Jørgen Sørensen-Hansen-Nielsen-Kjær, Århus C
Som almindeligt menneske føler jeg, at vi har overtrådt grænsen for almindelig anstændighed med regeringens seneste forslag om, at de enkelte borgere nu kan vælge at gøre deres klimatiske fodaftryk offentligt tilgængelige. Jeg kan allerede høre alle indvendingerne: Lovlydige borgere, der holder deres miljøsti ren, har intet at frygte ved denne åbenhed, som jo kun skal have pædagogisk sigte ved at anspore os alle til at gøre os endnu større umage for at leve klimakorrekt.
Jeg synes, det er et sygt samfund, der har fundet på hele dette aftryksvæsen, som måske har helt andre funktioner end vi tror. Ganske vist er der ingen tvang. Endnu da. Men vi risikerer at få et opdelt samfund, hvor de borgere, som ikke ønsker at skilte med deres klimaaftryk, risikerer at fremstå som andenklassesmennesker, der bliver set skævt til af naboer som af myndigheder.
Der går nok ikke lang tid, inden vi skal have en lille dims opereret under huden, så man kan følge os døgnet rundt.
Jeg vil stemme på den politiker, der vil afskaffe klimaaftryk og stole på menneskers økologiske samfundssind. Kontrol er skidt, tillid er bedre. Jeg tror han/hun vil få rigtig mange stemmer.
Lidt respekt for mennesket burde der altså være.







Kommentarer