Denne artikel er en del af en særudgivelse fra Information | Den 6. oktober udkom Information som to aviser fra fremtiden, nærmere bestemt 2059. Aviserne var skrevet udfra to forskellige fremtidsscenarier - en, hvor det var lykkes verden at samarbejde om klima-udfordringen og en, hvor samarbejdet var slået fejl. Der er ikke tale om klimaaviser, men om aviser fra to forskellige klima-fremtider, skrevet i Informations velkendte formater, fra ledere til kultur- og nyhedsstof. Fremtidsaviserne kan stadig læses online her.

Vil nobelprisen i litteratur for første gang hylde en af de, der satte fokus på klimaforandringerne, mens alle andre vendte det blinde øje til?

Det spekuleres der i, efter at sekretær for Det Svenske Akademi Vergil Sundstrøm i et interview med franske Le Monde udtalte, at vi skylder at anerkende den klimalitteratur, der var så udskældt i sin samtid.

Blandt de navne, der nu spekuleres i, er den indiske forfatterinde Arundhati Roy, der i 2038 udgav den episke klimaroman ‘De små forskelle’. Roy har tidligere udtalt, at hun blev overrasket over, at bogens modtagelse handlede så meget om klimaaspektet.

»Det, som folk primært reagerede på var, at historien var sat i en verden med voldsomme klimaforandringer. Det er jo konteksten, men bogen indeholder jo også både kærlighed, generationskonflikter og søndage i parken,« siger Roy, som understreger, at hun betragter sig selv som en klassisk litterær realist - blot i en verden, der har forandret sig.