'Sjovere end dét med ham soldaten'

De kan godt lide visioner i Connie Hedegaards Klima- og Energiministerium. I forkontoret ligger en større stabel af Informations fremtidsavis dateret 6. oktober 2059. Og ministeren - konstant omkringfarende i disse måneder - har faktisk nået at læse sin morgenavis.

»Det her er en øjenåbner,« siger hun.

»Det er en smuk illustration af, at vi har et valg at træffe. Skal verden se ud på den ene måde eller den anden måde? Det valg har vi lige nu, men det har vi ikke, når vi når længere frem.«

Connie Hedegaard synes vidst bedst om det grønne fremtidsscenarium, hvor samarbejdet fungerer, og klimapolitikken lykkes.

Det sorte scenarium er for »katastrofistisk«, mener ministeren, der ikke køber den præmis, at verden ikke når at handle inden for de næste 50 år. »En ting er, hvis man ikke når, hvad man bør nå i København. Når man det ikke de næste 50 år, så kan man roligt sige, at verden har et problem - ikke blot et worst-case scenarie, men et worst-worst-case scenarie.«

Nok en blanding

I den anden ende af byen sidder nogle af dem, der er oppegående om 50 år. Informations fremtidsavis er del af et undervisningsforløb rettet mod gymnasieuddannelserne. 1a på Ballerup Tekniske Gymnasium skal undervises med udgangspunkt i avisen. Gymnasieelev Reneé Brown Frandsen synes, at begge scenarier er noget overdrevne.

»Den ene er rigtig god, og den anden er virkelig slem. Avisen skærer det ud i pap, men det er måske det, der skal til for, at folk får øjnene op for, hvad der sker med klimaet«

- Hvilken af to fremtider vil du helst leve i?

»Jeg ville helst leve i den positive fremtid. Der er København verdens første CO2 -neutrale hovedstad, og det er godt. På den anden side er der også nogle aspekter, der er lidt underlige. Der står jo, at man ikke spiser kød mere. Det gør mig lidt i tvivl om, om det bliver for kedeligt. «

Hendes klassekammerat Marcel Trabolt tror, at virkeligheden bliver en blanding af den gode og den dårlige. »Vi gør noget for klimaet i vor tid, men det er jo ikke, fordi vi laver de helt store gennembrud og helt laver om på de vaner, vi har«.

- Men der er jo også ting, man skal begrænse? Kød og andet forbrug eksempelvis?

»Det ville da være godt, men jeg tror ikke, man ville gøre det, for så ville man afskære en masse mennesker fra noget, der ligger så dybt i os, at man ikke ville kunne få det gennemført«

Kan De lide østers?

Fremtidsredaktionen har primært brugt fiktive personer, men to nulevende yngre politikere blev efter nøje overvejelse udvalgt som politisk langtidsholdbare: Enhedslistens Johanne Schmidt-Nielsen og Dansk Folkepartis Morten Messerschmidt. I 2059 har sidstnævnte forarget ved at fejre sit 50-års jubilæum med et flæskegilde. Messerschmidt ønsker tillykke med avisen. »Den viser jo klimafanatikernes småfascistiske tendenser. Klimadebatten illustrerer jo fantastisk, hvordan socialismen altid vil have autoritære tilbøjeligheder og ikke kan styre lysten til at regulere folk helt ind i det mest private,« siger Messerschmidt, der glæder sig over, at han stadig kan spise flæskesteg om 50 år. »Men lige på det punkt er jeres scenarie nok lidt urealistisk, da socialisterne nok skal finde en måde at forbyde det,« mener Morten Messerschmidt. Han vil dog godt love at skære lidt ned på kødforbruget. »Jeg er nemlig blevet vældig glad for østers, så jeg vil gerne udvide min gastronomiske palette. Det er jo en god gammel dansk spise, der går tilbage Ertebøllekulturen,« forsikrer Messerschmidt.

God timing

Johanne Schmidt-Nielsen er da glad for at høre, at der er fremtidsbegejstring hos kollegaen. »Jeg har aldrig forstået DF’s romantiske forhold til fortiden. At noget foregik i gamle dage, gør det jo ikke nødvendigvis rigtigt. Vi slog jo vores børn og havde enevælde.« Hun vil godt love den nye østersspiser, at han også i fremtiden kan supplere med en svinekotelet.

»Men selvfølgelig skal vi stille så høje krav til bæredygtig produktion og dyrevelfærd, at det simpelthen ikke bliver muligt i fremtiden at opretholde en så gigantisk kødproduktion, som vi har i dag,« siger Johanne Schmidt-Nielsen. Hun blev i et opdigtet læserbrev i fremtidsavisen taget til indtægt for at have udvist støtte til den bevægelse, der har omdannet Californien til et økodiktatur. Hun erkender, at spørgsmålet om individuel frihed dukker op, når der tales regulering i klimaets navn.

»Vi kan med al mulig rimelighed kræve af virksomhederne, at de ikke sviner til skade for fællesskabet og de fremtidige generationer. Men der er intet, der legitimerer, at demokrati og individuelle frihedsrettigheder skubbes til side.« Hun mener, at fremtidsgrebet er interessant - om end til tider ‘lidt plat’ - og timingen er god.

»Vi så jo, hvor lidt statsministeren åbenbart mente, at dagen skulle handle om klima. Det eneste, han gjorde i sin åbningstale, var at fralægge sig ansvaret, hvis det går galt ved klimamødet. Det er eddermame en uambitiøs vært for et af historiens vigtigste møder,« siger hun.

Giv et ring, Bondam

På forsiden til den grønne fremtid åbenbarede en billedmanipulation en grøn Rådhusplads, hvor byens indbyggere fejrede, at København havde fået prisen som verden første CO2-neutrale hovedstad. Det var skabt af tegnestuen Birknielsen Sweco Architects a/s. Og de gør den gerne til virkelighed. »Klaus Bondam kan bare ringe. Så skal vi nok give ham en grøn park på Rådhuspladsen og en masse andre grønne byrum,« lyder opfordringen fra arkitekt Signe Frederiksen.

Klaus Bondam synes, at billedet er enormt flot, men mener, at det er en bedre ide at lægge de grønne oaser derud, hvor folk bor.

- Og København som verdens første CO2-neutrale hovedstad?

»Nogle vil måske tro, at det er et langt ude fremtidsscenarium, men det København, der bliver beskrevet, er det, som vi gerne vil bevæge os mod. Det er netop nu, vi har muligheden for at præge byens udvikling og ændre den fremtid, der ser noget dyster ud, medmindre vi virkelig skrider til handling,« siger Bondam.

- Ifølge jeres plan skal det jo allerede ske i 2025. Vi har valgt at lægge nogle årtier oveni. Hånden på hjertet: Er det ikke mere realistisk?

»2025 er bestemt et realistisk mål. Men det kræver benhård politisk prioritering.«

‘Plidder-pladder’

Science fiction er noget de unge kan lide, så Informations ivrige sælgere brugte lejligheden til at dele aviser ud på Højbro Plads. På en bænk sidder 19-årige Anna Ladas med den grønne Rådhusplads i skødet. »Aj hvor sjovt, jeg sad lige og læste op for min mor i telefonen. Hun havde heller ikke hørt om, at København var blevet CO2-neutral,« griner Anna, der synes, at det er fedt, når klima formidles anderledes.

»Det hele bliver let lidt kedelig og ‘uha, vi dør alle sammen om lidt’.«

Længere nede sidder Maria Skov, folkepensionist på 77 år med avisen. Synes hun, at klima er kedeligt?

»Kedeligt og kedeligt. Det er da sjovere, end det dér med ham soldaten med bogen,« siger folkepensionisten, der gerne ser Rådhuspladsen grøn. »Vi har så mange gode anlægsgartnere. Nu mangler det bare, at politikeren bruger fantasien.« Ikke alle var dog i går begejstrede for fremtidsavisen. Abonnent Morten Svenningsen oplyste, at han ikke står op lidt i halv seks for at læse ‘barnligt plidder-pladder’. »Heldigvis abonnerer jeg også på Politiken, så jeg kunne kyle den stort set ulæste Information direkte i papirkurven.«

Se video med Connie Hedegaard og fremtidsavisen på klima.dk