Den politiske styreform i landets fem regioner har indsnævret politikernes råderum i en sådan grad, at regionerne er godt på vej til at blive overtaget af embedsmændene. Sådan lyder konklusionen i en omfattende analyse af regionernes to første leveår.
»Det er helt klart, at det regionale demokrati er blevet indskrænket. Strukturreformen medførte, at der ikke længere skulle ligge en prioriteringsopgave hos de folkevalgte. Det betyder, at de rent faktisk ikke beslutter, hvad der skal ske med pengene,« siger forskningschef hos den liberale tænketank Cepos Henrik Christoffersen, der sammen med professor Kurt Klaudi Klausen fra Syddansk Universitet står bag analysen. Ifølge analysen er regionerne ved at ende som rene driftsorganisationer, hvor den politiske overbygning spiller en meget beskeden rolle.
Med strukturreformen gled de gamle amter over i fem nye regioner. Regionerne mistede retten til at udskrive skat, og opgaveporteføljen blev væsentligt indskrænket. I dag er det især driften af sundhedsvæsnet, der udgør deres eksistensberettigelse.
Utilfredshed
En rundspørge blandt landets 205 regionspolitikere lavet af Mandag Morgen viser ligeledes, at knap fire ud af fem regionspolitikere er dybt utilfredse med lovgrundlaget for deres politiske arbejde.
Karsten Uno Petersen (S), regionspolitiker i Region Syddanmark, er enig i, at det regionale demokrati er ved at blive udhulet.
»Der er valgt 205 regionspolitikere. Men reelt er det kun de fem regionsformænd, der har kompetence. Det kalder jeg voldsomt demokratisk underskud.«
Han kritiserer især styreformens indretning, der blandt andet kun tillader, at man opretter ad hoc-udvalg og arbejdsgrupper for ét år ad gangen.
»Vi skal skifte om hele tiden, og vi får ingen mulighed for at opbygge en selvstændig kompetence. Derfor bliver embedsværket nødt til at finde tingene frem til os, og derfor får de en større indflydelse,« uddyber han.
Kasper Møller Hansen, der er professor i statskundskab ved Københavns Universitet, er enig i kritikken.
»Det bliver sværere at have faglig sparring med embedsmændene, når politikerne ikke kan specialisere sig, og det betyder, at politikerne blindt må stole på embedsmændene.«
Med eller uden demokrati
Både politikere og eksperter er enige om, at den nuværende indretning ikke fungerer.
Ifølge Henrik Christoffersen er det nødvendigt, at man omgående revurderer, hvordan systemet skal udformes.
»Den grundlæggende debat handler om, hvorvidt regionerne skal være et professionelt styre, eller om de skal afvikles. Jeg mener, det er højst nødvendigt, at regionerne bliver mere professionaliserede, fordi vores velfærdssektor er under så voldsomt et pres. Vi har brug for regioner, der kan løse den opgave, at producere mere velfærd for færre penge, og det er højtuddannede embedsmænd altså bedre til end deltidspolitikere,« siger Henrik Christoffersen.
Han mener, det er på tide, at man gør op med de hidtidige spilleregler i det danske velfærdssystem, der er baseret på lokale demokratiske prioriteringer.
»Dét rejser selvfølgeligt spørgsmålet om, hvordan vi så skal afbalancere embedsmændenes interesser. Der mener jeg, at staten og markedet helt naturligt kommer til at styre slagets gang.«
Bent Hansen, der er formand for Danske Regioner, er lodret uenig.
»Vigtige velfærdsområder skal være underlagt politisk debat hele tiden, og det er altafgørende, at der er nogle regionspolitikere, der kan stå til ansvar for borgerne, fordi problemerne ikke er ens i Nordjylland og på Fyn. Vi risikerer, at det bliver embedsmænd, der styrer sygehusene, og på den måde bliver befolkningen ikke hørt,« siger han.
Kasper Møller Hansen bakker Bent Hansen op.
» Hvis man piller den politiske del ud af regionerne, vil det være deres endeligt. I stedet giver det mening at styrke den politiske overbygning. Det vil være nemt at gøre, bl.a. ved at ændre på udvalgsstrukturen,« siger han.
Netop udvalgsstrukturen er det store problem ifølge Bent Hansen.
»Man er nødt til at have udvalg, der kan sidde mere end ét år, så politikerne kan fordybe sig og træffe beslutninger på baggrund af viden. Som politikere vil vi gerne have større mulighed for at tage ejerskab over tingene.«
,
Kommentarer
Hvorfor lavede Løkke Rasmussen en så tåbelig Strukturreform?
Oppositionen og høringssvarene advarede netop om denne opbygning også om kun en 1 årig udvalgsstruktur., men de advarsler faldt for døve øre og regeringen og DF stemte ordningen igennem.
En ting er at strukturreformen måske er skruet forkert sammen (jeg ved det ikke), men det har hele vejen også undret mig at den overhovedet kom, for hvis der var noget alvorligt galt med den gamle struktur, må jeg have overhørt kritikken (nu er det så heller ikke verdens mest sexede emne). Når det er sagt må man give Lars Løkke, at det var flot klaret at bære så stor en mundfuld igennem helt alene, for det mit indtryk at den reform i høj grad er hans værk både på opfinderstadiet og i eksekveringen. Men altså grundlæggende: ja. hvad skulle det til for?
Søren Kristensen
Strukturreformen var bestemt ikke født i Løkke Rasmussens have, da han en måned før Fogh Rasmussen nedsatte sin Strukturkomission sagde til midierne at en ændring af strukturerne i kommunerne mv. skulle komme nede fra. Så noget tyder på at Fogh Rasmussen ikke havde taget sin Sundheds og indenrigsminister med på råd. Eller skal det ses som direkte misinformation fra Løkke Rasmussen.
Derudover ser jeg ikke Løkke Rasmussens hastværk som prisværdigt snare det modsatte. Tænk at hælde en så stor reform ned over kommunerne og regionerne uden en økonomivurdering og uden en ordentlig opgave fordeling.
I mine øjne kan denne fremgangsmåde mere sammenlignes med et hasardspil .
Fogh eller Løkke, men tilbage står spørgsmålet: hvad vi overhovedet skulle med den strukturreform, hvorfor blev den sat i værk eller med andre ord hvad var det lige der var så tosset ved den gamle struktur?. Det gør jo ikke noget begrundelserne kommer efterfølgende bare de kommer og hvis de allerede er der, så har jeg bare sovet i timen.
Søren Kristensen
Her er vi enige. Jeg har også spurgt mig selv havd vi skulle med denne Strukturreform.
Dels blev amterne kun kritiseret for sygehusdriften og det var det var næsten det eneste regionerne fik lov at overtage og så uden skatteudskrivning. Hvormed Løkke Rasmussen fik skilt økonomi og ansvar ad.
Derudover fik Løkke Rasmussen indført ca. 50 nye ministerbeføjelser i Strukturreformen så Danmark nu har ca. 100 ministerbeføjelser i sin samlede lovgivning – var der nogen der sagde det kommunale selvstyre.