Nu er han her virkelig

Et billede af den moderne mand kunne være ham, der løber rundt om mosen med barnet i en løbevogn foran sig. Han er den nye far, der er parat til at yde lige så meget omsorg i forhold til sine børn, som den kvinde, han har fået dem med.

Det lyder måske som feministernes våde drøm, for der har været talt meget om, at manden skulle på banen i hjemmet, før kvinderne får mere ligestilling. Men nu bliver det ikke bare ved ønsketænkningen. En ny stor undersøgelse fra Rockwool Fondens Forskningsenhed offentliggjort i går viser, at mødrenes forspring i den tid, de bruger sammen med deres babyer, småbørn eller teenagere er markant indsnævret de senere år. I 2001 brugte mor 123 procent mere tid dagligt på nul-to-årige end far. Mødrenes ekstra tid med de små er i 2008 reduceret til 55 procent.

Når det gælder børn på syv år og derover bruger mænd og kvinder lige meget tid på børnene.

Rapporten gennemhuller således to udbredte forestillinger. Dels at børnene betaler prisen for et stadig mere krævende og stresset arbejdsmarked, for forældre bruger mere tid på deres børn. Dels at kvinderne har dobbeltarbejde. Og det er faktisk mændenes øgede samvær med børnene, der gør, at de små poder i dag har mere forældertid end i 2001.

»Det er stadig moren, der tilbringer mest tid sammen med børnene, men der er ikke så store forskelle mellem fædre og mødre som tidligere. Børnene er noget, man vil gøre noget ud af, og det gælder i høj grad også fædrene. Husarbejdet hænger kvinderne stadig på, men omsorgen kan godt være en indikation på, hvordan andet vil flytte sig,« siger seniorforsker, Jens Bonke, der står bag rapporten.

Tallene viser, at ligestillingen mellem kønnene, hvad angår børneomsorg, stiger, jo mere uddannelse forældrene har.

Den tid, fædre bruger mere på deres børn, går ikke primært fra deres arbejdstid, men fra deres frie tid.

»Danmark har den største institutionsdækning i Norden. Men når vi så kommer hjem, kan vi ikke give omsorg nok. Og tiden tages ikke fra arbejdsmarkedet, men fra den tid, man før brugte på andre ting; såsom at sove eller at være sammen med venner. Omsorg kan jo også gives samtidig med, at man gør noget andet,« siger Bonke.

Desuden er der flere kvinder, der relativt hurtigt vender tilbage til fuldtidsarbejde efter endt barselsorlov end tidligere. Dermed er den tabte arbejdsfortjeneste også blevet væsentlig mindre, hvis man sammenligner mænd og kvinder, påpeger forskeren.

Professor på Nationaløkonomisk Institut ved Aarhus Universitet, Nina Smith, har ligeledes forsket i kønsforskelle på arbejdsmarkedet og i hjemmet, og hun bekræfter billedet.

»Myten om den dobbeltarbejdende hustru holder ikke længere,« >siger Nina Smith. Men hun peger alligevel på andre studier, der viser, at det ikke er den rene lighed, der er kommet på hjemmefronten.

»Når man gør den samlede mænge husarbejde op, så er der ikke så meget forskel i mængden på almindelige dage, især ikke i de højtuddannede familier. Mændene tager sig også af børnene, men tager ikke så mange orlovs- og omsorgsdage. Og hvis man ser på de ting, forældrene laver, så laver mænd typisk det, der ikke er tidsfikseret. De tager haven og bilen i weekenden f.eks. Men det husarbejde, som er bundet til et bestemt tidspunkt, tager kvinderne. Og det er lige præcist det karriereskadelige husarbejde,« siger Nina Smith.

Færdrekvoter gør en forskel

Danske mænd har en klar førerposition i børneomsorg, hvis man sammenligner med andre europæiske lande som f.eks. England, Tyskland og Frankrig, der er de lande med mindst ligestilling i børneomsorgen.

Sverige og Norge, hvor der er øremærket barsel til mænd, ligger i top, og rapporten påpeger, at der er en sammenhæng mellem den særlige barsel reserveret til fædre og mængden af far-tid med børnene.

I Norge, hvor man har øremærket fædreorlov med 80 pct. lønkompensation, der bortfalder, hvis ikke faren benytter dem, er middelklassemændenes indmarch i familien netop blevet betegnet som revolutionerende af landets barne- og ligestillingsminister, Anniken Huifeldt.

Det fortæller leder af det norske forskningssite, forskning.no, Nina Kristiansen, der fra sin post har et overblik over den norske ligestillingsforskning.

»Når myndigheder iværksætter ligestillingsreformer, tager småbørnsfamilier dem til sig. Det tog ikke lang tid, fra den norske fædrekvote blev indført i 1993, til 70 procent af de norske fædre brugte den. Hvis det overlades til familierne selv, går det langsommere. I Norge er det de norske kvinder, der holder op med at arbejde i hjemmet, mens de norske mænd arbejdere mere. Men tiden er altså kun øget med 17 minutter totalt fra 1971 til 2000 - mindre end et halvt minut pr. år,« >siger Nina Kristiansen.

I Island, hvor en tredjedel af barselsorloven er forbeholdt far, tager fædrene 27 procent af orloven. I Sverige tager fædrene 18 procent, i Norge otte procent, mens de i Danmark og Finland tager omkring fem procent. Den forskellige praksis i de skandinaviske lande skyldes, ifølge Nina Kristiansen, de forskellige argumenter, der har være brugt i debatten. I Danmark og Norge har familiens valgfrihed været omdrejningspunkt, mens Sverige har haft fokus på kvinders muligheder for at deltage i arbejdslivet.

Ændret karrieresignal

Nina Smith har argumenteret for, at det primært er husarbejdet, der holder danske kvinder fra at kunne gøre karriere på samme niveau som mændene, hvorfor hun ikke mener, at kønskvotering til bestyrelser og lignende vil flytte så meget på ligestillingen.

Spørgsmålet er så, om fædreorloven er med til at øge kvinders chancer for at gøre karriere? Eller spurgt på en anden måde, om den er med til at ligestille kvinder og mænd som lige ‘god’ eller ‘dårlig’ - om man vil - arbejdskraft.

Den norske forskningsleder på Institut for Samfundsforskning, Pål Schøne, har beskæftiget sig med ligestillingsinitiativer i Norge. Og ifølge ham er der lavet en norsk undersøgelse, der belyser spørgsmålet. Den viste, at norske mænd tjente en til to procent mindre som følge af øget barselsorlov, hvilket Schøne finder overraskende, eftersom undersøgelsen er foretaget, dengang fædrekvoten kun var på fire uger. Nina Smith kan imidlertid henvise til en svensk undersøgelse, der viser, at straffen for at tage barsel for mænd er blevet langt mindre, efter at Sverige har indført øremærket barsel til mænd.

»I Sverige viser forskning fra før, fædrekvoten blev indført, at svenske mænd blev meget klart straffet for at tage orlov. Men efter øremærkningen viser det sig, at straffen er blevet meget mindre, for nu er det ikke længere et negativt karrieresignal, at man tager orlov - det er man jo nødt til, kan man sige til sin arbejdsgiver,« >siger Nina Smith. Og hun undrer sig over, at man i den danske debat kun taler om ‘tvang’, når det gælder fædrekvoter.

»I Danmark blander politikerne sig jo i forvejen. Der er en mødrekvote på 14 uger til mor, som far ikke kan tage. Regeringens argument om, at man ikke vil blande sig i familiernes valg, er fuldstændig inkonsistent. Det gør man jo på rigtig mange punkter, senest forslaget om at tage børneydelsen fra forældre til unge mellem 15 og 17 år, der ikke er i uddannelse. Man har altid blandet sig,« siger Nina Smith.