BRIGHTON - Himmelen over kystbyen Brighton har været klar blå under Labour-partiets årlige konference, og solens optimistiske stråler har gjort sit til at varme de nederlagsresignerede Labour-hjerter. Langsomt er arbejderpartiets græsrødder - såvel som dem højt på strå - tøet op og en spirende optimisme er vokset frem dag for dag.

Men så blev himmelen også blå i London, og denne gang var effekten lige modsat. Spirerne blev sendt retur til den mørke muld.

Samme dag som Labours leder, premierminister Gordon Brown, fik tændt op under sit parti med en dundrende oplagt tale, lod landets største avis med godt otte millioner daglige læsere, The Sun, blå røg stige op fra bladhusets skorsten. Alle i Storbritannien ved, hvad det betyder: Den indflydelsesrige avis har taget stilling. I den kommende valgkamp vil den støtte David Camerons konservative parti.

»I går henvendte premierministeren sig til Labour-konferencen med en desperat ‘sidste chance’-tale i et forsøg på at få partiet til at bakke op om sig. I løbet af talen sagde hr. Brown, at han ønskede at ‘ændre verden’ - og nævnte forandring 40 gange. The Sun synes også, at det er tid til forandring - men denne gange ønsker vi at forandre med en anden regering,« skriver avisen i dagens udgave og beskylder Labour for at »svigte landet på områder som kriminalitet, uddannelse, sundhed, indvandring og vores væbnede styrker«.

Hvis man skal tro de seneste meningsmålinger, er et flertal i den britiske befolkning nået til samme konklusion.

For første gang siden februar 1982 er Labour blevet henvist til tredjepladsen i britisk politik med en støtte i befolkningen på kun 24 procent. Liberaldemokraterne var efter deres konference i sidste uge gået fra 17 til 25 procent, mens de konservative lå på 36 procent.

Ingen 3. vej fremover

Spørgsmålet er imidlertid, om det er rigtigt, at det vil være umuligt at komme tilbage i valgkampen for det gamle arbejderparti. Er Labour død - eller er det snarere det såkaldte New Labour-projekt, der har spillet fallit?

Dele af Labour-partiet, der altid har været skeptisk over for Tony Blair-gruppens moderniseringsprojekt, opfordrer nu til en tilbagevenden til rødderne - til ‘Old Labour’.

»New Labour er død,« siger Derek Simpson, generalsekretær i fagbevægelsen Unite, til Daily Mirror.

»Det vil være selvmord at fortsætte ad New Labour-vejen. Folk er ved at brække sig over den tilgang. Når vi er ude og banke på døre, bliver vores folk bedt om at skride ad helvede til af folk, der traditionelt ville være Labour-vælgere,« fortsætter han.

77-årige Roy Hattersley, der er tidligere næstformand for partiet og mangeårigt parlamentsmedlem, er enig. I et indlæg i avisen The Times skriver han, at »Tony Blairs ‘Tredje Vej’ i bedste fald var et forsøg på at sammenflikke, hvad han troede var i nationens umiddelbare interesse. I værste fald var det ikke mere end et begavet påfund til at vinde valg på.«

»At vinde blev New Labours ledende filosofi. Nu da der er tvivl om sejren, har Blair’ismens tilbageblevne overlevere ikke længere en ledestjerne, de kan følge. De er som karaktererne i en Graham Green roman: Nu hvor de har tabt troen, venter de med fortørnet resignation på den uundgåelige død,« skriver Hattersley, men påpeger så, at selv om meningsmålingerne ikke er gode, »så er resultatet endnu ikke givet«.

Flere valgeksperter giver ham ret. På trods af at Labour gennemsnitligt ligger 17 procentpoint efter de konservative i meningsmålingerne, påpeger de, at de konservative - på grund af det britiske valgsystem - skal vinde med mindst 11 procentpoint for at være sikker på et flertal. Det betyder, at en relativ lille forskydning fra blå mod rød - eller fra de konservative til Liberaldemokraterne - kan give et resultat, der vil kræve en koalition eller en mindretalsregering med et støtteparti.

»Min vurdering er, at Labour virkelig skal lægge sig i selen for at komme igen, men befolkningen har endnu ikke belønnet regeringen for, at økonomien er ved at gå i plus, og det kan stadigvæk ske,« siger Patrick Dunleavy, professor og valgekspert ved London School of Economics.

Det nye og det gamle

På et af Labour-konferencen politikseminarer tirsdag aften var der en nyvakt, konstruktiv diskussion om, hvad - om noget - der skal bevares fra New Labour-æraen, der begyndte i selvsamme, solbeskinnede Brighton for præcis 15 år siden.

»I de næste seks måneder må vi blive ved med at snakke om, hvad vi ønsker at gøre, og ikke kun hvad der praktisk kan lade sig gøre lige nu,« sagde den tidligere Labour-minister i Blair-regeringen David Blunkett.

Udenrigsminister David Miliband afviste på det kraftigste, at New Labour skulle være død og opfordrede partiet til at holde op med at undervurdere sig selv:

»I sidste uge forsøgte vi at overbevise os selv om, at vi var blevet uvenner med USA. Vi bliver nød til at udfordre det argument, der går på, at landet skulle være i forfald. Det passer ikke,« sagde han.

The Guardians politiske redaktør, Jonathan Freedland, gik mere i detaljer i sin vurdering af New Labour-æraen, som han dog overordnet set mener er slut:

»New Labour vil blive dømt hårdt for krigen i Irak og dets kærlighedsaffære med finansverdenen i City, der var kendetegnet for New Labour. Derimod vil vi gerne se mere, ikke mindre af New Labours fortrolighed med modernitet, som er kommet til udtryk i flere rettigheder til homoseksuelle, samt New Labour-ledernes tørst efter magt. Hvis partiets ledere mister den, kan de ikke vinde,« vurderede han.

The Guardian er også en blandt flere aviser, der afviser, at The Suns beslutning om »som sædvanlig at støtte vinderen«, vil have den store indflydelse i valgkampen. The Times tilføjer:

»I en tæt valgkamp, som i 1992, kan indvirkningen af en avis med så stort et oplag som The Sun være afgørende. I 2009, hvor Labour er i desperat nød, er The Suns beslutning blot endnu et søm i en kiste, der allerede er godt og grundt lukket.«