Propperne sprang i går hos Jyllænder-bønder, da EU-domstolen omsider fældede dom i den langvarige boblevins-sag. De danske bønder fik nemlig medhold i, at mousserende vin kun må kaldes ‘Jyllænder’, hvis druerne er dyrket på den jyske østkyst. Både svenske og islandske vinbønder har længe solgt mousserende vin under det - hos vinens feinschmeckere - så populære navn Jyllænder. Men nu er det altså slut.
»Når forbrugerne betaler det ekstra, forventer de også, at det, de får i glasset, rent faktisk også er produceret i Jylland,« lød begrundelsen på det efterfølgende pressemøde i den europæiske hovedstad, Bruxelles.
Tommy Sørensen, formand for de omkring 3.000 danske vinproducenter, er begejstret.
»Vi har nu knoklet i 20 år for at få en produktion op at stå. Det er en stor sejr, at domstolen har anerkendt den indsats,« siger Tommy Sørensen.
De danske bønder producerede i slutningen af forrige årtusinde primært rødvin, men måtte i midten af 2020 erne sande, at de oprindelige sorter ikke længere kunne trives uden betydelige mængder bekæmpelsesmidler, og de omlagde derfor til de boblende hvidvine.
Hos de skånske vinproducenter var der i går skuffelse.
»Folk forbinder jo ikke navnet Jylland med et sted. Jeg mener, at det her ligner protektionisme. Det burde vi være langt ude over her ved indgangen til 2060’erne,« siger Göran Wendin, der er formand for Skånske Vinproducenter.
Gennemsigtighed godt
Sagen om Jyllænder er langt fra den eneste strid om vinnavne, der verserer i EU lige nu. Siden kontinentets vinkort forskød sig nordpå, har der været en række lignende sager. I 2048 forsøgte de tyske vinproducenter f.eks. at forhindre Norge i at overtage navnet, da de måtte opgive Eiswein som følge af, at Nordtyskland ikke længere kunne regne med seks graders frost, som denne vintype kræver.
På torvemarkedet på Kongens Nytorv i København var der blandede reaktioner.
»Jeg kender ikke så mange, der drikker. Jeg tror faktisk aldrig, at jeg har smagt det«, siger 42-årige Bente Fupz.
Morten Mejse fra Lønstrup var mere optaget af sagen:
»Jeg går meget op i at kende den lokale historie bag de produkter, jeg køber. Al gennemsigtighed er godt.«
Sagen bygger på en principafgørelse fra 2013, hvor det blev afvist, at de store champagne-producenter måtte flytte navnet med til England, da den pågældende drue ikke længere trivedes i det franske klima.
Kommentarer