I tirsdags fremlagde Dansk Folkeparti et krav om, at den kriminelle lavalder skal sænkes til 12 år, så kriminelle børn under 15 år kan stilles for en domstol og placeres på en lukket institution i flere år ad gangen, hvis de begår grov kriminalitet. Onsdag accepterede regeringen at forhandle om kravet under de kommende finanslovforhandlinger.

Men bred international forskning, Ungdomskommissionen og danske eksperter konkluderer dog, at indespærring af unge under 18 år ikke løser problemet.

»Det er en stenaldertanke, at indespærring giver mindre kriminalitet på længere sigt. De udsatte unge, som har været på en lukket døgninstitution, har en meget højere frekvens af kriminalitet, end dem der for eksempel har været i familiepleje,« siger Mogens Christoffersen, seniorforsker ved Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI). Han henviser blandt andet til en rapport fra 2009 lavet af Justitsministeriets Forskningsskontor, der viser, at unge, der har været indespærret, har 21 procent større chance for begå en forbrydelse igen inden for de to første løsladelsesår, end de unge der ikke har været indespærret.

Geert Jørgensen, der er formand for Børnesagens Fællesråd og medlem af Ungdomskommissionen, bakker op.

»Alle internationale studier viser, at de helt unge kriminelle har en ekstremt høj risiko for at lave ny kriminalitet, hvis de har været på en lukket daginstitution. Det giver derfor ingen mening at indespærre unge under 15 år,« siger han.

En undersøgelse lavet af børnefonden Barnados i Storbritannien viser, at 80 procent af de unge under 14 år, der er blevet sendt på en lukket institution, laver kriminalitet igen inden for de første 12 måneder efter deres løsladelse.

Social indsats

I dag er det muligt, at sende unge kriminelle under 15 år på en lukket døgninstitution, men det er sjældent, at de sociale myndigheder vurderer, at det er nødvendigt. Lige nu sidder 10 unge under 15 år på en lukket institution i Københavnsområdet, blandt andet på grund af grov kriminalitet, heraf primært vold.

En opgørelse fra Danmarks Statistik viser, at antallet af voldsforbrydelser begået af unge under 15 år i alt er steget fra 207 i 2000 til 546 i 2007. Størstedelen af stigningen er simple voldsforbrydelser.

Ungdomskommissionen anbefaler i betænkningen fra tirsdag, at den kriminelle lavalder i Danmark ikke sænkes, blandt andet fordi det ikke er hensigtsmæssigt at spærre unge kriminelle inde. Det sociale system frem for det strafferetslige system skal få de unge tilbage på rette spor.

»Det er ikke en opgave for en domstol at afgøre, hvad der skal ske med så ungt et menneske. I det sociale system er der fagfolk med de rette kompetencer, der kan vurdere den enkelte unge på en bedre baggrund. Hos en domstol får de slet ikke den individuelle behandling, der er brug for,« siger Eva Smith, retsprofessor ved Københavns Universitet og Det Kriminalpræventive Råds repræsentant i Ungdomskommissionen.

Inge Bryderup, der er forsker ved Danmarks Pædagogiske Universitetsskole giver Eva Smith ret.

»Vi vil lære de her unge at tage ansvar for deres egne handlinger, og det kan man kun gøre med en relevant pædagogisk støtte, der skal komme fra det sociale system,« siger hun.

Den relevante pædagogiske støtte er ifølge Geert Jørgensen en tidligere indgriben, åbne institutioner og individuelle handleplaner.

»En dom fra en domstol har ikke noget fremadrettet perspektiv og for at hjælpe de unge, så skal de ud og lære at færdes blandt andre mennesker,« siger han.

DF vil have konsekvens

Eva Smith mener også, at der er stor forskel på, om man giver unge kriminelle en dom eller et behandlingsforløb.

»Ved at hive helt unge kriminelle ind i retssystemet, gør du staten til deres fjende, og de gør alt for at modsætte sig systemet - og vi skal egentligt have dem til at samarbejde med systemet, fordi det er dér, kompetencen til at hjælpe dem ligger,« siger hun.

Martin Henriksen, der er socialordfører for Dansk Folkeparti mener dog ikke, at der er konsekvens nok i det sociale system.

»Det skal være muligt at idømme unge under 15 år, der har begået grov kriminalitet, en straf, så man ved, at de er buret inde i flere år. Der skal være en konsekvens ved vores handlinger i det her samfund,« siger han og fortsætter:

»Det sociale system slår ikke til. Der er for mange eksempler på, at unge går rundt og laver grov kriminalitet, uden der bliver gjort noget.«

Han forklarer, at Dansk Folkeparti ikke har nogen intentioner om at fængsle unge under 15 år. De skal i stedet på en lukket døgninstitution. Samtidig med indespærringen skal de unge gennemgå et behandlingsforløb, som får dem på rette køl.

»Der er også brug for en socialpædagogisk indsats, men det skal være muligt at give de kriminelle unge en ubetinget dom på flere år, selv om de er under 15 år. Når de så fylder 15 år, så kan de overføres til et fængsel,« forklarer han.

Martin Henriksen lader sig ikke mærke af forskningen på området, der over en bred kam taler imod en sænkning af den kriminelle lavalder.

»Det er ærgerligt, hvis man lader debatten forfalde til at handle om undersøgelser og eksperter. Man skal lytte til forskerne, men der er også mange praktikere, der siger, at det grundliggende problem er, at det danske samfund ikke sætter grænser nok.«