En kvindelig salgskonsulent har lagt sag an mod Ikast Betonvarefabrik for at have givet hendes mandlige kolleger mere i løn end hende. Vinder hun sagen, står fabrikken til at skulle betale erstatning til hende på omkring en million kroner.
Sagen begyndte for ti år siden, da hun ved et tilfælde finder ud af, at hendes to mandlige kolleger tjener omkring 7.500 kroner mere om måneden end hende. Det undrer hende, da hun synes, de udfører samme stykke arbejde og er lige kvalificerede. Men lønsedlerne siger noget andet. Det får kvinden til at banke i bordet over for sin arbejdsgiver og kræve lønforhøjelse.
Firmaet, der dengang hed Unicon, men senere er blevet overtaget af Ikast Betonvarefabrik, mener ikke, kvinden har været udsat for forskelsbehandling. Forskellen i lønnen skyldes derimod faglige og individuelle forhold, mener firmaet.
Kvinden beslutter sammen med Teknisk Landsforbund og LO at lægge sag an mod arbejdsgiveren for lønmæssig forskelsbehandling og kræve lønforhøjelse med tilbagevirkende kraft.
Faglig forklaring
I retten har fabrikken skullet bevise, at lønforskellen ikke skyldes kvindens køn. Advokat Jakob Fastrup har ført sagen for Ikast Betonfabrik. Han forklarer, at der er særlige hensyn, som kan forklare lønforskellen.
»De to mandlige kolleger har en forhistorie som ledere i firmaer, som Unicon overtog. Derfor havde de nogle kundekontakter og en speciel viden om nogle produkter, Unicon planlagde at sælge.«
Hos Teknisk Landsforbund mener advokat Byrial Bjørst ikke, at der er en god faglig forklaring. Han peger på, at kvinden har samme uddannelsesniveau som sine mandlige kolleger.
»Hun stod for det næsthøjeste salg i afdelingen. Alt tyder på, at hun var mindst lige så god som sine kolleger,« siger Byriel Bjørst.
Den kvindelige salgskonsulent og landsforbundet har tidligere tabt sagen ved både By- og Landsretten. Dommerne fandt, at der var faglige argumenter for lønforskellen. Teknisk Landsforbund mener, at sagen har en stor principiel betydning og har derfor søgt om og fået tilladelse til at få sagen bragt for Højesteret.
Sagens konsekvenser
Ifølge Byrial Bjørst er det første gang, at de centrale spørgsmål om ligeløn bliver prøvet ved Højesteret. Sagen vil derfor få stor betydning for fremtidige ligelønssager.
»Grundlæggende handler det om, hvilke argumenter en arbejdsgiver kan bruge til at lave forskel i lønnen. Hvis hun taber, bliver det meget svært at føre ligelønssager fremover,« siger Byrial Bjørst.
Advokat Jakob Fastrup vurderer, at det modsat vil have store konsekvenser for arbejdsgivere, hvis sagen falder ud til kvindens fordel.
»Hvis kvinden får medhold, vil arbejdsgivere, der indgår individuelle lønaftaler, løbe en risiko. Det vil være skadeligt for mobiliteten på det danske arbejdsmarked,« siger Jakob Fastrup.
Kun få ligelønssager
Det er ofte tilfældigt, hvis en medarbejder får indblik i forskelle mellem mandlige og kvindelige lønninger.
»Man ved sjældent, om man har en sag eller ej. Folk kender ikke deres kollegers løn. Derfor ser vi meget få sager om ligeløn i Danmark,« siger Byrial Bjørst.
Mette Deding, seniorforsker ved Socialforskningsinstituttet, mener, at kønsopdelt lønstatistik er et godt redskab til at se, om der er et problem med ligeløn i virksomheden:
»Lønstatistik gør det mere åbenlyst, at der er forskel på mænds og kvinders løn,« forklarer hun.
Ifølge HK er det kun cirka 2.000 ud af de cirka 300.000 danske virksomheder, der skal lave kønsopdelt lønstatistik. I august måned i år kritiserede FN’s ligestillingskomité i en rapport den danske ligestillingsindsats og de danske regler for lønstatistik. I Danmark er det kun firmaer, der har flere end 35 ansatte, og hvor mindst ti ansatte er mænd eller kvinder med samme arbejdsfunktion, der skal lave kønsopdelt lønstatistik. FN’s ligestillingskomité anbefaler, at kravet også skal gælde i de mindre danske firmaer.
Kommentarer
Jeg får da noget et chok, hvis dommen falder ud til fordel for den kvindelige salgskonsulent.
Der er stærke kræfter i gang for at skjule sagernes rette sammenhæng. Tænk hvad det kunne få af konsekvenser for virksomhederne!
Det bedste bevis for mig på at der virkelig er noget at komme efter, er den ihærdighed hvormed det søges forhindret at der udføres kønsopdelt lønstatistikker.
Jeg kan næsten ikke få armene ned. Det tager lige lidt tid at komme sig over choket.
Alle ligestillings forkæmpere må da være glade hva’ ;-)
Ja ;-)
Nu har jeg ventet et stykke tid på, at der kom kommentarer fra mænd, som priste denne højesteretsdom - eller evt. det modsatte.
Skal jeg konkludere, at denne skelsættende dom afføder:
- Ligegyldighed?
- Surhed?
- Chok?
- Uidentificerbare følelser?
For mig er det en meget vigtig dom, og jeg fatter simpelthen ikke, at den vækker så lidt opmærksomhed. Det er jo en rigtig virkelig højesteretsdom, og ikke et eller andet sygt forslag fra et eller andet parti, der ikke har en gang på jorden i DK.
Ikke engang en ærlig chauvinist m/k, har fundet det ulejligheden værd at udtrykke og uddybe sin ærlige mening. Kun et enkelt surt opstød.
Jammen så lad mig være den første, og bare fordi du ikke skal misforstå:
Ligestilling er kommet for at blive. Chavinismen er død længe leve ligestilling.
Dommen er en ualmindelig glædelig nyhed.
Men men men….. For at der kan komme flere domme som den, og det i sidste ende munder ud i at danske arbejdsgivere opgiver at konsekvent give kvinder mindre i løn, så kræver det at kvinderne kommer op af stolen og SELV gør opmærksom på problemet på deres arbejdsplads og rent faktisk har modet til at køre sagerne.
Marianne Mandoe
Det er nemlig rigtigt. Dette er skam ikke forbi endnu, men vi er godt begyndt.
Marianne Mandoe
Det er en tung byrde du lægger på den enkelte kvindes skuldre. Skal kassedamen og hjemmehjælperen bare se at komme op af stolen?
Lige som byrden er tung for mænd er den tung for kvinder. Med lov skal land bygges, som du ved.
Ligestilling er en tung sag. Arbejdsgiverne har nu fået et klart signal; uligeløn for lige arbejde er forbudt, og sådan skal det være.
Ikke for noget, men det hedder: ”Med lov skal man land bygge”.
Spørgsmålet er så, hvem er ”man”?
Det hedder nu: Med lov skal land bygges.
I det mindste, hvis der tales om ordene fra Jyske Lov (i nudansk forklædning)
Jeg taler om hvad der, den dag i dag, står over Domhuset i København. Hvad gælder: Jydske Lov, eller det der er hugget i ”granit”?
Egentlig tror jeg ikke man kan stole på noget som helst.
Jeg kan være enig med både Marianne og Inger.
På den ene side så skal kvindfolk holde op med at være sådan nogle pæne flinkepiger der ikke tør kræve ind.
På den anden side så er det svært fordi lavlønnede service jobs såsom rengøring og mange jobs i den offentlige sektor stadig traditionelt beklædes af kvinder. Om det er hønen eller ægget der kommer først i forbindelse med de lave lønninger i disse områder, er en diskussion i sig selv.
Jeg kan dog fremlægge eksemplet skolelærer, som for 50 eller 100 år siden var et højtlønnet og meget respekteret erhverv, og de fleste skolelærere var mænd.
I takt med at det begyndte at være et traditionelt kvinde-erhverv, så holdt lønnen sjovt nok op med at følge prisudviklingen.
Om det så skyldes manglende evne til at slå i bordet eller en slem konspiration (jeg tror ikke på det sidste). At ændre sine adfærdsmønstre er en privat, personlig og svær kamp at udkæmpe. Både for quindfolk og mandfolk.
Som én af dem der, på den ene side (næsten) altid har stået i midten, og på den anden side (næsten) altid har haft mit på det tørre, synes jeg at der er grund til at vise solidaritet på tværs af ”klasserne”. Dagens dom giver i den grad håb.
Nu mangler vi bare en tydeliggørelse fra den anden ende. Dét bliver noget af en opgave, for hvem har ”muskler” nok til dét? Fagbevægelsen, som burde være selvskreven til at løfte opgaven, har hidtil ikke været i stand til at gøre dette.
Det tror pokker, når man tænker på hvor mange år denne sag har været undervejs.
@ Inger Sundsvald.
Ja det er en byrde jeg lægger på den enkelte kvindes skuldre.
Vi har fået værktøjet. Det er op til os at bruge det. Der er ingen der kommer og siger “Søde lille ven, nu skal jeg ordne det der for dig.” Fagbevægelsen hjælper, men det er kvindens egen opgave at gøre opmærksom på problemet først.
Dit liv er DIT ansvar. Samfundet er der til at gribe dig hvis du falder og fagbevægelsen er der til at hjælpe når du ber om det. Men de kommer altså ikke løbende af sig selv for at frelse dig. Du skal selv tage det første skridt.