Iran har indledt 10 dage med afprøvningerne af nye missilangreb. Det sker få dage efter, at Iran har indrømmet, at landet er ved at bygge endnu et atomanlæg til berigelse af uran. Opdagelsen af det nye atomanlæg har vakt vrede blandt det international samfund, og ved sidste uges G20-møde i Pittsburgh i USA truede flere vestlige ledere med sanktioner.
Men det er ikke kun presset fra omverdenen, som får Iran til at sende nye missiler af sted. Det handler også om at ændre dagsordenen i landet, så vreden blandt oppositionen og befolkningen bliver rettet mod Israel og USA - og ikke mod det siddende regime. Det mener ekstern lektor ved Roskilde Universitet Fariba Parsa.
»Der er ingen tvivl om, at der udenrigspolitisk er et stærk pres på Iran. Men det indenrigspolitiske pres er mindst lige så stort. Hvis modstanden mod det nuværende regime fortsætter, vil Irans præsident blive væltet før eller siden. I den forbindelse bliver missilaffyringerne brugt som argument for, at Irans befolkning er nødt til at stå sammen mod de fælles fjender,« siger hun.
Vil gerne angribes
Ifølge Irans Revolutionsgarde er formålet med missilangrebene at »fastholde og forbedre landets afskrækkende militære kapaciteter«. Det skriver nyhedsbureauet Reuters.
Fariba Parsa er overbevist om, at missilaffyringerne er del af en bevist strategi, som skal sikre opbakning til den siddende regering. Hun sammenligner missilangrebene med krigen mellem Iran og Irak tilbage i 1980.
»Dengang var Iran glad for at blive angrebet. For på den måde blev presset på Irans egen regering vendt mod fjenderne i Irak.
Indenrigspolitisk brugte de krigen som undskyldning for ikke at svare på den kritik, som kom fra befolkningen,« siger hun.
Fariba Parsa er ikke i tvivl om, at prøvemissilerne er et forsøg på at overbevise den iranske befolkning om, at truslerne fra omverdenen skal tages alvorligt.
»Så længe der er pres på Iran udefra, så forsvarer regimet sig med, at de bliver nødt til at forsvare sig. Og så længe landet er truet, så er befolkningen nødt til at stå sammen. På den måde får præsidenten drejet dagsordenen væk fra diskussionen om hans legitimitet som præsident og over på den stigende trussel udefra,« siger hun.
Irans militærøvelse begyndte i søndags, da landet affyrede to forskellige kortrækkende missiler. I dag forventer landet at affyre et langtrækkende missil med en rækkevidde på op til 2.000 km.
Kan ramme Israel
Det betyder, at missilet potentielt kan ramme Israel eller nogle af USA’s baser i Golfregionen, skriver Reuters. Og det er en åbenlys måde at provokere Israel og USA på, påpeger Fariba Parsa.
»Det kan virke som om, Iran faktisk ønsker at blive angrebet. Men indtil videre handler det om at skabe angst og frygt for, at Iran kan blive angrebet,« siger hun.
Det sker, imens resten af verdens ledere udtrykker bekymring for, at Iran muligvis er i gang med at producere atomvåben. Fariba Parsa er heller ikke i tvivl om, at udviklingen af atomvåben har høj prioritet for Irans regering.
»Iran føler, at en atombombe er nødvendig, hvis de skal bevare deres magt, og de er ikke i tvivl om, at hele magtbalancen i Mellemøsten vil blive ændret, hvis de får en atombombe,« siger hun.
Indtil videre benægter det iranske regime dog enhver snak om a-våben. Beskeden til den iranske befolkning er, at atomanlæggene bare skal bruges som atomkraftværk.
»Regimet siger, at omverdenen kun blander sig, fordi de vil sørge for, at Iran fortsat skal være et underudviklet land, som ikke kan klare sig selv,« siger Fariba Parsa.
Kommentarer
“Dengang var Iran glad for at blive angrebet. For på den måde blev presset på Irans egen regering vendt mod fjenderne i Irak.”
Yes, hvad bliver det næste? Voldsofre er faktisk glade for at blive overfaldet, fordi de får opmærksomhed?? Logik for perlehøns, og morale for 25 ører??
Det er vildt langt ude at sætte tingene op på denne måde. Der er ingen tvivl om at Iran blev samlet pga. krigen, men at de ligefrem “ønskede det” lyder som endnu et slapt vers fra en MKO sympatisører der ikke forstår hvilken kræfter der satte krigen i gang. Det var med disse argumentationer at en flok iraner holdt med Saddam, da Iran - Irak krigen stod på!
Desuden lad os dog lige slå fast, at hvis der er nogen der truer den dag i dag, med krig, er det i hvert fald IKKE Iran. Det eneste de lover er gengældelse, hvilket på ingenmåde er forkert.
Fariba Parsa, formår ikke at fobinde taler, politik og begivenheder der sker på et internationalt niveau. For hendes analyse af sagen er indskrænket til at have Teheran i centrum af universet, og det tillægger ingen værdi af de elementer uden for Teheran. Jeg vil mene at selv denne analogi virker svag, idet Fariba Parsa ikke adresserer den segment der findes i iranerne hvad angår atomenergi, og vestens rolle i Irans historie.
“… Men indtil videre handler det om at skabe angst og frygt…”
Gad vide om hun har opdaget at vesten ikke er så ubegavede til at spille efter Iransk harpe? Mon hun ikke husker hvor hurtigt Per Stig Møller var ude at genfortælle amerikanernes strategi om at ikke virke for begejstret over episoderne i Iran, for det ville Iran bruge mod folk? Mon hun har glemt om da Hillary Clinton uger efter valget sagde, ved et interview, at de havde deres “finger” med bag scenen? Lad os ikke glemme de 400 mio $ den amerikanske kongres øremærkede til hemmelige operationer i Iran sidste år. Mon ikke disse fakta danner frygt og angst? Og et eller andet sted burde de ikke gøre det?
I Fariba Parsas verden er Iran herren over situationen. Hun hentyder til at hvis iranerne ønskede at stoppe truslerne om et eventuelt militær angreb på landet, så var de i stand til dette. Hmm hvordan? At Iran opgav med at være suveræn? At Iran opgav den ret ethvert medlem af NPT traktaten har? Med denne tanke i mente, ønsker hun at inviterer udlandske kræfter ind i landet, altså tilbage til Shahen? Tilbage til at sælge ud af landet eller bedre sagt GIVE olie og gas ud til udlandet?? Gad vide hvad iranerne mener om disse tanker?
Det er klart for mig at personen her, tager elementer ud af deres kontekst og klipper og klistrer i dem, for at få det til at passe til ideer om hvordan verdenen hænger sammen.
Fakta er at Iran ikke har historie for at angribe eller på nogen tidspunkt i de sidste 30 år givet hensigt for at angribe et andet land. Fakta er at vesten LÆNGE har truet med at bombe Iran, og de har sørme også vist og fortalt om deres hensigter. Så mon ikke der gemmer sig en MKO sympatisører under Fariba Parsa? Når hun ligefrem ønsker at “bruge” (i hendes øjne) udlandske kræfter for at fjerne den siddende magt i Iran? Var det ikke også det de gjorde under Iran-Irak krigen?
- Arash