BNP er i andet kvartal faldet med - 7,2 pct. i forhold til samme tidspunkt sidste år. Hermed er dansk økonomi i særklasse dårlig i forhold til OECD i øvrigt. Og det er der en klar årsag til. Det hænger nemlig i høj grad sammen med en forfejlet økonomisk politik fra regeringens side, der må siges at have et stort medansvar for både den økonomiske krise i Danmark, for den dårlige vækst og for det stigende statsunderskud.
Den danske økonomiske krise er en dobbelt økonomisk krise. Den er i betydeligt omfang kommet udefra affødt af den internationale finans- og handelskrise. Dette kan danske myndigheder naturligvis ikke kan hæfte for.
Men den danske krise er også kommet indefra - fra en krise på boligmarkedet og en forbrugskrise. Og det skyldes ikke mindst VK-regeringens skattestop og skattelettelsespolitik samt lånereformer, som var stærkt medvirkende til at bygge en ‘boble’ på det danske boligmarked. Resultatet er nu blevet en dyb og langvarig boligkrise, fordi vi først skal igennem et stort og langvarigt prisfald for igen at få priserne ned på et realistisk leje.
Og på grund af denne særligt dybe danske boligkrise er der også kommet en særlig dyb ‘forbrugskrise’. Boligejerne kæmper nu for at nedbringe højkonjunkturens gældsætning og sparer derfor op i stedet for at forbruge.
Hermed bliver krisen i Danmark særligt dyb og langvarig, hvilket regeringen altså har et stort medansvar for gennem en forfejlet skatte- og boligpolitik.
Fokus på privatforbrug
Hertil kommer, at regeringen også har et stort medansvar for det fortsatte vækstfald, fordi den ikke har ført en effektiv økonomisk politik til at imødegå og forebygge krisen og stigningen i arbejdsløsheden.
Af ideologiske grunde har regeringen valgt at prøve at bremse krisen ved at pumpe penge ud til privatforbrug gennem skattelettelser og udbetaling af SP-opsparing. Over 40 mia. kr. pumpes således ud til det private forbrug i år og næste år.
Gode penge efter dårlige
Strategien med at stimulere privatforbruget er imidlertid økonomisk meget ineffektiv til at rive Danmark ud af den økonomiske krise pga. det stærke forbrugsfald. Hertil kommer, at en stor del de faktisk forbrugte midler fra SP-opsparingen er forsvundet ud af landet til udlandsrejser og ikke har skabt beskæftigelse i Danmark.
Regeringens forbrugsstimulerende politik gennem skattelettelser og udbetaling af SP-opsparing er således i stor udstrækning ‘at smide gode penge efter dårlige’.
Af ideologiske grunde har regeringen ikke villet øge det offentlige forbrug, som jo ellers fuldt og helt ville have øget efterspørgslen og som samtidig også ville have haft et betydeligt lavere importindhold.
Det ville her i stedet have været en god idé at øge offentlige investeringer. Men da offentlige investeringer er meget dyre til at reducere arbejdsløshed med, ville det herudover også have været rigtigt at øge den offentlige beskæftigelse til kommunal drift og service.
VK’s økonomiske politik har således et afgørende hovedansvar for, at krisen ikke er blevet imødegået af en effektiv økonomisk politik, tværtimod.
Statsunderskud
Som bekendt er en af konsekvenserne af krisen et stærkt stigende statsunderskud. Regeringen har også her skudt den internationale krise foran sig som alibi og fralagt sig medansvar.
Men den internationale krise er jo langt fra hele årsagen til det stigende statsunderskud. Statsunderskuddet skyldes også i betydeligt omfang faktorer, som VK - regeringen faktisk har et ansvar for.
For det første har VK’s skattestop og skattelettelsespolitik betydet et dræn i statskassen af mere end 40 mia. kr. Pengene er ødslet bort på skattelettelser.
Hertil kommer, at VK’s udpumpning af midler til privatforbrug har øget statsunderskuddet uden, at det fører til større øget beskæftigelse og dermed modsat til reduktion i arbejdsløshedsudgifter og øgede statsindtægter fra skatter og afgifter. Øgede offentlige investeringer og offentlig beskæftigelse ville naturligvis også kostet, men her ville der have været en positiv modvirkende effekt fra sparede dagpenge samt større skatteindtægter.
VK-regeringens fejlagtige økonomiske politik er således i betydeligt omfang medansvarlig for den økonomiske krise i Danmark, for den økonomiske nedturs dybde og varighed i Danmark samt for det heraf affødte kraftige underskud på de offentlige finanser.
Henrik Herløv Lund er økonom, cand. scient. adm. og medlem Den Alternative Velfærdskommission
Kommentarer
Den almindelige danske lønmodtager arbejder ret hårdt og har en høj produktivitet.
På grund af det verdensrekord store skatte- og afgiftstryk, så får den almindelige danske lønmodtager ikke det ud af det, som arbejdsindsatsen gør ham/hende berttiget til.
Skatte- og afgiftstrykket påfører almindelige mennesker en kunstig og ufortjent “fattigdom” / levestandardsforringelse..
Vi skal bevare velfærdsstaten, men vi behøver ikke at knuse det almindelige arbejdsomme menneske.af den grund.
Iøvrigt - hvis man laver nogle sobre internationale sammenligninger - så er Danmark ikke helt ringe.
Katastrofalt var ikke mindst VKO-regeringens uforståelige beslutning om at tillade afdragsfri lån… midt i en højkonjunktur. Det var med til at give prisskruen endnu en tand opad.
I det hele taget har VKO-regeringens økonomiske politik haft til hovedsigte at føre værdier fra statskassen tilbage til deres vælgere.
Pengene er taget fra alle områder af den offentlige sektor, f.eks. uddannelses- og sundhedsområdet. Alle lønmodtagere, på nær offentligt ansatte, har nu en sundhedsforsikring igennem deres arbejdsgiver, som giver adgang til hurtig behandling på privathospitaler. Os andre er henvist til et nedslidt og udsultet offentligt sygehussystem.
Skattelettelser for 234 milliarder til de bedst stillede taler vel sit eget tydelige sprog i sammenhængen. Med en gæld på 195 milliarder! man behøver slet ikke at være økonom for at fatte dén trafik…
Med venlig hilsen
Tak til Henrik Herløv Lund for den gennemgang.
Bare en lille bemærkning om SP- opsparingen, som VOK har brugt flere gange og som blev oprettet i 1998 for at imødegå en overophedning. Første gang VOK havde glæde af SP- opsparingen var da Fogh Rasmussen indefrøs ordningen for at den kunne betale for den første Forårspakkes skattelettelser. Senere truede Finansminister Løkke Rasmussen med at genindføre SP- ordningen for at bruge den som værn mod overophedningen, det våben blev dog aldrig taget i brug, da krisen tog regeringen på sengen og SP- ordningen blev i stedet sendt til udbetaling for at sætte skub i forbruget i Danmark. Hvor meget skub frigivelsen af SP- pengene har bidraget til et øget forbrug er som nævnt i artiklen tvivlsomt, dog har de frigivne SP –penge givet skatteindtægter til statskassen og dermed skabt lidt modvægt til pengestrømmen ud af statskassen.
Men SR- regeringen får ingen tak for, at de oprettede SP- ordningen, som VK - regeringen og DF har haft så megen glæde af.
Ja, det var tider, da vi fik SP-penge. Gutterne på pladsen var i højt humør, og der var trafikpropper langt ud ad Amager af folk på vej til lufthavnen. Tak for festen, Danmark! Nu venter vi bare på, at det næste OPSVING får drejet sig det sidste stykke om hjørnet. Stein Bagger, du er ikke alene!
Ja, pengene fosser ud…
Dorte Sørensen om SP midlerne.
Ja det var jo en smart måde at få lukket lidt af hullet i statskassen på. Det skabte jo en god indbetaling til statskassen på et tocifret milliard beløb, hvilket nok var den reelle grund til at de skulle udbetales.
Og så røg der en stor del over i andre privat ejede pensions ordninger, altså endnu en kapital indsprøjtning til de finansielle supermarkeder. Og ja det var et af esserne i ærmet, der efter min mening blev spillet forkert.
Lidt det samme som med de her bygge midler, også bare givet til frit bygge forbrug.
Man kunne jo have givet dem til fornuftige tiltag, altså udskiftning af gamle olie fyr, med nye alternative varme kilder.(det gjorde jeg selv naturgas+solvarme men fik ikke en krone da jeg havde en deadline før det her show gik igang.)
Eller nye energi vinduer, jordvarme, ordentlig isolering. Men uuuuhh nej så påvirker vi jo det frie marked, så folk fik lavet nye køkkener og andre investeringer der ikke giver noget igen til samfundet, i form af mindre forurening, mindre forbrug af energi.
Men den siddende regering synes jo at Reganomics er vejen frem, og se hvor det har bragt os….
Hugo Barlach om skat:
De rige har ikke en høj skatte procent. Der er simpelt hen for mange huller i det skatte system vi har i dag. Når du når til at tjene en vis portion penge kan du betale dig fra at betale skat. Der er en hel industri der beskæftiger sig med at hjælpe folk med at undgå skat. Men det kræver at du har midler at arbejde med, og at du betaler dem. En syg industri, hvor jeg faktisk lige nu skal til at vælge medarbejde
r goder, som betales af arbejdsgiveren mod træk i løn. Læses skattefar betaler noget af gildet.
Jeg synes det er l*rt, men jeg er så sur over at jeg nu skal beskattes af min arbejds PC, min firma mobil og min firma netforbindelse (Og ja jeg har selv 4 private computere + privat ADSL + Privat Mobil), at jeg moralsk har overbevist mig selv om, at jeg ‘bare får mine penge igen’.
At det så er lykkedes folketinget at få det til at se ud som om at de rige beskattes hårdt for at få pøblen til at tie stille er noget helt andet. Jeg synes også at S og SF’s millionær skat er til grin. Ikke at den kommer til at ramme mig, men det bliver et tomt slag i luften. Og DF’es firma pc skat er også helt ude i hampen, det er sku ikke hjernen der trykker på ham/hende der har opfundet det forslag.
Rent personligt mener jeg at et relativt simpelt skattesystem med en flad skatte % og et stort bundfradrag eller et med to takster en på feks. 25% op til 250K og så 40% derefter (hæng mig ikke op på %’erne og beløb) var at fortrække.
Al indkomst skulle så regnes sammen, aktie indkomst, løn etc etc. Og alle fradrag skulle så på sigt væk, ja det vil tage 30 år at afskaffe rente fradraget. Og momsen burde nok
Det ville formodentlig give flere penge i statskassen og være mere retfærdigt.
Og når vi så er igang så kunne man lige se lidt på de der udlignings ordninger, de afspejler vist ikke lige hvad det koster at leve i storby områderne. Jeg lever godt nok i udkanten af Storkøbenhavn, jeg har
ikke råd til at bo tættere på, men det er da grotesk, at hvis jeg f.eks. boede i skive, i et hus som det jeg har idag, så kunne konen gå lidt ned i tid, og jeg kunne nøjes med at tjene det halve og vi ville
stadig have det samme rådigheds beløb hver måned.
// Jesper
Husk nu lige, at af de ca. 37 milliarder udbetalte SP-penge, er ca. 17 milliarder “fosset” ind i Statskassen.
Hvad mon regeringen har brugt de penge til?
Vi troede alle sammen vi kunne købe hele verden og nu gælder det bare om at komme derhen igen. Uden skattelettelser, SP-midler og hvad har vi er det nemlig begrænset hvor meget vi kan købe.
Eksempel:
En såkaldt iværksætter får en “idé” - at producere en helt, helt ny blanding af slush ice og cookies i ét (jeg ved ikke helt, hvad det er). Men da markedet er fukdstændigt overbebyrdet med den slags, og det simpelt hen er umuligt at skabe noget, der bare minder om “eferspørgsel”, går han/hun naturligvis straks fallit - før eller siden, afhængig af bankernes velvilje, dvs. om der på det given tidspunkt er en af de hvert 7. år indtræffende finanskriser eller ej.
Systemet er vanvittigt og kan ikke fortsætte. Det må blive legitimt at modtage til livets ophold uden at ødelægge miljøet med meningsløst “arbejde”.
Borgerløn NU!
Jens Thorning:
“En såkaldt iværksætter får en “idé” - at producere en helt, helt ny blanding af slush ice og cookies i ét “
Det lyder trods alt som et lidt mere appetitligt produkt, end da salig Mogens Glistrup engang fremførte et eksempel på en (imaginær) iværksætter, der havde vanskeligheder med at få afsat sin regnormefarms produkter til den fordomsfulde fødevareindustri.
Glistrup gik næppe ind for borgerløn, med statssubsidiering til idioti var han arg modstander af.
Men det var en sjov fest - for dem som var inviteret med!
Stig Larsen siger:
“Men det var en sjov fest - for dem som var inviteret med!”
Hvad for en fest ?
// Jesper som både har hus og usolgt lejlighed.
Bedragerer skal have frit lejde … Hvorfor?
Skatterådet har givet Skat tilladelse til at indhente kontooplysninger, der kortlægger samtlige transaktioner mellem danske pengeinstitutter og banker i 35-40 skattely-lande - fem år tilbage i tiden. (Børsen)
200 mia. kr ligger og venter på skat ..
..og så skal skattesnyderne slipper for fængsel hvis de melder sig … jammen de er jo allerede i dåsen…
…men det kan jo være der ikke er plads for alle de 14-15 årige ballademagere.
Hvad med vækstdebatten?
Den er jo efterhånden en klassiker, debatten om væksten og at den ikke kan fortsætte og må afløses af noget andet. Hvorfor ikke spørge om regeringen vil få ære af midlertidigt imhvert fald at afskaffe “væstsamfundet”? Det er måske ikke på den måde man har tænkt sig det skulle ske, men derfor kan det jo godt virke?