Opslag til denne artikel

Emneord:klimapolitik
Personer:Al Gore, Connie Hedegaard, James Hansen, Morten Messerschmidt, Nicholas Stern
Organisationer:Dansk Folkeparti, FN, IPCC, NASA
Steder:Danmark, København

Verden går ikke under, hvis der ikke kommer en klimaaftale på topmødet i København. Det er budskabet fra Dansk Folkeparti, hvis klimaordfører Morten Messerschmidt er træt af skræmmebilleder.

- Dansk Folkeparti mener, at klimatopmødet bliver brugt til at skabe uro og frygt, hvordan det?

»Man maner nogle billeder frem, der slet ikke harmonerer med det, der er videnskabelig grundlag for, eksempelvis i forhold til vandstandsstigninger og tørkeudbredelse. Det er problematisk, at man ikke forholder sig nøgternt til det videnskabelige grundlag, men lader sig rive med og på den måde skræmmer folk«.

- Når Kristian Thulesen Dahl på årsmødet i weekenden sagde, at den globale gennemsnitstemperatur er faldet de seneste ti år, hvor har han så det fra?

»Er det overhovedet anfægtet, det troede jeg var relativt velkendt. Ole Humlum er jo den seneste, der har gjort opmærksom på det«.

- Både Danmarks Meteorologiske Institut, DMI, og den engelske meteorologiske institution siger, at det ikke passer. Temperaturen er ikke faldet.

»Det er jo interessant. Det viser, at der er en forskningsmæssig uenighed. Det er for så vidt jo ikke dårligt, det dårlige er, hvis man som klima-establishmentet fuldstændigt ensidigt fokuserer på dem, der siger én ting. Det, vi gør opmærksom på, er, at der er masser af forskere, der siger noget andet«.

- Er der ikke noget galt med proportionerne, hvis man sætter en relativt perifer forsker overfor verdens meteorologiske institutioner?

»Nu er Ole Humlum jo langt fra alene blandt gruppen af forskere, der anfægter det IPCC (FN’s klimapanel, red.) siger.«

- Men når I siger, at den globale gennemsnitstemperatur er faldet, er det så ikke det samme som at sige, at DMI tager fejl?

»Jeg vil vove den påstand, at to modstridende synspunkter ikke begge kan være korrekte«.

- Mener du, at DMI tager fejl?

»Det, der er sagen er, at man selvfølgelig kan have forskellige opgørelsesmetoder«.

- Men hvis der er enighed blandt verdens store meteorologiske institutioner om, at temperaturen stiger i øjeblikket, er det så ikke misvisende, at I siger, at den er faldet de seneste ti år?

»Nej, det synes jeg ikke. Vi henviser bare til forskere, der har en anden opfattelse af det du kalder de store meteorologiske institutioner. Det synes jeg ikke, der er noget galt i«.

Danmark under vand?

»Det er problematisk, hvis befolkningen generelt får den opfattelse, at alle er enige om, at klodens temperaturer stiger, at vi vil opleve halvdelen af fædrelandet vil stå i vand om få år, og at det eneste rigtige er at sænke den menneskeskabte CO2-udledning«.

- Er der nogen, som siger, at halvdelen af Danmark står under vand om få år?

»Nej, men hvis du ser på Al Gore, så siger han otte meter i det her århundred«.

- Det svarer nogenlunde til, hvad NASAs chefforsker James Hansen siger på baggrund af den nyere viden, som IPCC ikke har nået at inkludere. Hvis det er, hvad vi risikerer, er det så ikke grund til en vis uro?

»Naturligvis, men tjener vi formålet bedst ved at lukke øjnene for alle de, som siger, at James Hansen og Al Gore tager fejl? Vi vil godt have en mere nuanceret beskrivelse af problemet«.

- Den britiske regerings øverste klimarådgiver Nicholas Stern konkluderer, at det vil koste 20 pct. af det globale BNP, hvis ikke vi bremser udledningen af drivhusgasser. Hvad mener du om det?

»Hans beregninger er fuldstændigt forkerte. Eksempelvis mener jeg at huske, hvordan han har nogle vanvittige beregninger på, hvordan prisen på vedvarende energi i 2050 vil være en sjettedel af prisen i dag. Det er baseret på rene indicier og gætterier«.

- Hvem er det, der siger, at Nicholas Stern tager fejl?

»Det er der en lang række forskere, der siger. I Danmark har Lomborg anfægtet hans beregninger«.

- Hvem er den vigtigste kilde til, hvorfor man ikke kan stole på Stern, er det Lomborg?

»Ja, ham kunne du godt nævne. Han har endda en økonomisk baggrund, en statistisk baggrund, og han anfægter de økonomiske præmisser, der ligger til grund for Stern-rapporten«.

- Bakker I op om regeringens linje til klimatopmødet, hvor klimaminister Connie Hedegaard (K) håber på en aftale i forlængelse af FN’s anbefalinger?

»Forudsætningen for, at vi kan støtte sådan et forslag, er, at vi får at vide, hvad det koster, og hvad vi får for det. Det vil have nogle helt enorme omkostninger for den globale økonomi, og derfor synes jeg kun, det er rimeligt, at man stiller det spørgsmål«.

- I har jo netop fået at vide, hvad det vil koste, hvis I holder jer til Stern-rapporten, som også er den Connie Hedegaard henviser til.

»Jo, men Stern-rapporten kan man ikke arbejde med seriøst«.

- Hvem er det så, man kan lære af?

»Ja, det er jo det store spørgsmål, som IPCC stadig skal svare på«.

- Men IPCC er jo primært klimaforskere. Skal man ikke netop spørge økonomerne, hvad det kommer til at koste?

»Jo, og der sidder dygtige folk i FN med en økonomisk baggrund, dem kunne man sagtens inddrage«.

- Er det ikke præcis det, man gør, når man bruger Nicholas Stern, der er tidligere topøkonom i verdensbanken?

»Jo, men det gør ikke hans beregninger rigtig«.

- Så hvem er det, man i dag kan stole på, hvis man ikke kan stole på ham og den engelske regering?

»Nu er det jo ikke vores løsningsforslag, at man skal sænke udledningerne af CO2. Jeg tror faktisk, man spilder rigtig masse kræfter og penge på noget, hvor man ender med ikke rigtig at få noget ud af det. Det er Connie Hede-gaard og Al Gore og andre som mener, at man skal reducere udslippet, så må det også ligge på deres banehalvdel at sørge for, at vi får noget for pengene«.