Mange tusinde københavnere samledes i aftes spontant i Rådhusparken efter nyheden om, at det er lykkedes Danmarks hovedstad at vinde FN-konkurrencen om at blive planetens mest bæredygtige metropol.
Overborgmester Lise Grønkær ankom selv med soldrevet fly fra et møde i provinsen og lagde ikke skjul på stoltheden over den fornemme titel.
»Vi havde fået at vide, at vi sammen med Beijing og Ottawa var favoritter, men at vi vitterlig er kommet længst af alle, er trods alt en overraskelse. Men det taler bare sit tydelige sprog om den enorme indsats, byens borgere, virksomheder og organisationer har ydet gennem mange år,« sagde borgmester Grønkær.
Ifølge FN-komiteen vinder København, fordi man har formået at komme meget tæt på CO2-neutralitet og bæredygtighed, samtidig med at man har kunnet udvikle byen til - som det hedder i begrundelsen - »et moderne eksperimentarium, hvor nye teknologier, nye livsformer og ny viden går hånd i hånd med høj velfærd for storbyens borgere«.
Ud over selve Københavns udnævnelse var gårsdagens største overraskelse måske, at også den intellektuelle modstandsbevægelse mod det grønne København lagde våbnene. Arkitekten Jens Chr. Grøndahl, der er opkaldt efter sin berømte farfar, nedlagde officielt Grøndahl-bevægelsen, der siden begyndelsen af årtusindet har samlet konservative intellektuelle mod omlægningerne af København under det motto, Grøndahl senior formulerede i en kronik i 2008:
»Vi, der bor midt i kulturarven, er også de nærmeste til at drage omsorg for den.«
Grøndahl juniors officielle nedlæggelse følger års heftig debat i bevægelsen, hvor en stadigt større fraktion har argumenteret for, at det grønne København snarere var en solidarisk videreudvikling af byens kulturarv, end en modarbejdelse af den.
»Jeg er nået frem til, at jeg taler i min afdøde bedstefars ånd, når jeg siger, at jeg tror, Søren Kierkegaard og H.C. Andersen ville have nydt at spadsere rundt i indre bys grønne stræder,« >sagde Grøndahl junior i går til Information.
Blandt de mange glade københavnere i Rådhusparken var formanden for Foreningen af Taglandbrugere, Adam Qvist.
»Vi er enormt stolte over, at FN direkte nævner hovedstadens beslutning om, at alle nybyggerier skulle have solpaneler, grøn vegetation eller begge dele på tagene. I dag er der som bekendt mere end 4.000 taghaver og små citylandbrug på byens flade tage, og i sommer lykkedes det f.eks. for første gang at producere jordbær nok på tagene til at dække københavnernes behov i sæsonen. Tænk, hvad det sparer af transportenergi i forhold til dengang, jordbær kom fra Jylland, ja, sågar fra Spanien, Tyskland og Belgien,« siger Adam Qvist, der til daglig forvalter Himmelfarmen på taget af Nordic Banks store ejendom ved Knippelsbro.
Lucies mølle
Rådhusparken, hvor den spontane fest endnu var i gang ved redaktionens slutning, er i sig selv et bemærkelsesværdigt symbol på Københavns grønne omstilling. Da bystyret efter mange års debat i 2037 traf den kontroversielle beslutning at lukke centrum helt for privatbiler, blev det gjort til et medborgerprojekt at omdanne den golde Rådhusplads til dagens grønne park med kunstnergruppen Circles populære fontæne i midten og frugttræerne langs periferien.
»Den lille vindmølle, Lucies Mølle, der giver strøm nok til caféerne her, blev opført, fordi historiekyndige borgere gjorde opmærksom på, at København for 3-400 år siden havde masser af vindmøller, og at der faktisk stod én med dette navn lige her, hvor rådhuset nu ligger,« fortæller kommunens bæredygtighedschef Øjvind K. Olesen.
Strøm fra vindkraftværker er en af hovedårsagerne til, at hovedstadens elforsyning i dag er næsten CO2-fri. Den store møllepark ved Kriegers Flak i Østersøen, som blev besluttet tilbage i 2009, er med årene vokset til over 1.000 store møller. Den suppleres bl.a. af mølleparken på Store Middelgrund foruden af de mange husstandsmøller langs hovedstadens periferi, som med selvforsyningspræmien fra 2030 blev populære igen.
Sammen med det nye biomassefyrede Avedøre 3-værk, solkraftværket ved siden af og de tusinder af små solcelleanlæg rundt om i byen sikrer vinden elforsyningen til både bebyggelser, gadebelysning og virksomheder samt elbiler, metro- og letbaner.
»Men det hænger kun sammen, fordi det samtidig er lykkedes at bringe energiforbruget meget stærkt ned,« siger Øjvind K. Olesen.
Han regner med, at kommunen om tre år er færdig med den enorme reno- veringsindsats, der blev indledt i 2015 og havde til formål at gøre alle eksisterende ejendomme til ‘passivhuse’.
»Meget har måttet rives ned, og næsten alt nybyggeri er opført til ‘aktivhus’-standard, dvs. ejendommene laver mere energi, end de bruger,« siger han.
Bondam: Endelig
I sin begrundelse anfører FN-komitéen, at Københavns succes har baggrund i værtskabet for klimatopmødet i 2009, der endte med beslutningen om 30 pct. CO2-reduktion i i-landene i 2020 og 85 pct. i 2050.
»Med hele verdens blik rettet mod sig tog den danske hovedstad i særlig grad udfordringen på sig. Den kommunale klimaplan fra efteråret 2009 satte som mål at gøre København til verdens første CO2-neutrale hovedstad. I kategorien af hovedstæder med over én mio. indbyggere kan det nu fastslås, at dette mål er nået, baseret på den internationale definition af CO2-neutralitet,« skriver komitéen.
En af dem, der ikke tog cykel eller letbane til Rådhusparken i aftes, var manden, der oprindeligt satte ord på visionen. Information har i stedet opsøgt Klaus Bondam, i dag 96-årig beboer på Solgården på Nordholmene, dengang Københavns teknik- og miljøborgmester og ansvarlig for klimaplanen.
- Tillykke, Bondam. Så lykkedes det?
»I sidste øjeblik, set fra min synsvinkel,« ler den gamle mand, der stadig følger med i debatterne om byens udvikling.
»Jeg må jo indrømme, at det tog noget længere tid, end vi forestillede os. Vores mål var CO2-neutralitet allerede i 2025, men vi havde også en noget forenklet definition af, hvad det betød. F.eks. hentede vi biomasse-ressourcer uden for kommunens grænser, og vi kompenserede for fortsat CO2-udledning ved at plante skov i andre lande. Nu har vi fået algefarmen i Øresund, der laver biobrændsel til bl.a. Avedøre 3, og vi har klemt træer og små city-skove ind overalt, hvor der har været en ledig plet. Jeg havde ikke drømt om, at en storby kunne blive så grøn,« siger den forhenværende borgmester.
Flere grønne priser
Overborgmester Lise Grønkær får den 7. januar 2060 FN-prisen overrakt på den store metropol-konference i FN-hovedkvarteret i New York. Ved samme lejlighed vil Costa Rica modtage prisen som første nation med over en mio. indbyggere, der nåede CO2-neutralitet. I lighed med Norge, New Zealand, Island, Monaco og Maldiverne bebudede den lille mellemamerikanske stat allerede i 2008 sin beslutning om at blive CO2-neutral. Det indebar bl.a., at daværende præsident Oscar Arias skrinlagde vidt fremskredne planer om olieudvinding og i stedet accelererede projekterne med vind- og vandkraft samt skovplantning.
»Costa Ricas sande olie og sande guld er vandet og den ilt, vore regnskove producerer,« lød dengang én præsidentiel formulering.
På FN-konferencen vil New Delhi modtage Global Water Price for via regnvandsopsamling og recirkulering at have skabt et bæredygtigt vandkredsløb i den engang så sårbare metropol. Masdar City i Abu Dhabi vil modtage en særlig jubilæumspris i 50-året for anlægget af denne helt igennem bæredygtige by forsynet med vedvarende energi midt i det, der dengang var centrum for verdens olieproduktion.
Baggrundsartikler
To graders målet og CO2-budgettet
Det er vore beslutninger nu, der afgør, om verden går mod klimakatastrofer eller langsom stabilisering mod århundredets afslutning
24. oktober 2009: Verdensomspændende klimaaktion arrangeret af 350.org sætter fart på en måneds folkeligt pres på regeringerne, ikke mindst i USA hvor Kongressen forhandler klimalov.
November 2009: USA’s Kongres vedtager med spinkelt flertal klimalov med betydelige CO2-reduktioner og tilsagn om penge til bl.a. skovbeskyttelse i u-lande.
Nov.-dec. 2009: USA fører mørklagte forhandlinger med Kina og Indien om betingelserne for opbakning til global klimaaftale.
December 2009: Klimatopmøde i København vedtager ny global klimaaftale med bl.a. 30 pct. reduktion af i-landenes CO2-udledninger i 2020, halvering af de globale udledninger i 2050 samt fond med 100 mia. dollar årligt til klimaindsats i u-lande.
2012: Barack Obama genvælges som USA’s præsident.
2012: Det første soldrevne topersoners fly gennemfører en jordomflyvning.
2013: EU-landene vedtager, at ingen nye kulkraftværker må opføres uden CCS-teknologi til indfangning og lagring af CO2.
2014: De første vindmøller opstilles i verdens største møllepark til havs: Kriegers Flak i Østersøen. Efter fem år leverer mølleparken el til to mio. mennesker i Danmark, Sverige og Tyskland.
2015: Klimatopmøde i Santiago skærper Københavns-aftalen med nyt krav til i-lande om 40 pct. CO2-reduktion i 2025. Et globalt CO2-udledningsbudget for perioden 2000-2050 på samlet 1.000 mia. ton CO2 – foreslået af klimaforskeren Malte Meinshausen i 2009 – vedtages. Det samme gør princippet om et globalt, personligt CO2-kvotesystem.
2016: Storbritannien vedtager som det første i-land et afviklingsprogram for kulkraftværker. Første værk lukkes i 2018, det sidste i 2040.
2017: Olieprisen overskrider for første gang 250 dollar.
2018: FN’s folkekampagne ’Mal tagene hvide – gør fremtiden grønnere’ søsættes.
2020: Den globale indfasning af personlige CO2-kvoter begynder.
2020: De første 20.000 megawatt solkraft installeret i Sahara som led i Middelhavsunionens energi- og klimastrategi.
2021: EU vedtager afviklingsprogram for kulkraftværker. Sidste værk skal lukkes i 2050.
2022: FN’s Klimasekretariat UNFCCC meddeler, at de globale CO2-udledninger ikke længere stiger.
2024: Inderen Shalini Gupta får Nobels fredspris for at have skabt den globale folkebevægelse Heaven’s Water for regnvandsopsamling og vandbesparelser. ’Uden den ufattelige energi og karisma, som har båret Shalini Guptas globale græsrodsarbejde, ville verden i dag uden tvivl have haft både væbnede vandkonflikter og mange millioner flere tørstende mennesker,’ hedder det i begrundelsen fra Nobelkomiteen.
2025: Det shiitiske oprør i Saudi-Arabien får både USA og Kina til at intensivere de nationale programmer for olieuafhængighed.
2030: Santiago-aftalen afløses i New Delhi af ny klimaaftale med skærpede mål: I-lande skal være CO2-neutrale i 2060, BRIC-lande skal reducere udledninger med 25 pct., massivt teknologiprogram skal omstille fattige u-lande til vedvarende energi. Verden er nu halvvejs til målet om nyplantning af skov i et omfang svarende til USA’s areal.
2030: Halvdelen af alle nye biler i verden er nu olie-uafhængige, dvs. kører på el, brint eller biomasse.
2030: 70 pct. af verdens elforsyning sker uden CO2-udledning.
2033: Fraflytningen af ø-staten Tuvalu på grund af havstigninger og oversvømmelser afsluttes. ’Verden besluttede at handle mod klimatruslen, men for sent for os,’ sagde Tuvalus præsident ved den officielle opløsning af den lille nation i Stillehavet.
2034: Havari på det finske
Olkiluoto atomkraftværk.
2037: Stormflod fra havet koster 35.000 mennesker livet i det nordøstlige Indien.
2045: Flodbølge på den kinesiske østkyst kræver over 70.000 menneskeliv.
2047: Den kinesiske regering indfører ’Stol på grønne kræfter’-politikken med nye massive investeringsprogrammer for solenergicentrene i bl.a. Indre Mongoliet og Perleflods-deltaet, tredobling af kapaciteten i havmølleparkerne langs østkysten, obligatorisk skovplantningstjeneste for alle unge.
2052: Med to års forsinkelse lukker EU sit sidste kulkraftværk.
2059: Statusopgørelsen fra FN i 50-året for Københavns-
aftalen viser, at de globale CO2-udledninger er reduceret med 58 pct.
Fakta: Planetens tilstand
CO2 i atmosfæren
Verden udleder i dag drivhusgasser svarende til 15 mia. ton CO2 – mindre end halvdelen af udledningerne i 1990. Koncentrationen af CO2 i atmosfæren er derfor nu bremset ved godt 450 ppm, stadig et stykke over koncentrationen i 2009 på 387 ppm og over det langsigtede stabiliseringsmål på 350 ppm. Men kurven er vendt og er på vej
nedad (1).
Temperaturen
Temperaturstigningen er bremset lige under de to grader, som forskerne op til klimatopmødet
i 2009 pegede på som ’smertegrænsen’. Fastholdes programmerne for afvikling af det fossile energiforbrug, for skovplantning m.m., er der gode chancer for at blive under to graders opvarmning i 2100. Men der er stadig lang vej til temperaturfald og mere stabile klimaforhold,
siger forskerne. (2)
Hedebølger og tørke
Sommerhedebølger plager endnu Europa og koster hvert år tusinder livet. Klimaforskerne siger, at dette længe endnu vil være den typiske sommer på disse breddegrader. Dele af Australien oplever fortsat somre med op til 50 graders varme, tørke og ukontrollable brande. Et bælte fra Afrikas Horn over det nordlige Kenya og ind i Uganda er hårdt ramt af manglende nedbør, men en lang række tilpasningsprojekter finansieret af FN’s globale klima-
fond mindsker vandmanglen.
I bl.a. Californien er tørketruslen reduceret efter etablering af ferskvandsindvinding fra havet samt etablering af smeltevandsreservoirer i Sierra Nevada-bjergene.
I dag er knap 10 pct. af kloden ramt af ekstrem tørke. Opretholdes den nuværende indsats for klimatilpasning, vandressourcestyring, skovplantning m.m., kan yderligere ørkendannelse afværges, mener forskerne. (3)
Stormene
Opvarmningen har gjort atmosfæren mere energirig, hvilket forklarer de fortsat voldsommere stormvejr og orkaner, der de seneste årtier har hærget mange steder på Jorden. De uhyggelige stormflodskatastrofer i Indien i 2037, i Kina i 2045 og i det sydlige USA sidste år er næppe de sidste og afspejler, at temperaturen stadig er højere og vejrfænomenerne mere ekstreme end før i tiden. (4)
Isen
Sommerisen omkring Nordpolen forsvandt første gang helt i 2037, men der er håb om, at temperaturens stabilisering kan hindre fortsat acceleration af processerne med indlandsisens afsmeltning på Grønland, permafrostens optøning i Alaska, Canada og Sibirien og smeltningen af Den Vestantarktiske Halvø. Forskerne diskuterer intenst, om vi er på den sikre side, eller om der skal endnu mere vidtgående indgreb til over for drivhusgasserne i atmosfæren for at stabilisere tilstandene i Arktis og ved Antarktis. (5)
Havstigning
Havenes vandstand er ca. 30 cm over niveauet før århundredeskiftet. Fraflytningen af ø-grupperne Tuvalu og Kiribati i Stillehavet er afsluttet, mens det internationalt finansierede beskyttelsesprojekt for Maldiverne har gjort det muligt for denne ø-stat at overleve. Med udsigten til havstigninger i år 2100 på 50-60 cm overvejer de amerikanske myndigheder fortsat, om en langsigtet rømning af New Orleans skal gennemføres, mens der for andre udsatte kystområder i USA investeres i beskyttelse og klimatilpasning via bl.a. digebyggeri. I dag indebærer havstigningen i kombination med kraftige storme og nedbør, at ekstra 50 mio. mennesker rammes af oversvømmelser hvert år, flest i det sydlige og østlige Asien. (6)
Skovene
Udviklingen er vendt for de fleste af klodens store skovområder. Ved århundredets begyndelse stod bl.a. Amazonas’ regnskove på randen af en selvforstærkende nedtur, men klimatopmødet i 2009 med bl.a. den globale skovfond har bremset afskovning og ført til massiv nyplantning af skov mange steder. Fagfolk vurderer, at alene den halvering af afskovningshastigheden, som er opnået indtil nu, sparer atmosfæren for op mod 200 mia. ton CO2 i dette århundrede. (7)
Kilder
(1) Malte Meinshausen et al.: Halfway to Copenhagen, no way to 2 degree C. Nature, 11. juni 2009
samt:
Pathway to a Low-Carbon Economy. McKinsey&Company, 2009
samt:
M. Meinshausen et al.: Meeting the EU 2°C climate target: global and regional emission implications. Report 728001031/2005. Netherlands Environmental Assessment Agency, 2005
samt:
Jason Lowe: 4°C: The emission reduction challenge, Met Office, sept. 2009 – http://www.eci.ox.ac.uk/4degrees/index.php
(2) Malte Meinshausen et al: Greenhouse-gas emission targets for limiting global warming to 2 degrees C. Nature, 30. apr. 2009
samt
Statement of Dr. R.K. Pachauri, Summit on climate change, , UN, New York, 22. sept. 2009
samt
Jason Lowe: 4°C: The emission reduction challenge, UK Met Office, sept. 2009 – htt
p://www.eci.ox.ac.uk/4degrees/index.php
(3)Vicky Pope: What can climate scientists tell us about the future? UK MetOffice – http://www.metoffice.gov.uk/climatechange/science/…
samt
Martin Parry et al: Assessing the costs of adaptation to climate change. International Institute for Environment and Development, aug. 2009 –
http://www.iied.org/pubs/pdfs/11501IIED.pdf
samt
Climate Change Science Compendium 2009, UNEP, sept. 2009 – www.unep.org/geo/compendium
samt
Nigel Arnell et al: Beyond 4 degrees C: impacts across the global scale, University of Reading, sept. 2009 – http://www.eci.ox.ac.uk/4degrees/index.php
(4) Climate Change, Global Risks, Challenges & Decisions. Synthesis Report, University of Copenhagen, 2009 – www.climatecongress.ku.dk
(5) Timothy Lenton et al: Tipping elements in the Earth’s climate system, PNAS, 12. feb. 2008 – pnas.org/cgi/doi/10.1073/pnas.0705414105
samt
Climate Change, Global Risks, Challenges & Decisions. Synthesis Report, University of Copenhagen, 2009 – www.climatecongress.ku.dk
(6) Sally Brown et al: Sea level response and impacts of a 1°C to 7°C prescribed temperature rise by 2100. University of Southampton, sept. 2009 – http://www.eci.ox.ac.uk/4degrees/index.php
(7)
Raymond E. Gullison et al: Tropical Forests and Climate Policy. Science, 18. maj 2007 – http://www.globalcarbonproject.org/global/pdf/pep/…
samt
Climate Change Science Compendium 2009, UNEP, sept. 2009 – www.unep.org/geo/compendium
Kommentarer
Åh gid det må gå så vel
“Københavns nye grønne ansigt ville ikke have været muligt, hvis ikke det havde været for de sidste halvtreds års stigning i atmosfærens indhold af CO2 - ‘livet gas’, som den kaldes, og som vi kan takke for de sidste tredive års konstante stigning i dieselalge-rekatorers produktivitet, og som idag har gjort os uafhængige af slyngelstater.”
-udtalte Københavns miljøminister, ved sin tale i går på Gråbrødre Torv, da han indviede Al Gores skamstøtte.
Meget morsomt information, sagt næsten uden ironi, men var det ikke mere relevant at rejse en debat om præmisserne for IPCC’s arbejde? I kan stikke hovedet i busken, men i ved vel for satan godt, at der findes en stor og stigende del af Danmarks tænkende befolkning, der er MEGET utilfredse med bare at få stukket en respektløs omgang nonsens, overdrivelser, fordrejning og mere nonsens ud, når emnet er menneskeskab global opvarmning.
Denne strategi er allerede ved at give bagslag. Befolkningstilvæksten taget i betragtning, er opgaven med at skrue vores forbrug af energi og ressourcer så langt ned som menneskeligt muligt, vel nok vigtigste politiske opgave de næste halvtreds år. Men når hvad man byder borgeren på af argumenter, er barnligt markedsgøgl, som enhver der bare undersøger sagen overfladisk, kan konstatere lugter som ugegamle fisk, lukker man sgu’ efterhånden ørerne.
Så kan I skælde ud på de formastelige, men det er basal psykolog, et spørgsmål om at hele jeres stand pisser respekt og troværdighed ud i rendestenen.
Ideen fejler ikke noget, men her er tale om et skamløst forsøg på hjernevask: betal jeres CO2-afgifter (der her i 2059 for øvrigt tager 30% af gennemsnitsfamiliens rådighedsbeløb efter at reglerne for øko-finansielle derivater blev liberaliseret) og sig ja til et økotopia, eller slå jer i tøjret og sig goddag til krig, hungersnød, fascisme og megaterror.
Get the message, people? Det er NWO eller bust!
2020: Den globale indfasning af personlige CO2-kvoter begynder.
There you have it! Udåndingstilladleser, handlet på et spekulativt marked.
Her er et par ideer til jeres liste:
2025: Fly- og skibstraffik bliver pålagt at betale CO2-afgift, Mærsk-koncernen flytter til Burma. “Jeg har pålagt mig selv et flyvemoratorium,” udtaler miljømedisteren. “Jeg indså at jeg ikke kunne både prædike og have lort i bukserne.”
2030: Virksomeder bliver pålagt at betale samme pris for elektricitet som skattebetalende borgere. Skriget, som rejser sig fra landets bestyrelselokaler, måles til 6.3 på den åbne Richterskala.
Det handler om at sandheden ikke kan vedtages demokratisk, at sandheden ikke har noget med tro at gøre, ikke er noget vi kan stemme om. Naturen er ligeglad med flertallets mening, den er som den er og det må vi forholde os til. Derfor har vi udviklet det vi kalder videnskab. For at kunne skelne mellem hvad vi tror og hvad vi ved. Som ingeniører beskæftiger vi os med det hver dag. Det som kan måles og vejes, det objektive. Vi kan ikke stemme om en væg i et parkeringshus kan holde vægten af huset ovenover: Enten kan den holde eller også kan den ikke.
Desværre har det vist sig at nogle prominente medlemmer af fortalerne for AGW hypotesen ikke har haft helt det samme forhold til videnskab, og det samme kan siges om FN og IPCC. Michael Manns berømte temperaturgraf, kendt som hockeystaven, blev skudt i sænk af Steve McIntyre. Den havde ellers en fremtrædende plads i IPCCs rapport, i et kapitel som Mann og hans kollegaer selv havde været hovedforfatter på.
Så fordi at noget står i en rapport fra IPCC gør det altså ikke automatisk til den store sandhed, eller fordi noget forskning er publiceret, er det ikke nogen garanti for at det er rigtigt. Og med al hypen omkring AGW og det forestående klimatopmøde er der ikke mange som forholder sig kritisk til det som AGW tilhængerne påstår.
http://ing.dk/artikel/102966-at-knaekke-en-hockeys…
(Og mods, giv mig lige lidt snor, please? Det handler vel om debat, og I har jo ikke een eneste artikel, der sætter det mindste spørgsmålstegn ved den gældende dogma, som jeg kan poste et modsynspunkt på.)
Det er nærmest et mytisk nirvanabillede af Rådhuspladsen.
Yes, subtil besked: indfør en global CO2-skat og ryk direkte til paradis uden at passere hjernebarken.
Og læg mærke til at den ‘spontane fest på Rådhuspladsen’ som billedet forestiller, skyldes at vi har scoret øverst på een af de evindelige og intetsigende hitlister FN udsender. Yeah, right!
Information er her en ganske udtrykkelig fortaler for den grønne kapitalisme. I baggrunden af Rådhusparken ses Mercedes Benz skinnende logo, mens vi bliver fortalt hvordan man er blevet indsigtsfulde nok til at dyrke frugt i byerne, hvilket foregår på taget af en stor bank ved Knippelsbro. Kapital-magten har med andre ord sejret, den skulle blot blive grøn nok førend også de venstreorienterede kunne klappe i deres fede hænder over denne produktionsmodus. Det er således også meget sigende, at det er FN, organisationen med hovedkontor i kapitalmagtens hjerte, der er organet fra hvilken priserne uddeles, mens Monaco det nutidige paradis for den besiddende klasse, fremhæves som værende blandt de mest CO2 nedsættende områder i verden.
I den del af fremtidsavisen der har at gøre med skrækscenariet, møder vi en kvinde som nu er leder for en udbryderstat der tidligere var Californien. Denne udbryderstat har med tiden udviklet sig til den rene og skære økofascisme, og der lægges ikke fingre imellem fra Informations hånd, idet lederen hedder Tanya Jonestown, hvorved vi gøres bekendte med, at den økologisk orienterede decentralisme, med tiden udfolder sig til noget som leder tankerne hen på Jim Jones selvmordskult i Jonestown. Den implicitte meddelelse er her, at giver man kapitalen fingeren og bygger alternativer vil man løbe ind i organisatoriske vanskeligheder omkring magtdeling, og dette kan sagtens lede til skræmmebilledet - den økofascistiske orden. Med andre ord males der et interessant skræmmebillede, hvor vi får at vide, at det eneste egentligt decentralistiske initiativ der nævnes, med tiden leder frem til en farlig øko-totalitær orden. “Det er vores frihedsrettigheder vi savner” udtales det, og det er ganske spændende i kontekst af et nutidigt USA fuldstændig domineret af organisationsstrukturer i de enorme multinationale selskaber der dominerer alle USAs væsentlige brancher der til forveksling ligner politiske totalitære ordeners magthierakier, samt det forhold, at hvis der er noget der er på retræten i USA er det vel netop de selvsamme frihedsrettigheder, som altså først er egentligt truede når nogle bryder ud.
Pointe: Lad de institutioner hvis virke er gældende under den nuværende neoliberalistiske orden herske, og lad den grønne kapitalisme blomstre, og tænk for guds skyld ikke på at give magten fingeren, det vil blot lede til fascistiske forhold.
Hvad man kan udlede af dette er altså mao, at man på Information ikke længere er venstreorienteret, i den betydning som har været gældende hos mange venstreorienterede i Danmark i årtier, den decentralistiske. Man er nu en avis der taler for en third way post-ideologisk grøn kapitalisme. Hvis blot politikerne og deres indlejrethed i den globale politisk-økonomiske overklasse får mulighed for det i København til december, vil den første verden om halvtreds år blomstre i sit eget kapitalistiske økotopia.
Tak for kaffe!
Denne kommentar er anbefalet af:
Ivar Jørgensen:
“Information er her en ganske udtrykkelig fortaler for den grønne kapitalisme. I baggrunden af Rådhusparken ses Mercedes Benz skinnende logo”
Måske overtolker du lidt rigeligt. Avisen består af et sammensurium af tekster, pba. nogle tænkte fremtidsvisioner.
Der er jo intet odiøst ved at Mercedes Benz nok også findes om 50 år. Som et af verdens meste kendte brands, har de jo allerede vist, at de kan ændre ved folks valg, f.eks. ved at lancere Smart bilen, og A-klassen - en lille bil med god kabineplads. Ligesom de er førende med avanceret ny teknologi, der markant ændrer hvad en bil kan. Hvem ville være bedre til at forny hvordan hvad vi forventer af biler, smarte og sikre løsninger, innovation og markedets accept af noget anderledes?
Hvis kapitalisme kom til at handle om at virksomheder alene producerede noget nyttigt, behøvede kapitalisme jo ikke nødvendigvis at være noget, der skulle gøres oprør imod, og omstyrtes.
Heinrich,
Nej det er ikke en overfortolkning. Jeg er med på at Mercedes Benz fremstiller ganske komfortable og fortræffelige køretøjer, men det sådan set hinsides pointen. Pointen er, at vi overalt i det offentlige rum bliver konfronteret med corporate giants og deres branding, som vi meget bekvemt har ladet være med at oversætte til brændemærkning, selvom det er det det er, og her har vi ingen mulighed for at vælge disse fra, de skal blot accepteres som en del af hverdagen for bymennesket. Jeg synes personligt at det er en af det mere patologiske aspekter ved den globale kapitalisme, at vi fra barnsben får vores sanser bombarderet med brands, således at vi allerede i denne prærationelle alder indoktrineres til passiviserende forbrugerisme. Man har valgt fra informations side at lade dette logo hænge og skinne i baggrunden, hvorfor kan jeg selvfølgelig kun gisne om, men det er ikke desto mindre et knæfald for marketingslogikken, og denne industris forsøg på at brændemærke corporate logos ind i vores underbevidstheder fra barnsben. Anekdotisk kan jeg fortælle om en dreng på tre år jeg kender, som kan differentiere mellem 20 bilmærker men kun kender fire fuglearter.
Denne kommentar er anbefalet af:
Heinrich,
Problemet med kapitalismen er først og fremmest ejerskabsforholdene. Der er da masser af kapitalistiske virksomheder som fremstiller nyttige ting, men det er ikke det interessante. Daimler AG er en corporate giant dvs. et multinationalt foretagende hvis profit tilfalder en meget lille ejerkreds af a-aktionærer. Det er i sig selv problematisk.
der skulle selvfølgelig have stået “…hvis profit PRIMÆRT tilfalder en meget lille kreds…”
Ivar jørgensen,
Hvilken trussel skal vi først tage fat på?
Forbrugerismen
Klimaforandringerne
Peekoil
Kapitalens akkumulering
- dem alle
…eller skal vi bare lade stå til?
Ivar,
jeg er ganske enig i, at reklamer (et andet ord for propaganda) i sig selv er forurening. Af byrummet, af menneskers opmærksomhed, osv. Selv protesterer jeg i det stille, ved at undlade at se, høre og læse reklamefinancierede, i det omfang det praktisk lader sig gøre.
Det kan ikke ophidse mig, at ejerne af virksomheder i bedste fald kan tjene styrtende med penge.
Til gengæld finder jeg det uacceptabelt, at nogen i profitjagt producerer underlødige og unødige produkter, eller at det er muligt at forurene og udnytte fælles ressourcer, uden man stilles til ansvar for at udbedre det (læs: bæredygtighed).
Hvad er så vigtigst? Ansvarlig bæredygtighed, eller at få de fæle kapitalister ned med nakken?
I det omfang vi overhovedet kan bekæmpe klimaforandringerne, nu hvor den sibiriske tundra er ved at smelte og metangasser slippes løs i stor stil, må det være gennem at tænke globalt ved at købe lokalt, og ikke drikke australske vine, spise oksekød fra latinamerika og oliven fra mellemøsten, men istedet i videst muligt omfang konsumere produkter der er dyrket økologisk og lokalt.
Kampen mod kapitalen er på forhånd tabt. Det er en kamp mellem maskerede folk med slangebøsser på den ene side og forretningsfolk med generaler og atomvåben i ryggen på den anden. Vi kan ikke bekæmpe det onde og vinde kampen, og vi må derfor istedet bestræbe os på at skabe det gode ifa. gangbare, kooperative og bæredygtige alternativer.
Vi er for længst nået over tærsklen hvor det var sundt og fornuftigt med en antropocentrisk moral gående ud på at så mange som muligt skal klare den. Det er hverken ladesiggøreligt eller ønskværdigt idag, jeg beklager min kynisme, men vi kan ikke redde verden, det er for sent. Det eneste vi kan gøre for at sikre vores egen og vore kæres fælles fremtid er at blive uafhængige af samfundets tekno-økonomisk produktionsmodus i videst muligt omfang, hurtigst muligt, for industrilandene og verdenshandelen er baseret på fossile brændstoffer, og har kun en fremtidshorisont på højst tre årtier, og det er ikke længe nok til både at opfinde alternativet og implementere det. Anbefal derfor jeres børn og børnebørn at dygtiggøre sig indenfor felter som også er relevante i det tilfælde at systemet bryder sammen dvs. bæredygtigt jordbrug, (veterinær)medicin, ingeniørfag osv. historie og filosofi er selvfølgelig meget interessant, men det må man læse når man har tiden til det. Idag er det tids at smøge ærmerne op, lade være med den ansvarfralæggelse det er at deltage i det politiske spil og tro at politikerne løser problemerne for os, og istedet fokusere på at bygge noget gangbart som kan bestå uanset om systemet, verdenshandelen og civilisationen gør det.
Bill Atkins:
“Hvilken trussel skal vi først tage fat på?”
Af de nævnte muligheder: forbrugerismen.
Hvis mennesker kan frigøres fra deres uhensigtsmæssige adfærd, og ophører med at lade sig styre af andres propaganda, både som forbrugere og som borgere, kunne der skabes et grundlag for at de kommende frie mennesker vil forholde sig mere ansvarligt og rationelt ifht. de mange andre udfordringer, vi kollektivt står overfor.
Så længe de fleste menneker opfører sig som mentale zombies, er der ikke meget håb om forbedringer.
Det forslår jo som en skrædder i helvede, Ivar. Verdens befolkning vokser med 50 millioner om året.
Og hvis vi alligevel er på vej mod jordens undergang, foretrækker jeg at køre på første klasse, for jeg har sgu’ aldrig hørt om en hestevogn med aircondition, hvilket er et must, hvis klimaet her bliver som i Frankrig.
Jeg mener Heinrich har fat i den lange ende. Hvis man kunne justere kapitalismens incitamentstruktur, ville den lille sag med CO2 være klaret på en formiddag.
Første skridt på vejen er at producenterne (og som følge deraf forbrugerne) betaler for skjulte omkostninger, dvs. nedslidning af naturen, forurening og den slags. I dag belønnes firmaer for at flytte til lande med underlødig miljølovgivning, og danske virksomheder får refunderet deres co2-afgifter.
Ivar Jørgensen:
“at tænke globalt ved at købe lokalt, og ikke drikke australske vine, spise oksekød fra latinamerika og oliven fra mellemøsten, men istedet i videst muligt omfang konsumere produkter der er dyrket økologisk og lokalt. “
Så enkelt er det sjældent. F.eks. vælger danske vinbønder ikke at dyrke hvidvin, selv om det danske klima er velegnet - danskerne foretrækker jo rødvin. Køer er jo en stor klimabelastning, med deres bøvseri af skadelige gasser, så ideelt set burde antallet af køer reduceres til et minimum - og ikke ved spisning af kødet ;-) Oliven fra mellemøsten er gode produkter, og ville energimæssigt koste utroligt meget, hvis de skulle dyrkes lokalt. Men det kan med fordel erstattes af rapsolie i mange sammenhænge. Beregninger har vist, at spanske tomater i et dansk supermarked, har medført en lavere klimabelastning, end danske tomater. Kunstigt lys og varme til danske tomater belaster mere end den lange transportvej fra Spanien.
Bortset herfra er jeg enig i dine betragtninger i dit indlæg.
“Verdens befolkning vokser med 50 millioner om året.”
Ja, det var også min pointe da jeg skrev at vi har ikke har råd til en tænkning der handler om at redde så mange som muligt, da alle de væsentligste problemer mod menneskehedens fremtid på jorden forværres af at der bliver flere af os.
“Og hvis vi alligevel er på vej mod jordens undergang, foretrækker jeg at køre på første klasse, for jeg har sgu’ aldrig hørt om en hestevogn med aircondition, hvilket er et must, hvis klimaet her bliver som i Frankrig.”
Teknologien der muliggør det klasseløse samfund jeg i ovenstående lettede låget for muligheden af, er allerede opfundet et langt stykke henaf vejen, ligesom den nødvendige viden allerede er produceret. Men civilisationen som sådan ser jeg ingen redning på. DET er for sent.
Heinrich,
Langt hovedparten af den danske landbrugsproduktion er særdeles ubæredygtig, hvorforf monokulturelt landbrug ikke kan opretholdes i fremtiden. Det er et produkt at industritænkningen, og fremtiden er ikke industriel men informations- og desingbaseret Mht. kød, ja det er nok en luksus, vi må vende os til bliver netop dette, en luksus, for vi må nok vende os til at få vores animalske protein fra æg fremover, mens det øvrige protein må komme fra plantebaserede fødevarer. Det er selv noget jeg ikke er specielt positivt stemt omkring, da jeg elsker en god lammesteg, men sådan bliver det desværre nok.
Som jeg har sagt før - så er menneskehedens eneste redning åbenbart, hvis nogen er i stand til at lande et kamera ned gennem den 300 grader varme svovlsyreatmosfære på Venus og påvise en hedengangen civilisation med byer motorveje og kraftværker…
… og så ville det sgu nok ikke være tilstrækkeligt til at overbevise forbrugerne..
Vi brugte godt nok ikke atombomben, men vi var alligevel for dumme til at forstå Darwinismen
Ivar Jørgensen:
“Men civilisationen som sådan ser jeg ingen redning på. DET er for sent.”
Det bliver tale om en anderledes civilisation. I bedste fald bliver der tale om en forbedring…
Ivar:
Sorry, det overså jeg.
Men problemet med den lavteknologiske løsning er, at det kun gør at kloden har plads til færre mennesker.
Vejen er mere effektivt landbrug. Man kunne starte med at forbyde økologiske landbrug - mage til egoistisk og snævertsynet modefænomen er nok sjældent set.
Bramsen,
Det er såvidt jeg er bekendt bevist eftertrykkeligt, at små landmænd der dyrker mange afgrøder har større produktion pr. hektar end store industrilandbrug der producerer én afgrød på mange hektar. Jeg er for doven til at finde de præcise tal fra FAO men den er god nok.
Mht. industrilandbrug så er det kendt, at dyrker man kun afgrød vil skadedyr få det nemmere mens deres konsumenter højere i fødekæden får det sværere, og det er ligeledes kendt at midlet til at bekæmpe disse skadedyr og ukrudtet er pesti- og herbicider. Konsekvensen af denne brug er en forarming af jorden og næringsstoffernes cyklus, mens lortet siver ud i åer, vandløb og grundvand, og forurener vandet og dræber dyrene i det - Mariager Fjord er her et nærliggende eksempel. Det er en meget høj pris at betale.
Fremtiden er ikke industriel, men informations- og designbaseret, hvilket vil sige, at man i højere grad forsøger at skabe økosystemer med naturlige fødekæder og skadedyrsbekæmpelse, som ligner skove mere end marker. Det virker, men det er ikke udbredt.
et er såvidt jeg er bekendt bevist eftertrykkeligt, at små landmænd der dyrker mange afgrøder har større produktion pr. hektar end store industrilandbrug der producerer én afgrød på mange hektar. Jeg er for doven til at finde de præcise tal fra FAO men den er god nok.
Det tror jeg gerne, det lyder meget logisk. Men det drejer sig jo ikke om størrelsen, men om hvordan man ydnytter jorden. Og har man ikke adgang til moderne pesticider og kunstgødning, så falder udbyttet, som økologer og biodynamikerer jo er et godt eksempel på.
Jeg er helt enig i, at moderne landbrug har nogle uheldige bieffeter, men hvis man kunne indregne disse effekter i produktionsomkostningerne, ville de hurtigt blive minimeret mest muligt. I dag er det jo gratis for landmændene at forurene.
Og informationssamfundet er en overbygning til industrisamfundet, helt og holdt afhængig af en højteknologisk (og særdeles forurenende) industri.
Og hvis alle folk bliver vegetarer (hvilket jeg på alle måder synes er en glimrende ide) så har du ikke engang adgang til husdyrgødning.
Erik Bramsen:
“Men problemet med den lavteknologiske løsning er, at det kun gør at kloden har plads til færre mennesker.”
Masseproduktion er ikke nødvendigvis det samme som high-tech. Det, der er high-tech inden for fødevareproduktion, er enzymer, DNA modificerede afgrøder og den slags. Det mindsker jo spildet betragteligt, hvis brød og champignons er lige så friske efter 2 måneder, som den dag posen blev forseglet.
Under alle omstændigheder er der alt for mange mennesker på Jorden. Måske er det muligt at skaffe vand og mad til alle, men nogen synderlig livskvalitet for de mange kan der næppe blive tale om. Et niveau på et par mia mennesker ville give de tilbageblivende mulighed for langt større livskvalitet, idet mennesker rent faktisk ville blive noget der var værdsat, i stedet for som nu.
Mange pesticider er baseret på fossile brændsler, og de er en for høj pris at betale. Det samme gælder når man pløjer jorden og kører rundt på den med tonstunge traktorer. Det sammenpresser jorden og ødelægger dens naturlige cyklus af næringsstoffer. Skove bestående af frugttræer og mange forskellige afgrøder er vejen frem. Gødningen vil opstå spontant når plantemateriale falder til jorden, eller der beskæres, og det er langt mindre arbejdsintensivt, da man således hverken skal pløje eller så, men kun høste. Men ja, det tager selvfølgelig noget tid at skabe da de ikke står der efter et enkelt år, så det er en transitionsfase, og tiden er knap. Det er selvfølgelig en problemstilling
Enig. Og high-tech landbrug kræver en moderne infrastruktur.
Men det er rigtigt at alt for mange af vores ressourcer spildes på at producere ting, der kun har en ganske marginal nytteværdi, ud over produktets symbolindhold.
Ivar:
Men hvis hovedproblemet er overbefolkning, har vi heller ikke råd til at lade arealudbyttet falde til økologisk niveau.
Og selv økologer bruger kunstgødning. Jeg har sandt at sige ikke meget forstand på det, men jeg tvivler på, at du kan komme ret langt med sædskifte og naturligt genereret gødning.
Jeg mener ikke problemet er produktion af nok fødevare men stabil produktion af fødevare…
…og man må konstatere at kapitalismen ikke har fundet frem til den bedste måde at løse verdens fødevareproblem på.
hvilket ellers er kapitalismens varemærke - effektivitet.
Erik Bramsen:
“Og high-tech landbrug kræver en moderne infrastruktur.”
Den dag, ens gennemdigitaliserede køkken pba. familiens kostplaner og præferencer, automatisk har bestilt de fornødne fødevarer, og leverandørerne har leveret disse direkte til ens køkkenløsning, som har lagret indkøbene korrekt, kan man i min optik tale om moderne infrastruktur.
Særligt hvis man har mulighed for at vælge et mix af råvarer til madlavning og færdiglavede produkter og -retter, i det forhold der passer til ens tid, prioriteringer m.v.
At fødevarer køres omkring i lastbiler til supermarkeder over det ganske land, som befolkningen dernæst valfarter til, for at indkøbe ingredienser til at tilberede deres egen mad (typisk ét måltid ad gangen), er i min optik bestræberisk gammeldags, umoderne, fantasiløst og på et meget lavt teknologisk stade.
Lastbils- og varehuslogistik, kølediske og store parkeringspladser var betydelige landevindinger. Mulighederne for at komme langt, langt videre, er enorme, hvis fokus er på dette.
næh, men nu hvor kapitalismens produktionsmetoder truer verden, må vi jo finde frem til den bedste metode til imødegåelse af konsekvenserne af misvækst.
svar til nedergaard ^
nedergaard??
Kapitalismens produktionsmetoder truer verden fordi, de har udkonkurreret lokal produktion, er centralicerede, og derfor skal næringsstoffer køres til, produkt og affaldsstoffer fragtes ud og alene Mærsks containerflåde forurener 12 gange mere end verdens samlede bilpark…
Sult kan stilles lokalt hvis FN ville sikre nok nødhjælp i tilfælde af misvækst
Heinrich:
Du vil aflive shopping? Interessant idé, selv om den nok bliver lidt svær at sælge.
Flemming:
Bøffer!? Du flirter med en enkeltbillet til genopdragelseslejren.
Jeg sender lige ver2 – den første var prototypen
Kapitalismens produktionsmetoder truer verdens miljø fordi, de har udkonkurreret lokal produktion, er centraliserede, og derfor skal næringsstoffer og pesticider køres til, produkt og affaldsstoffer fragtes ud og alene Mærsks containerflåde forurener 12 gange mere end verdens samlede bilpark…
Sult kan afværges lokalt hvis FN opkøber nødhjælp i tilfælde af misvækst
Bill Atkins:
“Kapitalismens produktionsmetoder truer verden fordi, de har udkonkurreret lokal produktion”
Det er snarere protektionisme (dvs. manglende frihandel) der har ødelagt mulighederne for lokal produktion.
I EU er landbruget blevet subsidieret massivt, samtidigt med at der er blevet indført toldbegrænsninger uden fødevarer udenfor EU. Samtidig eksporteres EU’s overskudsproduktion som forarbejde produkter, f.eks. som tørmælk, til bl.a. store dele af Afrika, hvorved deres landbrugsinfrastruktur bryder sammen. Tørmælk er ganske enkelt et mere hensigtsmæssigt valg, når der ikke er hverken elektricitet eller køleskab i den lerklinede. Der skal blot tilsættes vand, der er blevet kogt forinden, så er der frisk mælk.
Resultatet er, at de lokale ko og gedeejere ikke kan afsætte mælken, at mejerier og slagteri må lukke, at distributionen af mælk, mejeriprodukter og kød bliver en saga blot.
Uden at ville lyde som beton-liberalist, er der i dette tilfælde ganske meget om snakken om, at havde markederne være frie, var vi ikke endt hvor vi befinder os nu. Nemligt langt hinsides noget der minder om rationalitet på landbrugsområder.
altså er kapitalismen ikke effektiv…
Heinrich R. Jørgensen
Jeg synes du ser bort fra kapitalismens transportløsninger i fødevarerproduktionen - det er jo den der truer miljøet …. ?
Erik Bramsen:
” Interessant idé, selv om den nok bliver lidt svær at sælge.”
Hø hø - ja, det bliver den nok :-)
Jo, shopping er en slags surrogat-lykke for mange. Nogle elsker sikkert processen, mens andre elsker at have fået anskaffet sig det helt rigtige. Selv om brugsværdien i mange tilfælde sikkert mest handler om objektet som middel til egen selviscenesættelse, end noget reelt praktisk.
Personligt forstår jeg dog ikke, hvad det saliggørende ved et besøg i supermarkedet, består i. Jo, der er måske dér man beslutter sig for, hvad menuen skal stå på, måske er det der man finder noget man kan forkæle klanen med, måske finder man noget eksotisk man gerne prøve, men hovedsageligt sætter glæden først ind, når indkøbene er afsluttet og indkøbsposterne er lagt væk. Processen før det kunne jeg godt have undværet - 1-1½ time spildt, flere gange hver uge.
Bill Atkins:
“Jeg synes du ser bort fra kapitalismens transportløsninger i fødevarerproduktionen - det er jo den der truer miljøet …. ?”
Det lokale gartneriejer er jo også kapitalist, omend han næppe render rundt i svalehale og lider af podagra.
Så længe der giver økonomisk mening, at fragte varer rundt om den halve jord, vil det ske. Hvis de stadigt dalende olietilgænelighed fik prisen til at øges til EUR 200 per tønde, ville det ændre på adfærden. Skulle udgifterne til skibsfarts øko-belastning afregnes, ville det også sætte en stopper for en del af galskaben.
* olietilgængelighed
Min pointe er at kapitalismen har løst verdens fødevareproblem på en miljøforsvarlig måde og derfor er kapitalismen ikke effektiv… jeg taler ikke om småkapitalister men kapitalismen som system…
Hold da kæft…
Min pointe er at kapitalismen ikkehar løst verdens fødevareproblem på en miljøforsvarlig måde og derfor er kapitalismen ikke effektiv… jeg taler ikke om småkapitalister… men kapitalismen som system…
I DDR var der privatejede virksomheder op til ca 20 ansatte…
småkapitalister er der alle vegne :-)