Den amerikanske øverstkommanderende i Afghanistan, general Mc Christal, har afgivet en dyster rapport, der konkluderer, at der er 50 pct. risiko for fiasko for missionen i Afghanistan, og at mange flere tropper er nødvendige. Taleban står stærkere end nogensinde, efter otte års krig.

Vietnam er ved at gentage sig. Briternes nederlag i Afghanistan i det 19. århundrede og russernes i det 20. århundrede er ved at blive fulgt af amerikanernes i det 21. århundrede.

Den amerikanske regering overvejer nu en ny (håbløs) strategi eller exit fra Afghanistan. Det af borgerkrig og valgsvindel prægede præsidentvalg i Afghanistan og landets korrupte og magtesløse regering har slået hovedet på sømmet.

Stor modstand

Afghanistans ufattelige lidelser gennem tre årtiers uafbrudte krige og hundredtusinder af dræbte, lemlæstede og fordrevne gør befolkningen desperat, og den opfatter mere og mere de vestlige interventionsstyrker som en besættelsesmagt, de helst vil være foruden.

I hele den muslimske verden har amerikanernes og deres allieredes felttog i Irak og Afghanistan produceret tusinder og atter tusinder af fundamentalistiske islamister og potentielle og faktiske terrorister. Stik imod hvad hensigten med den militære intervention var.

Krigstrætheden breder sig også i de intervenerende lande: I USA er 58 pct. af befolkningen imod krigen i Afghanistan, i Storbritannien og Tyskland er 60 pct. imod, i Polen er 76 pct. imod, og både i Frankrig og Italien er et stort flertal imod krigen. Men i Danmark er 59 pct. for krigen i Afghanistan, selv om vi er det land, der forholdsmæssigt har mistet flest soldater i Afghanistan. Hvorfor mon?

Måske fordi man i de andre lande diskuterer krigens berettigelse, mens man her i landet kun diskuterer de danske soldaters vilkår. Alle partier i Folketinget - undtagen Enhedslisten - støtter den umulige og fatale krig, og medierne undlader at formidle en diskussion mellem politikerne om krigens berettigelse. De sagkyndige, man indbyder, leverer deres viden, men skal ikke have noget klinket vedrørende selve krigens politiske og militære berettigelse.

Selv i Folketingets topstyrede partier må der være menige folketingsmedlemmer, der ønsker de danske soldater ud af Afghanistan. Tør de virkeligt ikke åbne munden?

Denne artikel er anbefalet af: