Information slår hælene sammen i lederen den 22. september. Bladet vil ikke - muligvis kun som den første - viderebringe, hvad militæret vurderer, er fortrolige oplysninger om Forsvarets virke, om konkrete rutiner og aktioner. Det overlader man til Politiken. Landet er i krig. Riget og soldaternes sikkerhed går forud for offentlighedens indsigt i Danmarks krige i fjerne lande.
Ingen pålagde sig en lignende selvcensur i forbindelse med Muhammedtegningerne. Diskussionen var, om det var utilbørlig fornærmende, sårende og skadeligt at provokere på den måde. Muhammedtegningerne understøttede utvetydigt militante muslimers fjendtlige opfattelse af Vestens sekulære eller kristne kultur. De var således en gave til terrornetværkene. Ofrene var i første omgang kopterne i Egypten og andre kristne minoriteter i muslimske lande, der blev udsat for hetz og forfølgelse.
Mening med galskaben
Muhammedtegningerne gjorde Danmark til et mere oplagt terrormål. Det var ytringsfrihedens pris, og den er vi villig til at betale, skulle det komme så langt. Det var der en flot, bred enighed om. Ingen råbte på censur med den begrundelse. Vi var mange, som var inderligt imod tegningerne, men end ikke kunne drømme om at ville forbyde dem.
Er holdningen nu skiftet på Information? Hvordan vil bladet reagere, hvis vore efterretningsvæsner får opsnappet lignende provokationer på forlags- og avisredaktioner og kommer med samme melding som militæret? Provokationen bør eller - med ændret lovhjeml - må ikke trykkes, for den kan bringe riget og befolkningens sikkerhed i fare.
Ytringsfriheden er ikke kun til for at beskytte den enkelte mod overgreb, men også, fordi der for samfundet er mening i galskaben. Misbrug eller ej, ytringsfrihed er siden oplysningstiden i 1700-tallet set som betingelsen for at skabe et bedre samfund. Censur bringer os den modsatte vej.
Konkret fare
Jeg har ikke læst jægersoldatens bog, men Politikens forsidehistorie dagen før Informations leder er et strålende eksempel på det. Direktøren på Institut for Menneskerettigheder og en rådgiver for Røde Kors vurderer, at jægersoldatens bog afslører, at Danmark bryder Genève-konventionen, hvis beretningen er sandfærdig. Er militæret ude på at skjule Danmarks brud på krigens love, så skal det naturligvis frem. Det var det ikke kommet uden bogen. Det siger sig selv. Det er en fornem opgave, pressen tager på sig, når den skaber mulighed for at kontrollere statsmagten gennem det, den bringer til torvs. Riget og soldaternes sikkerhed går ikke for enhver pris forud for offentlighedens indsigt med statsmagtens virke.
Farerne skal være langt mere konkrete og præcise, end de er i denne sag, hvis jeg skal købe synspunktet i Informations leder.
Information bør utvetydigt takke og støtte både Politikken og jægersoldaten, hvis bladet stadig skal bryste sig med være ‘den mindst ringe’.
Per Bregengaard er gymnasielærer og faglitterær forfatter
Kommentarer
Hmee, vel egentlig tiltænkt redaktionen …
Godt brølt Per Bregengaard ..
Dansk presse har over en bred kam været temmelig tandløs efter 11.September hvad angår kritisk granskning af myndighedernes begrundelser for diverse voldelige overfald på andre lande, herunder især det løgnagtige grundlag for Rigets deltagelse i det Halliburtonske røveri af Irak . I Danmark er man åbenbart af den opfattelse at krigen i Af-Pakstan skulle være legitim, på trods af at der STADIG ikke findes nogen beviser for hverken at Afghanistan som nation skulle have noget at gøre med 11. September ELLER at Osama bin Laden skulle opholde sig der, enten i en hule eller i en umærket grav .
HVORFOR er det egentlig lige vore unge skal der ned og lemlæstes ?
Per Bregengaard:
.”Information bør utvetydigt takke og støtte både Politikken og jægersoldaten, hvis bladet stadig skal bryste sig med være ‘den mindst ringe’.”
Helt enig. Informations chefredaktion har efterhånden meget lidt troværdighed i behold…
Fornemt, Per Bregengaard.
Havde aldrig troet at Informationen skulle repræsenteret sådan et skizofrent forhold til ytringsfrihed.
Jamen dog, - jeg troede da ikke at der var nogen der tog Bent Winthers (bew) spinatbedsmotion alvorligt - er han ikke bare blevet ansat som medredaktør, fordi man skulle have en ny hofnar til at udfylde tomrummet efter David Trads ?
Jeg synes Politken optrådte uansvarligt og komplet meningsløst ved at offentliggøre teksten inden retten havde talt.
Jeg er så absolut og overhovedet ikke fortaler for brud på menneskerettigheder og Geneve-konventionen, under nogen omstændigheder, men det var 100% folorent af Politiken at trykke bogen i ytringsfrihedens navn. Det handlede om at komme først, om “breaking news” og om penge. Intet som helst andet.
Måske der står noget i bogen som giver grobund for anklager om krigsforbrydelser, og lad os da endelig få taget effektiv hånd om det og straffet de implicerede, hvor højt den end måtte række, men ikke syv vilde heste får mig til at tro på, at dette noble ærinde krævede at Politiken snigløb rettens afgørelse og offentliggjorde teksten inden de var færdige. Hvad i alverden skulle have forhindret Politiken i at gøre det bagefter?
Ulovligheden består og er den samme uanset timingen, men med deres fremfærd, incl. Tøgers pinlige udfald i TV2, har de mistet troværdighed og dermed forspildt muligheden for at føde debat om det de efter sigende var / er så oprørte over. Nu handler det hele om ophavsret, fogedforbud, oversættelse osv.
Hvilket bringer mig til en anden og lige så væsentlig poine. De soldater der omtales sætter deres liv på spil. Det gør de fordi vi beder dem om det, og vi beder dem om det fordi folk lider og vi synes det er synd. Det synes jeg også, og jeg synes vi har et kollektivt ansvar for at prøve at gøre noget ved det. For soldaten er det ikke kun kollektivt, det er dybt personligt, og han sætter sit eget liv, og sin fremtid med kone, børn og familie på spil.
Jeg har ikke indsigt i militære forhold og kan ikke vurdere hvilke oplysninger i bogen der udgør en sikkerhedsrisiko for soldaterne, men jeg synes, at de der render rundt i Afghanistan, forklædt og maskeret for at beskytte en meddeler der skal mødes med kontakter, har fortjent grundigere overvejelse og vurdering end den Politiken udviste.
Fsva. Informations indstilling er den et fantastisk præcist udtryk for hvad der kan få mig til at tegne et abonnement. Politiken har diskvalificeret sig selv helt og aldeles.
Godt gået, Information!
Vi mangler sku endnu lige det sidste og altafgørende!
John 249.
Ifølge kristne og budister, er denne verden, en stor lidelse, straf, tortur.
Så danske soldater skal sættes ind overalt på jorden?
Fat mod alle i lidende i verden, den danske soldat kommer med frelsen, lægeurten, helbredelsen.
Efter min ringe overbevisning omfatter ytringsfriheden naturligvis også retten til at undlade at ytre sig hvis man finder det mest formålstjenligt.
Rene M. Balslev
“men ikke syv vilde heste får mig til at tro på, at dette noble ærinde krævede at Politiken snigløb rettens afgørelse og offentliggjorde teksten inden de var færdige. Hvad i alverden skulle have forhindret Politiken i at gøre det bagefter?”
Ja, hvad med et fogedforbud f.eks.?
Med frie ytringer er sagt utroligt meget sludder om ytringsfriheden. Er man bange for de danske soldater, kan man passende trække dem hjem. Det vil spare mange afghaneres liv. De samme politiske partier bakkede ligeledes op om Frikorps Danmark, og general Gørtz og statsminister Stauning fandt hinanden under paraderne. Det var dengang, det kunne koste livet at sige sin mening.
Fuldkommen enig med Per Bregengård.
Bortset fra at Muhammedsagen jo ikke handlede om ytringsfrihed. Muhammedsagen handlede om hvad der kan ske når mennesker er uenige i eller føler sig stødt over noget der bliver sagt.
Ingen, - ikke engang de 11 ambassadører der henvendte sig til den danske regering for at spørge om der var en særlig hetz i gang mod deres lande, bevivler og betvivlede retten til at ytre sig, også via tegninger.
Men enhver handling afføder som bekendt et ansvar. At man afstår fra en handling fordi man vurderer at konsekvenserne kan føre til noget man ikke ønsker, har intet med ytringsfrihed at gøre, men derimod med elementær konsekvensvurdering.
Anderledes med denne sag. Forsvaret prøver faktuelt at stoppe udgivelsen af en bog ved at nedlægge fogedforbud.
Det kalder man censur, når et lands myndigheder prøver at begrænse udgivelsen af en bog i landet.
Politiken reagerer prompte, - efter at afsnit af bogen allerede er trykt, og efter en journalistisk vurdering af at offentliggørelse må have offentlighedens interesse, med at publicere hele bogen.
Jeg kan ikke rose det nok.
Det er den frie presses genkomst, efter at den frie presse ellers har været borte i årevis. Regeringens spindoktorer har redigeret aviserne i årevis. Respekt til Politiken for den frie presses genfødsel.
Penge giver det jo ikke på kort sigt, de par aviser man sælger ekstra kan ikke betale de kæmpeudgifter der må påløbe i logistik og trykning.
På langt sigt derimod betyder det at betalte aviser måske kan overleve, - hvis det ellers fortsætter.
Rene Balslev ovenfor mener Politiken skulle have ventet til fogedrettens afgørelse.
Goddag mand økseskaft.
Det er netop det at forsvaret nedlægger påstand om censur, der bevirker at Politiken udgiver bogen. Hvis ikke forsvaret havde gjort det ville der slet ingen sag være. Så ville bogen jo bare udkomme. Og så er der ingen (væsentlig) journalistisk sag.
Så Balslev tager fuldkommen fejl af hvad sagen handler om. Den handler om ytringsfrihed og den frie presse. Det fattede Politiken og reagerede remragende.
Og så er der spørgsmålet om danske soldaters sikkerhed. Tjahh, - os der nu har læst den:
Hvis der røbes hemmeligheder i bogen, så frygter jeg alvorligt for at man undervurderer fjenden.
Tænk på at denne fjende understøttede det fuldkomment vanvittigt spektakulære angreb på World Trade Center. Det kræver væsentlig intelligens og mod at gennemføre.
At undervurdere fjenden, som forsvaret gør, er til væsentlig større fare for soldaterne i Afghanistan end Rathsack, som egentlig er fuldkommen harmløs i mine øjne.
Jeg frygter alvorligt for soldaternes sikkerhed efter at det er blevet afsløret hvilke primitive mekanismer forsvaret tror fjenden opererer efter.
jeg fatter heller ikke informations nuværende holdning til ytringer frihed.
der er ikke bare tavs, men dirketie er nedlade over for Politiken.
Bregengaard skriver:
Ofrene var i første omgang kopterne i Egypten og andre kristne minoriteter i muslimske lande, der blev udsat for hetz og forfølgelse.
Hvis det virkelig er sandt, altså hvis, så demonstrerer det jo blot, hvor vanvittige disse muslimske ekstremister er.
Så er det sgu dem, der er totalt afsporede, ikke JyllandsPosten.
Bare kort lige nu:
Skal Forsvaret i det her land bestemme hvad der kan udgives eller ikke?
Thøger Seidenfaden mener nej.
Netop derfor bestemte Politiken sig for at udgive bogen som et sær-tillæg….til avisen.
Politiken og Jyllandsposten er to alen af ét stykke, hvor mundvandet smører mundsværen, hvis friheden viser sig redaktionelt brugbar. Krigens våben er løgn, der også er en slags ytringsfrihed.
Selvfølgelig skulle politikken udgive bogen og det er da ynkeligt at Information hopper på forsvarets lille magtdemonstration.
Mon ikke forsvarets stunt skal dække over, at de, på det seneste, har udvist en så himmelråbende inkompetence og mangel på dømmekraft, at ingen tager dem alvorligt længere
# René
“Det handlede om at komme først, om “breaking news” og om penge. Intet som helst andet.”
Hvor er det lige du har det fra? Det er ikke fra politiken i hvert fald, og undskyld mig, men det er vel dem der ved det bedst…