Georgien har drevet sig selv ud i kulden

TBLISI - »Hvis det holder stik, at EU-rapporten også giver Georgien et medansvar for krigen, vil det være et klart tegn på det, alle mener, men ingen vil sige: At Georgien er faldet i unåde hos sine vestlige allierede efter krigen med Rusland,« siger Sofia Chaava, politisk redaktør for det uafhængige georgiske magasin Liberali, til Information.

Større billede

Større billede

Hun henviser til den rapport fra EU’s undersøgelseskommission i Georgien, som ventes at blive offentliggjort i dag - rapporten præsenteres først for EU’s Ministerråd, derefter lægges den ud på nettet. Fem førende eksperter i krigens folkeret har brugt et år på at granske, hvem der bærer hovedansvaret for krigsudbruddet mellem Rusland og Georgien sidste år i august.

At EU har brugt så megen tid og ressourcer på at finde frem til, hvem som begyndte fjendtlighederne sidste år, er i sig selv et tegn på, at de vestlige nationer ikke vil give deres uforbeholdne støtte til georgierne i folkeretsdiskussionen om, hvem som var den angribende part i den dramatiske krig mellem Georgien og Rusland i 2008, som fandt sted midt under OL i Beijing.

Frankrig var med til at forhandle en våbenhvile i stand den 12. august efter den fem dage lange krig om udbryderrepublikkerne Sydossetien og Abkhasien.

Konflikten kostede omkring 1.000 menneskeliv på hver side og gjorde over 60.000 hjemløse. Russerne bombede Gori og stod ikke langt fra hovedstaden, Tblisi, da våbenhvilen trådte i kraft.

18 mia. til genopbygning

Da krigen var forbi, gik de store EU-lande sammen med andre vestlige lande og donerede i oktober sidste år 4,5 mia. dollar (godt 18 mia. kr.) til at genopbygge Georgien.

Men til trods for disse enorme summer mener Chaava ikke, at der er belæg for at hævde, at Georgien var og fortsat er »Vestens protegé« efter krigen.

»Alle ved, at man kun hjælper et land med en sådan sum én gang. Ingen har lyst til at blive ved med at understøtte en ballademager,« siger Chaava.

Signalerne begyndte, mener hun, allerede, da EU nedsatte en ekspertkommission sidste år for at udrede, hvem der begyndte krigen. I stedet for at godtage Georgiens påstand om, at det alene var russerne, der startede krigen, mens Georgien blot forsvarede sig.

Kommissionen ledes af den schweiziske diplomat Heidi Tagliavini. Dens øvrige medlemmer er den franske general Gilles Galet, den schweiziske general Christophe Keckeis - Schweiz’ forsvarschef fra 2004-2007, den tyske juraprofessor Otto Luchterhandt fra Hamburg Universitet, den tyske juraprofessor Anne Peters fra universitet i Basel og den britiske oberst Christopher Langton, som i flere år har gjort tjeneste i FN’s observationsstyrke i Georgien (UNOMIG).

En anonym kilde lækkede i går dele af rapportens konklusioner til New York Times. Ifølge kilden udpeges Georgien som den skyldige, om end Rusland dog gøres ansvarlig for at have udnyttet situationen og for at have forberedt en krig ved at have gennemført militær træning af udbryderrepublikkens hærstyrker.

Både Georgien og Rusland har hævdet, at de blot handlede i selvforsvar. Rapporten er den hidtil mest grundige undersøgelse af, hvem der har mest ret.

Men rapporten er ikke kun ment som et svar på striden mellem Georgien og Rusland om, hvem som begyndte krigen. Den skal også afklare uoverensstemmelser mellem Ruslands-skeptikere og Georgien-skeptikere i Europa.

Russisk ekspansion

Mange af de nye medlemsstater i Øst mener, at Ruslands opførsel afspejler landets ekspansionsønsker. Andre lande er mere skeptiske over for Georgiens præsident, Mikheil Sjaakasvilis, oprindelige ønske om at generobre kontrollen med Sydossetien og Abkhasien med militære midler.

Den georgiske minister for reintegration, Timur Jakobsjvili, siger til New York Times, at han ikke tror, rapporten vil ændre på Vestens forhold til Georgien.

Det tror heller ikke en talsmand for Ruslands udenrigsministerium, Igor Lyakin-Frolov, som håber, at rapporten også vil fordømme Ukraine for at have leveret aktiv støtte til Georgien.

»Vi har ikke læst rapporten endnu og ikke taget stilling til den. Men generelt vil jeg sige, at verden i dag hellere bør koncentrere sig om spørgsmål som finanskrisen, Iran og Nordkorea,« siger Lyakin-Frolov.

Rapporten bygger på feltundersøgelser, vidneinterviews og dokumenter, som efterforskerne har fået adgang til. Selv om komiteen ikke er nogen politisk komité, som skal udtrykke EU’s holdning til krigen, vil rapporten få betydning for EU’s forhold til sine naboer i øst, uanset hvilken konklusion den når frem til.

Vi har mistet al velvilje

Chaava er af den opfattelse, at det siddende regime i Georgien med sin krig mod Rusland har drevet sig selv længer væk fra Vesten og ud i kulden, selv om ingen i EU eller NATO vil sige dette rent ud.

Ifølge hende var det et klart tegn på det afkølede forhold, da en lækage fra EU’s undersøgelseskommission i sommer, viderebragt af Der Spiegel, afslørede, at Kommissionen endnu ikke havde fundet klare beviser for, at russiske kampvogne skulle være trængt ind i Sydossetien den 7. august, således som det hævdes fra georgisk side.

Rapporten skulle have været udsendt i juli, men Tagliavini bad om nogle måneder ekstra til at efterforske, hvad man kaldte ‘nye spor’.

Chaava tvivler på, at disse spor vil tale til Georgiens fordel.

»Georgien skulle have været succeseksemplet på vestliggørelse, men med krigen dumpede vi med glans til denne eksamen. Vi risikerer dermed at miste alt det, som Vesten ønskede at investere i os. Ingen ønsker ekstra problemer og mindst af alle de store NATO-lande. Jeg tror, at NATO-medlemskab for os nu er blevet udsat, hvis ikke aflyst,« siger hun, som selv oplevede krigen på tæt hold dag for dag, da hun arbejdede som ‘fikser’ for BBC.

Et andet tegn på, at Vesten ikke længere vil - eller kan - redde Georgien i det internationale diplomati, er, at FN i juni måtte afslutte FN’s observationsstyrke i Abkhasien efter 16 år. Styrken overvågede fredsaftalen mellem Georgiens regering og udbryderrepublikkens regering, men Rusland, som efter krigen mod Georgien i fjor har anerkendt Abkhasien som selvstændig stat, nedlagde veto imod at fortsætte mandatet, bl.a. fordi styrken officielt havde base »i Georgien«.

Udviklingen bekymrer Chaava:

»Uden vestlig støtte er vi intet. Så er vi blot en lille stat med en meget stor nabo,« siger hun.

Henrik Pryser Libell er norsk freelancejournalist

© Vårt Land og Information Oversat af Niels Ivar Larsen