I sidste uge kunne Videnskabsministeriet meddele, at Danmark nu får sin første universitetsafdeling i Kina i 2012. Men selv om det er et skridt i den rigtige retning, så er der stadig alt for mange hindringer for at oprette uddannelser i udlandet.
Ifølge tal fra det britiske forskningsinstitut Observatory on Borderless Higher Education har en lang række udenlandske universiteter haft travlt med at oprette uddannelser og bygge universiteter i udlandet. De sidste tre år er antallet af udenlandske universitetsafdelinger steget med godt 40 procent.
Formand for universitetsrektorerne Jens Oddershede er opmærksom på udviklingen:
»Det er dybt kritisabelt, at vi ikke kan slå os ned og udbyde uddannelser i et andet land. Det er en unødvendig restriktion og skaber ulige konkurrencevilkår i forhold til universiteter i udlandet.«
Indtil for nylig har danske universiteter ikke haft lov til at oprette uddannelse i udlandet. I foråret blev der så åbnet for, at de kan etablere uddannelser i udlandet i samarbejde med udenlandske universiteter.
Men Jens Oddershede mener stadig ikke, at det er godt nok:
»Reglerne på det her område er helt håbløse, og vi er i gang med at gøre det meget svært for os selv at lave en international platform for danske universiteter. Vi tror, at dansk uddannelse er enestående, men hvis ikke vi følger med på det her område, så får vi et problem. Der er rigtig mange penge at tjene, men den vigtigste grund til, at danske universiteter skal være tilstede i udlandet, er, at vi skal have del i den viden, der er tilstede der.«
Forsømmelse
I Forum for Business Education, der arbejder for at skabe mere samarbejde mellem erhvervslivet og danske uddannelsesinstitutioner, mener chefkonsulent Susanne Brandenborg Boeck, at Danmark forsømmer at udnytte det store potentiale, der ligger i en systematisk eksport af mange af vore uddannelser.
»Hvis de danske universiteter havde bedre muligheder for at eksportere deres uddannelser til udlandet, ville det give danske virksomheder - både i Danmark og i udlandet - langt bedre muligheder for at rekruttere talenter og få adgang til viden på en helt anden måde, end de har nu,« siger Susanne Brandenborg Boeck.
Hun mener desuden, at det ville skabe langt større muligheder for, at udenlandske studerende tog en dansk uddannelse, samt at det ville gøre det langt mere attraktivt og nemt for danske studerende at rejse ud.
»Med de nuværende regler har vi lukket os om os selv. Skal vi have uddannelser i verdensklasse, er vi nødt til at konkurrere. Men det er, som om at når det gælder uddannelse, har vi i modsætning til alt mulig andet fastholdt det som et hjemmemarkeds- erhverv. Holdningen og traditionen, når det gælder danske uddannelser er, at de udelukkende er sat i verden for at levere gratis uddannelse til danskere,« siger Susanne Brandenborg Boeck.
Kvalitetskrav
Videnskabsminister Helge Sander mener ikke, at Danmark er for langsom, når det gælder internationalisering, svarer han pr. e-mail. I foråret blev universitetsloven ændret, så godkendte danske universitetsuddannelser kan udbydes i udlandet sammen med et samarbejdsuniversitet.
»Kravet om en samarbejdspartner skyldes først og fremmest, at det er lettere for det danske universitet at opfylde kravet om, at der skal være tale om et aktivt forskningsmiljø i tilknytning til uddannelsen i udlandet (…)Danske universitetsuddannelser skal som bekendt være forskningsbaserede. Man kan derfor ikke bare flytte uddannelserne til udlandet. Af hensyn til kvaliteten har der været behov for at sikre en løsning, hvor der tages hensyn til forskningsunderstøttelsen,« skriver Helge Sander.
Videnskabsministeren erkender dog, at det er nødvendigt at udvikle de juridiske rammer for universiteternes internationale arbejde, så de danske universiteter kan indgå på lige fod med udenlandske universiteter i den mere internationaliserede universitetssektor.
»Jeg har også allerede aftalt med forligskredsen, at vi på baggrund af et udredningsarbejde i løbet af efteråret drøfter, om det er muligt for universiteterne - uden et samarbejdsuniversitet - at udbyde akkrediterede statsanerkendte uddannelser i udlandet, som udløser danske eksamensbeviser, og samtidig sikre tilknytningen til et relevant forskningsmiljø,« skriver Helge Sander.
Kommentarer
Godt, sådan et ‘marked’ er en uskik - faktisk er selve det at betragte de som et marked en uskik. Viden er viden, og kan den tilfældigvis bruges af nogen, er det godt; men dem om det!
Det minder meget om “Chicago School of Economics”-fänomenet.
Det er selvfölgelig smart af USA at uddanne mennesker i Mellemösten (og andetssteds) i USA unikke tankegang og uskikke. Det sikrer, at fremtidens uddannede i Mellemösten har större tendens til at synes om USA’s kommende bombetogter i landet.
Den vigtigste lære af 1960’erne synes at være :
Det kan ikke nytte noget at give proletarerne videregående uddannelser, det gør dem kompetente til dels at påvise de herskende klassers grænseløse hykleri OG til at forsøge at gøre noget ved det .
Viden er nu en ” vare ” og studenter er reelt
“videns-forbrugere” .
Jeg synes at det er lige så relevant at Husum Skole [den lokale folkeskole hvor jeg bor] får filialer i Ålborg og Åbenrå, eller at Danmarks Lærerhøjskole i Emdrup, København, bliver en »universitetsskole« under Århus Universitet, som at Københavns Universitet får afdelinger i Beijing eller Delhi …