnet tilgode og ikke forældre som igen igen vil ha endnu en chance for at komme på ret køl.
Jeg synes det er rystende at læse Claus Jessen. Det er som om han opfatter pressens rolle som at være ‘myndighedernes forlængede arm’.
Når såvel politi som behandlingsmyndigheder siger noget (som viser sig at være løgn) så er det bare pressens rolle at være myndighedernes skødehund.
Det er rystende at læse den løgn der opfindes for at alle andre kan rotte sig sammen mod pjalteproletariatet, der flygter panisk.
Det mest dobbeltmoralske i Claus Jessens indlæg er hans rolle som repræsentant for Ekstrabladet. Hvornår har Ekstrabladet sidst drevet journalistik? Nej vel?
At dømme på ovenstående indlæg og undskyldningerne for at drive heksejagt på nogle forældre med problemer har Claus Jessen heller ikke drevet journalistik endsige ønske om det.
Dahlins artikel understreger jo udtrykkeligt at der foreligger ‘ufortalte begivenheder’. Ja, - og. Man sidder vel ikke i spjældet for ingenting?
Så Claus Jessen fortsætter egentlig bare sin tilsvining af forældreparret her i Information. Det er åbenbart magtpåliggende at fortælle voldshistorier igen og igen. Hvor rørende at læse om ‘kniven’. Fiktionen fortsætter.
Hvordan hjælper man et barn bedst?
Ved at svine forældrene til og tvangsfjerne barnet?
Hvordan bliver det tvangsfjernede barn som ad åre kan læse om sine forældre at de blev svinet til, mens de i panik, men med kærlighed prøvede at tage vare på barnet?
Når jeg læser om denne sag, kan jeg ikke lade være med at tænke: At der er en grund til, at disse forældre til Thor IKKE har fået deres ældre søn hjemgivet. (Der er dog en del fagpersoner involveret - når et barn har været fjernet fra et hjem i to år..)
Set fra Thors perspektiv - er det vel ikke en helt god situation, hans forældre bringer ham i - ved at bortføre ham, og køre ham til et fremmed land, hvor de ikke ved hvordan fremtiden skal tegne sig.
Hvis behov er det, de tilfredsstiller her - deres eget - eller Thors ?
Mon der ikke er uoplyste aspekter - som altid - når de ansvarlige myndigheder IKKE KAN og MÅ udtale sig ??
I hvis interesse er det, at pressen i sådanne sager, udstiller nogle ulykkelige forældre og børn ?
Det er sjovt at Ekstra Bladet igen og igen forsøger at sælge sig selv som ”den lille mands avis”, samtidig med at ”underclass bashing” er Ekstra Bladets absolut mest foretrukne disciplin. Ekstra Bladet elsker at forfølge underklassen, især den del som ikke er etnisk dansk.
I kølvandet på Thorsagen er det med meget bange anelser jeg læste i telegrammet fra ritzau - KL-formand: Spar på udsatte børn-, at ”Samfundet bruger nu cirka 14 milliarder kroner om året på udsatte børn og unge, og alene fra 2007 til 2008 var der en stigning i udgifterne på syv procent. Den udvikling kan ikke blive ved, mener Erik Fabrin, og derfor skal økonomien nu til at gennemsyre de beslutninger, der træffes.”
Okay - jeg er først nu ved at samle info om denne sag, og viste ikke at der ofte er, eller har været, voldelige sammenstød mellem forældrende. Især knivstikkeriet og flaskekastningen er væsentlige betænkeligheder, og der nævnes andre voldelige episoder.
Alligevel bør enkeltstående episoder af vold forældrene imellem ikke kunne udløse fratagelse af forældreskabet, uden en diagnose for sindsyge eller dysfunktionalitet.
Derfor vil det være godt at få at vide om forældrende har lært leksien, at disse voldelige begivenheder er et afsluttet kapitel, og om de er villige til sammenarbejde og kontrol med myndighederne.
Det er endvidere forståeligt hvis forældrene mistror myndighederne set i lyset af disse begivenheder, og det bør derfor være muligt at få andre dele af systemet til at overtage sagen.
Det er glimrende at Claus Jessen nævner de hårde stoffers hurtige halveringstid, og det medfølgende besvær ved at løfte bevisbyrden for påstand om narkomani, idet der til forskel fra hash, er uomtvistelige beviser for hjerneskader ved misbrug af hårde stoffer under graviditeten.
Til almindelig orientering har Ankestyrelsen den 29. september givet Tønder Kommune medhold i, at kommunen handlede korrekt ved at tvangsfjerne Thor umiddelbart efter fødslen.
Forældrene kan få sagen genoptaget tidligst om et år.
Imens skal Thor blive hos sine plejeforældre på et sted, som hans forældre ikke kender til, da man frygter at de vil bortføre drengen igen.
Kommunen skal nu udarbejde en forældre-evneundersøgelse, hvilket er standardprocedure i alle tvangsfjernelsessager. Samtidig får forældrene lov til at se Thor lidt oftere.
Jeg har forgæves ledt på Information.dk og i Infomedia for at se Informations omtale af Ankestyrelsens afgørelse.
Umiddelbart håber jeg, at jeg har overset noget. For ellers er det svært at fastholde opfattelsen af Information som et seriøst medie, når man husker bladets stort opsatte artikel om Thorsagen.
Jeg skal understrege, at jeg ikke fremkommer med ovennævnte oplysninger for at tage stilling til, hvorvidt Ankestyrelsens afgørelse er korrekt eller ej. Jeg har ikke grundlag for at vurdere, om Thor burde være tvangsfjernet.
Dette indlæg skal udelukkende ses i forlængelse af min tidligere fremsendte kritik af journalist Ulrik Dahlins meget tendentiøse journalistik i sagen, hvor vigtige oplysninger blev tilbageholdt efter aftale med forældrene.
Indlægget er lagt i samtlige debatter om Thorsagen.
Claus Jessen
Journalist
Ekstra Bladet