Justitsministeriet nedtoner behov for ny Blekingegade-undersøgelse

Hvis det står til justitsminister Brian Mikkelsen (K), bliver der ikke iværksat nogen ny undersøgelse af PET’s rolle i forbindelse med Blekingegadebanden. Det fremgår af et notat, som ministeriet i forgårs uddelte til retsordførerne i Folketinget. Konklusionen i notatet er i al korthed den samme, som PET-Kommissionen når frem til i sit niende bind, nemlig at der synes »overordnet set ikke at være noget«, der tyder på, at PET ikke i fornødent omfang har samarbejdet med det almindelige politi. I den forbindelse tillægger ministeriet det en vis vægt, at kun dagbladet Information har vist en fortsat interesse for sagen.

For at nå til samme konklusion som PET-Kommissionen bliver Justitsministeriet nødt til at lave de samme udeladelser og overspringshandlinger som PET-Kommissionen, lyder kritikken fra forfatteren Peter Øvig Knudsen.

Lige siden han udgav sine bøger om Blekingegadebanden, har der blandt retsordførerne på Christiansborg været en diskussion af, hvor vidt drabet på politibetjent Jesper Egtved Hansen i november 1988 kunne være undgået, hvis PET tidligere havde delt sin viden om banden med det almindelige politi.

Mere end et biltyveri

En af de ting, som Justitsministeriet (og PET-Kommissionen) ifølge Peter Øvig Knudsen kommer let hen over, er et biltyveri, der fandt sted på Lobeliavej på Amager i juni 1986. Det var et af kernemedlemmerne i Blekingegadebanden, der blev taget på fersk gerning sammen med professionelt værktøj og kommunikationsudstyr. I sommeren 1986 vidste PET også, at ‘Appelgruppen’ (som banden dengang blev kaldt) meldte sig klar til aktion i forhold til den palæstinensiske organisation PFLP og desuden rådede over dæklejligheder, udstyr til at forfalske pas, falske identiteter mv. Men af en eller anden grund løb efterforskningen af biltyveriet tilsyneladende ud i sandet, efter at PET overtog ledelsen af efterforskningen.

Ifølge Peter Øvig Knudsen er tyveriet på Lobeliavej et »af de mest mystiske i sagskomplekset«, fordi det stadig er uoplyst, hvad PET gjorde med efterforskningen. Tilsyneladende ingenting - og knap seks måneder senere fulgte så røveriet mod Daells Varehus.

»Lobeliavej-affæren er meget mere end et simpelt biltyveri. Alligevel har hverken PET-Kommissionen eller Justitsministeriet gjort sig den ulejlighed at få undersøgt, hvorfor PET efter Lobeliavej ikke delte sin viden om Appelgruppen med det almindelige politi. Vi ved derfor stadig ikke, hvorfor PET ikke skred ind. Men man kan bestemt ikke udelukke, at det kunne have stoppet banden på et tidligere tidspunkt,« >siger Peter Øvig Knudsen.

Tavshed om Mossad

En anden overspringshandling, som både PET-Kommissionen og Justitsministeriet gør sig skyldige i - >lyder kritikken fra Peter Øvig Knudsen - er PET’s nære samarbejde med den israelske efterretningstjeneste Mossad. I denne periode havde Mossad en mand ‘ansat’ hos PET, og efter al sandsynlighed var det derfor Mossad, der stod for en del af aflytningerne (og i hvert fald oversættelserne) af det palæstinensiske miljø i Danmark.

Men dette samarbejde mellem Mossad og PET er ikke et spor, som PET-Kommissionen overhovedet har fulgt. Det gør Justitsministeriet absolut heller ikke, for som ministeriet skriver, kan der »i øvrigt ikke peges på forhold, der tyder på, at spørgsmål af denne karakter skulle have haft betydning for centrale myndigheders håndtering af Blekingegade-sagen«.

Dertil siger Peter Øvig Knudsen: »Da Mossad må formodes at have ganske andre interesser end at få standset røverier mod danske pengeinstitutter, er det da interessant at få afklaret hvilken indflydelse, det tætte samarbejde mellem Mossad og PET har haft, og om Mossad har haft direkte indflydelse på beslutninger om efterforskningen i sagen.«

- Hvilken interesse skulle Mossad have i at lade banden fortsætte på fri fod?

»Mossad kan jo have haft en interesse i at bevare banden på fri fod, fordi de hermed havde en dansk indgang til den organisation, som i virkeligheden interesserede dem, nemlig en af deres hovedfjender, PFLP. Det forekommer mig indlysende, at det bør undersøges,« siger Peter Øvig Knudsen.

1-0 til Øvig

Én ganske lille indrømmelse giver Justitsministeriet dog i notatet til Peter Øvig Knudsen, nemlig på spørgsmålet om hvor vidt et bestemt notat fra Udenrigsministeriet - >kendt som ‘tørre tårer-notatet’ - baserer sig på andenhånds- eller tredjehåndsoplysninger. Kort fortalt handler notatet om, at Justitsministeriet ville græde ‘tørre tårer’, hvis udleveringen fra Paris til Danmark af to fængslede PFLP-folk ikke blev til noget.

Peter Øvig Knudsen har i sine bøger ment, at notatet byggede på andenhåndsoplysninger, hvorimod professor Ditlev Tamm fra PET-Komissionen meget markant har fastholdt, at der kun kunne være tale om tredjehåndsoplysninger. Det læses mellem linjerne, at Justitsministeriet giver Peter Øvig Knudsen ret. Men straks derefter hedder det i ministeriets notat, at dette spørgsmål »må anses for mindre væsentligt«.

Om få dage skal retsordførerne mødes for at beslutte, om der skal iværksættes en ny undersøgelse af de spor, der fortsat er ukendte i Blekingegade-mysteriet.