Denne artikel er en del af en særudgivelse fra Information | Den 6. oktober udkom Information som to aviser fra fremtiden, nærmere bestemt 2059. Aviserne var skrevet udfra to forskellige fremtidsscenarier - en, hvor det var lykkes verden at samarbejde om klima-udfordringen og en, hvor samarbejdet var slået fejl. Der er ikke tale om klimaaviser, men om aviser fra to forskellige klima-fremtider, skrevet i Informations velkendte formater, fra ledere til kultur- og nyhedsstof. Fremtidsaviserne kan stadig læses online her.

En ny undersøgelse fra Copenhagen International University viser, at der nu er et markant fald i allergier hos børn.

Og mest opsigtsvækkende er, at det også er tilfældet i antallet af nye astma-diagnoser.

Udover det oplagte, at færre mennesker ryger, og at bilerne udleder mindre usundt os, mener forskerne også, at de renere hjem - forstået som hjem med færre kunstige kemikalier - har haft en effekt.

»Vi kan ikke slutte andet, end at det forbud imod en hel vifte af kemikalier, som blev gennemført i 2024, nu har sin effekt,« hedder det i en pressemeddelelse.