Denne artikel er en del af en særudgivelse fra Information | Den 6. oktober udkom Information som to aviser fra fremtiden, nærmere bestemt 2059. Aviserne var skrevet udfra to forskellige fremtidsscenarier - en, hvor det var lykkes verden at samarbejde om klima-udfordringen og en, hvor samarbejdet var slået fejl. Der er ikke tale om klimaaviser, men om aviser fra to forskellige klima-fremtider, skrevet i Informations velkendte formater, fra ledere til kultur- og nyhedsstof. Fremtidsaviserne kan stadig læses online her.

At man har dummet sig én gang er ingen god grund til at gøre det igen.

Men den miljøbevægelse, der er ved at gå i opløsning på grund af modløshed, tror åbenbart, at den nu har fundet sig en sag at overleve på.

Det drejer sig om Skjern Å. Regeringen er langt om længe nået til den erkendel-se, at det var en bommert, da Folketinget tilbage i 1998 vedtog daværende miljøminister Svend Aukens forslag om at naturgenoprette Skjern Å.

Forslaget var en omgørelse af 1960’ernes kæmpe satsning, der gik ud på at rette Skjern Å ud og afvande åens enge, så intensivt landbrug kunne få lov til at udfolde sig i hele ådalen.

I 1998 var Folketinget lige så kortsynet, som det havde været langsigtet i 1960’erne. Det er det, som regeringen nu erkender, men som miljøgrupper bruger til at skabe opmærksomhed om sig selv og deres ‘sag’.

Sagen er jo den, at vi i dette herrens år 2o59 slet ikke har råd til at beholde naturområder. Med den fødevaremangel, som klimaændringerne har medført, må hver tot ubebygget jord overla-des til landbruget.

Vand skal væk

Komisk er det, at disse så-kaldte ‘naturens muntre sønner og døtre’ ikke vil tage konsekvensen af, hvordan naturen er skejet stadig vildere ud gennem de seneste årtier. Med de voldsomme nedbørsmængder, der kan falde inden for korte tidsrum, må åer og vandløb først og fremmest bruges til at lede vand væk hurtigst muligt, så det ikke oversvømmer grundejere på land og i by. Det er en ubetalelig luksus at lade hensyn til fugle og vilde planter bestemme, hvordan vores samfund håndterer sine vandmængder.

Selvfølgelig er da noget komisk i, at samfundet i 1960’erne bruger 230 milli-oner kr (2009-priser) på at rette Skern Å ud, og i 1990’erne bruger 283 millio-ner (2009-priser) på at gøre den slynget igen. For så - 6o år senere - at bruge et end-nu ukendt beløb på at rette åen ud igen.

Men det kan miljøgrupperne jo så gå og grine ad, mens vi andre griner ad dem. For sagen er, at klimaudviklingen har gjort en ny indstilling nødvendig. Foranstaltninger, som var utænkelige for 50 år siden, er nu om stunder ikke bare tænkelige, men umiddelbart påkrævede. Det er Skjern Å et symbol på.

Alt det der fromme sludder om ih og åh miljø hér og dér, hører fortiden til. Mil-jøgrupperne kunne passen-de tage konsekvensen og flytte ind i en montre på Nationalmuseet. Så kan nutidens ungdom komme og se dem som de fortidslevn, de er.

Kim Boer, miljø- og lands-brugsminister (V)