Denne artikel er en del af en særudgivelse fra Information | Den 6. oktober udkom Information som to aviser fra fremtiden, nærmere bestemt 2059. Aviserne var skrevet udfra to forskellige fremtidsscenarier - en, hvor det var lykkes verden at samarbejde om klima-udfordringen og en, hvor samarbejdet var slået fejl. Der er ikke tale om klimaaviser, men om aviser fra to forskellige klima-fremtider, skrevet i Informations velkendte formater, fra ledere til kultur- og nyhedsstof. Fremtidsaviserne kan stadig læses online her.

Olieprisen satte i går eftermiddag atter rekord, da den rundede 420 dollar.

Den rekordhøje pris skyldes krigen i Sydasien samt den optrappede konflikt i Uganda. Derudover er der igen tvivl om dollarens soliditet.

»Investorerne sælger dollar og køber olie og andre råvarer,« siger Viktor Chan, analytiker ved Purvin, Getz & Son i Singapore, til Bloomberg.

Olieprisen ligger omkring 40 procent over niveauet for et år siden.

Prisen fik ellers et hak ned, da det i sidste måned stod klart, at norske Statoil havde lokaliseret et nyt oliefelt i Grønland.

Baggrundsartikler

Kampen om olieforsyningerne
Både USA og Kina satser voldsomt på at få dækket deres fortsatte oliehunger via nye olieproduktioner i Afrika. Risikoen for konflikter er til at få øje på