Efter seks måneder på posten er Lars Løkke Rasmussen fortsat bare vikar. I går holdt han sin første åbningstale for Folketinget. En tale uden nye visioner eller nye pejlemærker, uden selvstændig tankevirksomhed, men en redegørelse for nationens tilstand, som punkt for punkt enten var genbrug fra forgængerens taler og tanker, lancering af initiativer, som har været undervejs i flere år eller et forsøg på at skyde ansvaret fra sig. Lars Løkke Rasmussens bidrag til den politiske danmarkshistorie i dette krisefortættede efterår 2009 er - kogt ned - at nedsætte den kriminelle lavalder, så børn på 14 år nu skal kunne straffes, et længe næret ønske fra Dansk Folkeparti. Tillykke med det.

Taget fra en ende af, så indledte Løkke Rasmussen sin tale med at betone behovet for økonomisk vækst - det tror da pokker, fristes man til at sige. Underskuddet på statens finanser går næste år mod 100 milliarder kroner, ledigheden tordner i vejret, og væksten er i øjeblikket negativ. Samfundsøkonomien skrumper i 2009. Hvad vil Løkke Rasmussen gøre ved det, jo han har allieret sig med toppen af dansk erhvervsliv i et særligt Vækstforum, som statsministeren vil rådføre sig med. Arbejdet i dette vækstforum fik man i søndags et indblik i, da Politikens erhvervskommentator Niels Lunde kunne viderebringe sit sammenstykkede uofficielle referat af mødet. Munter læsning, men også bedrøvelig set med nationens øjne. Først fortalte A.P. Møllers topchef Nils Smede- gaard Andersen, at det nu ikke kun er de ufaglærte job, der forsvinder ud af landet. Jørgen Elmeskov fra OECD sagde, at de danske folkeskoleelever ikke er rustet til fremtidens udfordringer. Topchef i Danfoss Niels Bjørn Christiansen pludrede videre og efterlyste et nyt syn på eksport, mens Nordeas chef Peter Schütze mente, at den lave rente kunne betyde, at usunde ting kommer til at ske i erhvervslivet - jo, det var en bankchef, der sagde det! Forsamlingen enedes om, at der skal sættes fokus på folkeskolen - så det gør regeringen nu. Et 360 graders eftersyn, fortalte Løkke Rasmussen i sin åbningstale. Vi er tilsyneladende fortsat i opklaringsfasen, mens krisen buldrer. Han kunne også have sat sig ned og læst i rapporterne fra Fogh Rasmussens Globaliseringsråd, som kom for et par år siden. Intet er nyt. Absolut intet, kun gamle erkendelser og gammel viden. Med hensyn til arbejdsløsheden, så skal vi indstille os på, at den stiger og stiger, sagde statsministeren. Fogh Rasmussen afskaffede praktikpladsgarantien, og nu afsætter hans efterfølger så en milliard til at sikre praktikpladser til de unge. Frem og tilbage er lige langt. Når det gælder de danske EU-forbehold, som regeringen i sit regeringsprogram fra 2007 har lovet at sætte til afstemning, så trak Løkke helt i land. Der kommer ingen afstemning, og det er SF’s skyld. For der skal nemlig - mener han - være et bredt flertal i Folketinget bag, før han tør. Og for at få »fuld klarhed over, hvor partierne står,« så vil statsministeren nu indkalde Folketingets partier til møder om EU-forbeholdene. Jamen, tager de ikke referater i Statsministeriet. Fogh Rasmussen har holdt netop de møder med partierne umiddelbart før han gik af.

Så lancerede statsministeren en afbureaukratiseringsplan, som man kun kan ønske held og lykke med! Det er en særlig disciplin for statsministre at lancere den slags cirka hvert andet år. Det gjorde Poul Schlüter - operation regelstorm. Det gjorde Nyrup Rasmussen og Fogh Rasmussen. Erfaringen er, at det lyder godt, men ikke vil lykkes. En af årsagerne er, at hele den moderne styring af den offentlige sektor bygger på mere registrering, sammenligninger af serviceniveauer, tidsstyring og kontrol - uden denne new public management er der ikke noget grundlag for at forbedre produktiviteten. Endelig benyttede Løkke Ramussen sin tale til at gentage de 40 milliarder kroner, som Fogh afsatte til at bygge nye sygehus og renovere gamle. Penge som hovedsageligt er fremskaffet ved at pulje de fremskrevne midler, som regionerne alligevel afsætter til renoveringer og forbedringer og placere dem i en central kasse. Arbejdet har været i gang længe før Løkke Rasmussen blev statsminister, og i går kunne han så sætte navne på de fleste af de nye superhospitaler.

En anden vigtig sag, som Lars Løkke Rasmussen har arvet fra sin forgænger, er det store klimatopmøde i København til december. Det brugte Løkke Rasmusen naturligvis en del tid på - ikke mindst til at nævne alle de stats- og regeringschefer, han har talt med i de forløbne måneder. Hovedbudskabet efter de mange samtaler, var helt utvetydigt, at hvis det ikke lykkes at nå en aftale i København, så er det ikke den danske statsministers skyld.

»Hvis vi fejler, så er det ikke, fordi vi ikke prøvede ihærdigt nok, arbejdede hårdt nok, eller troede nok på det,« sagde han.

Så er man vel dækket ind mod senere kritik. Vi venter stadig på, at vikariatet løber ud, og den nye statsminister kan tage over.

Denne artikel er anbefalet af: