Da Courtauld Institute of Art, det kendte historiske galleri i Somerset House, London, fik tilbudt et maleri, der angiveligt stammede fra den berygtede hollænder Hans van Meegeren, sagde galleridirektøren ganske vist ja tak. Men han var fuldkommen overbevist om, at det værk, han tog imod, var et førsteklasses falskneri fra en af kunsthistoriens mest behændige forfalskere.
I dag, 50 år efter at Ruffersken blev bedømt til at være en forfalskning - omend en fremragende udført en af slagsen - foreligger der beviser for, at der tværtimod er tale om et aldeles ægte 1600-talsmaleri fra den nederlandske guldalder, og at det tilsyneladende har hængt i den nederlandske mester Johannes Vermeers bolig. Det afslører det britiske tidsskrift The Art Newspaper.
Mesterkopisten
Van Meegeren blev født i 1889 og satsede på en karriere som kunstmaler. Men da kritikere nedgjorde hans værk som ‘epigoneri’, mistede han gejsten og besluttede sig i stedet for at bruge sit talent på at eftergøre stilen hos nogle af verdenskunstens største navne, deriblandt Vermeer. Han kopierede metoder og farvevalg hos de nederlandske guldaldermalere med så indfølende akkuratesse, at hans malerier blev hyldet som ægte og unikke fund. Han blev først afsløret, da han i 1945 blev anklaget for at have solgt et ‘nyopdaget’ Vermeer-maleri til topnazisten Hermann Göring.
Van Meegerens mest vellykkede falskneri var en version af Måltidet i Emmaus, oprindelig malet af barokkunstneren Caravaggio, som han i 1937 gjorde efter i Vermeers stil. Det gjorde han så overbevisende, at samtidens eksperter erklærede aldrig at have set en finere Vermeer.
Malet af van Baburent
Den seneste forskning på Courtauld Institute of Art viser, at Ruffersken er malet i 1622 af en anden fremtrædende nederlandsk maler, Dick van Baburent, og har været i Vermeers eje, da denne boede i Delft. Ifølge en boopgørelse fra 1641 blev billedet bragt til Delft af Vermeers svigermor, da han giftede sig med dennes datter i 1653.
Baburents billede figurerer også i baggrunden af to af Vermeers egne malerier, Koncerten (malet i 1664) og Ung siddende kvinde ved et spinet (1671).
Billedet blev tilbudt Courtauld af professor Geoffrey Webb, en specialist i historisk arkitektur og ledende ‘kunstofficer’ i Tyskland umiddelbart efter Anden Verdenskrig. Det ser ud til, at han fik det som en gave for sin hjælp til at bringe stjålne kunstværker til veje, men at han uden videre antog, at det var et af de falsknerier, som de hollandske myndigheder havde konfiskeret fra Van Meegerens villa i Nice i 1945.
Videnskabelige undersøgelser på Courtauld bekræfter nu billedets datering til første halvdel af 1600-tallet. Lærredet er gammelt nok til at være fra denne periode, og hvad der er mere afgørende: Der findes intet spor af moderne pigmenter. Caroline Campbell, kurator på Courtauld, er overbevist om, at billedet er et »originalt 1600-tals arbejde«, men indrømmer, at hun er meget »overrasket« over denne afsløring, da alle oprindelig havde accepteret det som et falskneri af van Meegeren.
© The Independent og Information Oversat af Niels Ivar Larsen
Kommentarer
Fordi artiklen illustreres forkert, bliver det hele forkert. Illustrationen er et Vermeerbillede som befinder sig i Dresden. ‘Motivet’ -ruffersken- er det samme som på maleriet, nævnt i artiklen men har ellers har de intet med hinanden at gøre.
Det maleri, som ses på væggen på et par af Vermeers egne malerier, er kendt som et billede af Theodor van Baburen, hvoraf der kendes en version i Boston påMuseum of Fine Arts og en version på Rijksmuseum i Amsterdam. Og altså åbenbart nu også et tredje. Nu kan de lærde så strides om, hvilken version som er den ældste. Men ingen har formentlig før Informations artikel forvekslet det seneste med et billede af Vermeer!
Per-Olof kom mig i forkøbet.
Johannes Vermeer er en af de mestre, der er ret lette at efterligne, nok fordi han betjente sig af et camera obscura, et instrument, der projiterede motivet op på lærredet, så Vermeers perspektiv er altid perfekt, ligesom hans clair-obscur-effekter er i særklasse.
http://perolofdk.wordpress.com/2009/09/30/ikke-ver… - med link til korrekte illustration… :-)
Tak.
- i dag 5. oktober er der så et læserindlæg, som siger det samme
http://www.information.dk/206079
- nu ser vi frem til at den korrekte illustration bliver bragt. I betragtning af at netavisen eksisterer længere end papiravisen, bør man måske netop her drage nytte af, at man kan rette ved at erstatte - med det rigtige billede - eller en af de to versioner, som der findes tilgængelige gengivelser af?
Det er på tide at at såkaldt “kunstneriske falsknerier” eller copying ikke længere bliver nedstirret og fordømt.
Tag eksemplet fra Musikken.
Der er kvindelige sangere der giver så meget mere “sjæl” til nyindspilninger af de gamle Rolling Stones sange som egner sig specielt godt til at blive gengivet af kvindelige sangstemmer.
Anne Linnet sangen - “du er så smuk og dejlig” er et andet eksempel på vellykket kopiering
(Smuk og Dejlig - med Natasja)
http://www.youtube.com/watch?v=UeU4dViOgkg
(I Fell Love - live Blondie cover af Donna Summer hit)
http://www.youtube.com/watch?v=_wh6heXgvek&feature…
Der findes malerier hvor en ny kunstner inspireret har belivet gamle malerier eller en gammel mesters stil og måske tilføjet nye detaljer og hvor resultatet måske overgår oplægget.
Hvilket ikke som man kunne tro nedgør den oprindelige kunst som blot bør føle sig beæret over at være værdig til videudvikling.
Når kunstnere tager sig sammen til at ignorere den del af kunstverdenen der hæmmer kunstens output vil endnu større kunst blive til.
Måske kunstnerne skal konstruere deres eget anmelderkorps og gallerier i endnu større stil for at optimere kunstens vilkår ! ?
I Van Meegerens tilfælde var det nu rent ‘falskneri’ og ikke for at skabe ‘ny’ kunst.
Og i det her specille tilfælde, var der altså slet ikke tale om et falskneri.
ps gentagen krydsen i’Send mig mail etc’ giver ikke noget resultat….