Information har den 1. oktober en artikel med kritik af en Cepos-analyse, der påviser, at privat producerede sygehusydelser ligger 5-44 procent under priserne fra de offentlige sygehuse, efter at der nu for første gang er afholdt udbud af sygehusydelser.

Journalisten ringede mig op dagen forud og præsenterede mig for to hovedindvendinger. Jeg indgik den udtrykkelige aftale med journalisten, at jeg ville få citater til kommentering inden trykning. Journalisten overholdt ikke den aftale. Interviewet med mig fremtræder derimod på en måde, som jeg aldrig ville have godkendt. Det fremgår således slet ikke, at jeg - stillet over for de to indvendinger - påviste, at undersøgelsen har taget fuldt højde for den ene og afvist den anden som misvisende.

‘Creaming og dumping’

Den første indvending mod undersøgelsen drejer sig om, at man ikke kan sammenligne, hvad det koster at producere sundhedsydelser i offentligt og privat regi, fordi de private sygehuse overlader patienter, som ligger i den tunge ende af gennemsnittet, til de offentlige sygehuse. Denne indvending er såvel økonom ved Dansk sundhedsinstitut, Jakob Kjellberg, som professor ved Syddansk Universitet, Niels Christian Pedersen, refereret for at have rejst over for min undersøgelse. Som jeg gjorde journalisten opmærksom på, tager vi højde for dette i undersøgelsen, hvor vi skriver følgende: »Det har været fremført, at privathospitaler systematisk afviser de omkostningstunge patienter (dumping) og forsøger at tiltrække de lette patienter indenfor de enkelte behandlingskategorier (creaming), og at dette kan bidrage til at gøre privathospitalernes stykomkostninger lavere end de på offentlige hospitaler. Det har i de hidtil gennemførte danske undersøgelser ikke været muligt at dokumentere, at de danske privathospitaler foretager creaming og dumping.«

Mangler i artiklen

Jeg undrer mig derfor over det udsagn, som professor Pedersen, citeres for. Enten har han ikke læst min undersøgelse eller også er han blevet fejlciteret. Den anden hovedindvending drejer sig om, at jeg tager udgangspunkt i de såkaldte DRG-takster. Jakob Kjellberg og Niels Christian Pedersen siger begge, at man ikke blot kan sammenligne DRG-takster, fordi de offentlige hospitaler er pålagt flere typer af opgaver, som de private ikke er pålagt. Jeg er aldeles enig i denne betragtning. Derfor er fokus for min undersøgelse netop at tage højde for alle de momenter, som skævvrider en direkte sammenligning. Heller ikke dette fremgår af Informations artikel.

Et spørgsmål om smag?

Min undersøgelse trækker på anerkendte kilder såsom Sundhedsministeriet, Rigsrevisionen, Danske Regioner og Dansk Sundhedsinstitut. Det nu gennemførte udbud af sygehusydelser har givet os ny viden om, hvor billigt de private sygehuse er villige til at levere ydelserne, når de bliver udsat for sund konkurrence. Det er relevant at bruge disse nye oplysninger til at sammenligne omkostningsniveauet for offentlige og private sygehusydelser. Og til det formål har jeg taget udgangspunkt i den viden om, hvad der skal tages højde for ved sammenligning, som landets sundhedsøkonomer allerede har tilvejebragt. Det er såmænd Jacob Kjellbergs egne metoder og beregninger, som ligger til grund for vores analyse.

Spørgsmålet er derfor, om kritikken af analysens metodevalg måske i virkeligheden dækker over, at man ikke kan lide resultaterne.

Henrik Christoffersen, er forskningschef hos tænketanken Cepos