I dag er der ikke længere langsigtede mål og tunge ideologier bag politikernes prioriteringer. Politik handler kun om småjusteringer og om at kapre vælgerstemmer, og derfor er embedsmændene lige så kvalificeret til at lede landet som politikerne er.

Det mener Christian S. Nissen, der er professor i organisation og ledelse ved Copenhagen Business School og tidligere direktør for Rigshospitalet og DR. Han er desuden forfatter til en ny bog om forholdet mellem ministre og departementschefer.

»I dag drejer politik sig ikke om at opnå et andet samfund, end det vi har. Politik er kommet til at handle om småjusteringer og enkeltsager. Det er også derfor, partierne flokkes på midten. Men småjusteringer behøver man altså ikke partier til, det kan embedsmændene klare lige så godt,« siger han.

Han mener, at når der ikke er en politisk vilje til at tænke på den lange bane, så er det godt, at man har et embedsapparat, der kan og vil.

»Hvis man accepterer, at politik ikke længere er strategisk orienteret, men derimod mere taktisk og operativ, så er det under de vilkår godt, vi har et embedsapparat, der er i stand at tænke længere på de områder, hvor det er nødvendigt,« forklarer han.

Christian S. Nissens udmelding kommer på baggrund af, at flere undersøgelser i de sidste dage har vist, at embedsmændene har overtaget ledelsesmagten i kommunerne og regionerne. I går skrev Information om det udhulede regionale demokrati, og en analyse i Christian S. Nissens nye bog På ministerens vegne konkluderer, at embedsmændene også har bevæget sig ind på det politiske område på ministerniveau.

»Når politikerne ikke har et overordnet mål, de gerne vil frem til i det lange løb, så bliver det svært for embedsapparatet at betjene det politiske system, sådan som det egentligt er tænkt. Der er kommet et tomrum, og det tomrum har embedsmændene gradvist fyldt ud,« siger han.

På trods af roserne til embedsmændene, så mener Christian S. Nissen dog, at der er hårdt brug for et politisk folkestyre.

»Selvom embedsmændene klarer det godt, så er det ud fra mit synspunkt et problem, at den overordnede politiske målsætning og styring er blevet relativt svækket. Et folkestyre lever af værdier og ideologier og dør af åndenød, hvis det hele bliver til teknokrati,« siger han.

For igen at finde berettigelse skal det politiske landskab derfor genopfinde sig selv.

Andre kløfter

»Fundamentet under folkestyret er, at partierne deler sig efter anskuelser på baggrund af grundlæggende, værdimæssige brudflader i samfundet. Vore dages partisystem er bygget på landbosamfundets og industrialismens fundament. Det politiske landskab skal skrues anderledes sammen. Man skal simpelthen drage partiskel andre steder, end man gør i dag,« forklarer han.

Christian S. Nissen mener, at man skal lede efter nogle tilsvarende grundlæggende kløfter i samfundet, og det kunne blandt andet være miljøspørgsmål eller spørgsmålet om, hvorvidt Danmark skal være en del af et internationalt samfund.

»I dag er Socialdemokraterne på nogle punkter ikke til at skelne fra DF, og SF ligger på flere punkter nærmest til højre for de radikale. Hvis partierne skal have deres berettigelse, skal de organisere sig efter nye brudflader. Groft sat op kunne man sige, at den 2. oktober, hvor Folketinget åbner, der burde Folketingets formand simpelthen sige til medlemmerne i salen: Nu skal I alle gå ud i forhallen, hvor jeg har sat nogle skilte med morgendagens værdier og samfundsvisioner. Fordel Jer i grupper omkring dem og kom så ind igen, og sæt Jer på nogle pladser afhængigt af, hvilke værdier i er enige om,« siger han og understreger:

»Først når politik igen kommer til at handle om værdier og samfundsvisioner, vil politikerne få indflydelse på den langsigtede samfundsudvikling. Og det tror jeg i grunden, embedsapparatet ville have godt af og sætte pris på.«