Kenyanerne i moskeen skal hjem

Akello ruller madrassen sammen og lægger den oven i bunken i hjørnet. To børn kravler op og hopper begejstrede ned fra bunken med et hvin. Akello hiver sin 9-årige søn i armen. Man behøver ikke at kunne swahili for at forstå, at hun synes, drengene skal finde på en anden måde at fordrive tiden.

»Men de bliver så urolige over at være herinde. De er jo vant til at gå i skole,« siger hun forstående.

31-årige Akello, hendes søn Lusala og lille datter Dalila er blandt de 32 kenyanere, der nu har boet i moskeen på Amager Fælled i en måned. Alle har de fået afslag på asyl. De skal sendes hjem til Kenya, der stadig lider efter sommerens massive tørke.

Tørken satte for alvor ind i sommeren 2053. Samme år blev en af Afrikas største gletsjere, Lewis Glacier, erklæret død, og en række af nabolandene lukkede for sluserne, så Kenya blev isoleret vandmæssigt. En af de andre i moskeen har dagen før talt med sin tante, som lever i en flygtningelejr i Nairobi.

»Hun siger, at der ikke længere lever hverken mennesker eller dyr i det område, vi kommer fra. Vi havde håbet, at det ville ændre sig, når regnen kom, men det er ikke sket,« siger 42-årige Kurobu Twangi, der sammen med sin kone og tre børn også har søgt tilflugt i moskeen. Han har en opfordring.

»Vi ønsker bare at få lov til at blive her, til situationen er under kontrol,« siger Korubu.

Individuel vurdering

Det er der imidlertid ikke udsigt til, at de kan få lov til. I 2040 blev klimaflygtninge anerkendt som en kategori i den internationale flygtningekonvention, og samme år blev det asylgrundlag i Danmark.

Ifølge konventionen er en klimaflygtning »et menneske, der tvinges til at forlade sit område nu eller i nærmeste fremtid som følge af pludselige eller gradvise livstruende ændringer i deres naturlige omgivelser i forbindelse med mindst en af tre følger af klimaforandringer: Stigende vandstand, ekstremt vejr eller tørke«.

Den definition lever ken- yanerne ikke længere op til. Ifølge de danske flygtningemyndigheder er det nemlig ikke nok, at flygtninges hjemegn stadig er hærget af tørke og undtagelsestilstand. Der er nemlig vand i det nordlige Kenya, lyder forklaringen.

»Vi henholder os til oplysninger fra Det Internationale Katastroferåd og har på den baggrund foretaget en kon- kret og individuel vurdering af sagerne,« skriver kontorchef i Flygtningenævnet, Said Hansen.

Han understreger, at den vurdering er foretaget helt uden hensyntagen til den ophedede debat om klimaflygtninge.

»Vi er et uafhængigt og domsstolslignende organ,« hedder det i en mail fra Said Hansen. Akello kan ikke forstå begrundelsen.

Situationen i Nord

»Jeg har ingen steder at tage hen med mine børn. Vi kender ikke nogen i højlandet, og det, vi hører, er, at flygtningene dér må leve på den bare jord, og at de udsættes for drab og voldtægt,« siger hun, mens hun vugger sin mindste datter på et år, der er født i Danmark.

Akellos familie kommer til at slås for nødhjælpen, hvis de sendes tilbage til Kenya. Det vurderes, at der er omkring to millioner internt fordrevne i Kenya alene. De fleste er søgt til højlandet, men ifølge Ernestine Theresa, koordinator ved Læger Uden Grænser, lider flygtningene i højlandet under et problem: Malaria og ikke mindst den nye influenza.

»Vi ser flere og flere bukke under, særligt børn og ældre. De sover jo udenfor, så det er næsten umuligt at beskytte sig,« siger Ernestine Theresa på en telefon fra Marsabit i det nordøstlige Kenya, hvorfra organisationen koordinerer indsatsen i flygtningelejrene.

»Det er vanvittigt frustrerende at se, at en sygdom som malaria, som vi jo troede var udryddet, er tilbage. Når vi så oven i det har en ny febersygdom, er der ingen, der kan forudse, hvordan situationen vil udvikle sig.«

Det nordlige Kenya havde ikke oplevet malariaudbrud før i slutningen af sidste årtusind, men stigende temperaturer har betydet, at landet siden slutningen af 1990’erne har set hyppige udbrud af sygdommen.

Hvad er en flygtning?

Sagen har på ny sat gang i diskussionen om klimaflygtninge. Dansk Folkepartis flygtningeordfører, Ivan Haard:

»Kenya har sagt, at vi godt kan sende dem tilbage. Jeg kan godt forstå, at det er rarere at blive under den danske regn, men det nytter jo ikke bare at besætte en moske. Hvor ville vi ende, hvis vi skulle give ophold til enhver, der kom fra et tørt sted,« siger Ivan Haard.

Han mener, at sagen sætter problemet med Klimaflygtningekonventionen på spidsen.

»Det er klart, at vi måtte tage en del kvoteflygtninge fra Solomon og Maldiverne. De er jo blevet statsløse, og som øsamfund har de intet egentligt nærområde. Det er noget andet med Kenya,« siger Ivan Haard.

»Der var engang, det hed økonomiske flygtninge, så fandt de på at kalde det klimaflygtninge. Hvad bliver det næste?«

Danmark alene

Jan Vandemand, forsker ved Institut for Klimamigration på Københavns Universitet, afviser, at der er tale om et gummibegreb.

»Vi har en helt klar definition, og Danmark er tilsyneladende det eneste land i Nordeuropa, der bliver ved med at stille spørgsmål ved konventionen. Vi valgte ikke at tage klimaudfordringen alvorligt nok og kanalisere de midler ind i klimatilpasning, som man allerede ved københavnermødet vidste var nødvendige. Nu hænger vi på problemet,« siger han.

Akello og hendes to børn er nu en del af problemet. Hun orker ikke at tænke på konsekvenserne: »Det er ret simpelt. Vi overlever ikke, hvis vi bliver sendt tilbage.«

FN’s klimaflygtningeorganisation, UNHCRC, offentliggjorde i går en rapport, der fastslår, at tørken er så udbredt i Kenya, at alle har krav på asyl. Det var i går ikke muligt at komme igennem til migrationsminister Bodil Baadstrup på telefon, da hun i disse dage besøger flygtningelejre i den indiske delstat Rajestan. Men på mail melder ministeren, at der efter hendes opfattelse er »gået inflation i anbefalingerne fra UNHCRC«.

»Åbenbart har de ikke forstået, at i Danmark gælder dansk lov,« tilføjer ministeren.

Baggrundsartikler

Konflikter følger klimaforandringer
Mange af verdens konflikter hænger i dag sammen med klimamæssige udfordringer. Forskerne advarer om, at klimaforandringerne vil øge mængden af konflikter

Østafrikanerne bliver de helt store klimatabere
I lande som Kenya hører voldsomme tørker allerede til dagens orden. Det bliver kun værre, og hundredetusinder ventes at blive drevet på flugt