OSLO - USA’s præsident, Barack Obama, får Nobels fredspris 2009, fordi han har forbedret det internationale forhandlingsklima og skabt nye internationale visioner.
Det siger den norske Nobelkomité i sin begrundelse for at tildele Obama den fornemme pris og peger især på Obamas bestræbelser på at afskaffe atomvåben og for sine “ekstraordinære” diplomatiske bestræbelser.
- Obama får Nobels fredsprisen for sine visioner om diplomatiske løsninger, samarbejde mellem folk og en verden fri for atomvåben, hedder det i komitéens begrundelse.
Ifølge Nobelkomitéen har Barack Obama som præsident skabt et nyt klima i international politik. Diplomati har igen fået en central rolle med betoning af FN og andre internationale organisationer.
Den norske Nobelkomité mener, at USA med Obama i spidsen spiller en mere konstruktiv rolle i international politik og i forhold til de klimaudfordringer, verden står overfor. Demokrati og menneskerettigheder er blevet styrket.
- Det er sjældent, at en person, ligesom Obama, i den grad har fanget verdens opmærksomhed og tændt et håb blandt verdens folk om en bedre fremtid, skriver Nobelkomiteen.
Læs Nobelpris-komiteens begrundelse her: http://www.information.dk/206756








Kommentarer
Hm … måske lidt for tidlig?
Der må være mangel på kandidater.
War is Peace
…en fjer til Obamas Iran-politik?
En fredspris!? For at nægte at mødes med Dalai Lama, men mødes med Chavez, Achmedinejad og Kim Jong Il?!
Der er godt nok ikke meget tilbage af den gamle Nobel-ære tilbage.
Måske er det ikke helt dumt, nu må han lykkes. Håber baglandet ikke modarbejder ham og fodrer ham med fejlagtig information.
Men ser stadig tilbage på katastrofen Yitzhak Rabin, Shimon Peres og Yassir Arafat!!!! I 1994.
Det er det helt rette tidspunkt at give ham den på, hvis alle hans gode intentioner fejler, så har han i det mindste den at kigge på…
jeg er en stor fan af Obama, men jeg synes også det er en postgang for tidligt, men man har jo længe haft vor vane at dele dem ud for gode intentioner alene, eller som et forsøg på at skubbe på en udvikling man synes om. Beklagelig måde at bruge prisen på, det burde være noget for noget der er lykkedes, ikke bare noget man får for sine håbefulde ideer
Det forstår jeg ikke.. manden optrapper krigen i Afghanistan og alene angreb med drones (fly uden piloter) har dræbt mange hundrede civile i Pakistan; dette er en direkte konsekvens af Obamas politik. Hans linie overfor Iran ser heller ikke fredeligt ud. Jeg vil ikke gå så langt som direkte at sammenligne med dengang slagteren Kissinger fik fredsprisen, men det her er alligevel ude i hampen.
Denne kommentar er anbefalet af:
Nordmændene vil også have besøg af Obama.
Efter fiaskoen i København må man sige Norge har taget grundig revanche.
Denne kommentar er anbefalet af:
@ Daniel Karpantschof:
I mine øjne er det nødvendigt at mødes med de mennesker hvis verdenssyn vi ikke deler. Obama har taget flotte initiativer ved at mødes med mennesker som andre kun kigger ned på, og prøve at forstå deres udgangspunkt. Jeg synes det er udtryk for sandt diplomati, og det har der manglet fra USA’s front.
…og så ligger deri et signal til Israel, om at Verden også kan have forventninger til en amerikansk præsident.
Overhovedet at forestille sig at en republikansk militærmaskine ville tage imod ordrer fra et (pseudo) venstreorienteret sort medlem af det demokratiske parti, er absurd.
Uden magt over militæret nytter selv ikke de bedste talegaver.
Så længe han kun holder taler, kan the show go on - det ved han udmærket selv. Derfor bliver han ved med kun at holde taler. Han vil over tid plapre hurtigere og hurtigere med stigende angst lysende ud af øjnene.
Ethvert forsøg på handling (f.ex. at vride arm på Israel) vil være selvmord.
Havde man haft en Nobelpris i taleteknik havde det været en anden sag.
Overhovedet at forestille sig at en republikansk militærmaskine ville tage imod ordrer fra et (pseudo) venstreorienteret sort medlem af det demokratiske parti, er absurd.
…men ordre fra en amerikansk præsident bliver naturligvis fulgt.
Jeg tror som Rasmus Mikkelsen det er en opmuntring til en mand som tror på dialog i stedet for at sætte op mure (Axis of Evil) som George Bush.
Til min skræk hørte jeg på svensk radio, at nogen havde foreslået G.Bush til årets fredspris!!!!
Hold da helt kæft: kan man nu få en Nobel-pris for sine visioner og gode intentioner? Så er der håb for mig endnu ;-)
Jeg vil gerne nominere Robert Mugabe til næste års fredspris..
Bedømmelsesudvalget har “navnlig lagt vægt på Obamas vision om og arbejde for en verden uden atomvåben”. Obamas få måneder på posten, fyldt med uforpligtende festtaler og uden planer om reel handling, er altså nok til fredsprisen.
Juristen Fredrik Heffermehl har forsket i Noble-prisen baggrund. Han fremhæver at Nobel ønskede, at prisen skulle gå til personer, der har ydet en aktiv og målrettet indsats imod krig og militarisme. Denne oprindelige tekst er diskret glemt og erstattet med en rigeligt realistisk satsning på god vilje og minimal handling. Et klap på skulderen til de øverstbefalende for verdens store hære, for ikke at have fyret kanonerne af helt så meget, som frygtet…
Men okay.. hvad havde man regnet med? De har også givet freds priser til general Kissinger (hjernen bag Vietnam krigen), (Shimon Peres, Yasser Arafat og Yitzhak Rabin disse tre personer der alle har haft blod røde hænder), Anwar El Sadat (styrede Egypten fra 1970 til 1981 hvor en god del folk bare forsvandt, altså == diktatur) så… At vi nu har Obama der er ved at opskalerer og forlænge Afghanistan krigen… Tja.. why not?
- Arash
Denne kommentar er anbefalet af:
Man får flashback til sidste år hvor Information netop skrev en artikel om hvordan Nobelprisen i netop fred uddeles forkert. Obama får den for den enorme kontrast han skaber til sin forgænger. I år går antiprisen altså til George W Bush for hans forfejlede “forsøg” på at skabe fremgang i Mellemøsten, manglende velvilje overfor naturvidenskabelige fremskridt og benægtelse af klimaproblematikken.
Sven Karlsen siger:
“Hold da helt kæft: kan man nu få en Nobel-pris for sine visioner og gode intentioner? Så er der håb for mig endnu ;-)”
Bestemt Sven!
Nu mangler du blot at komme ud med det.
Men til støtte for valget af Obama kan man sige han allerede har skabt noget!
En mere optimistisk atmosfære. Dette er et skabt resultat og en forudsætning for fred. Håb!
Der findes to forskellige indfaldsvinkler til Nobels fredspris. 1. At man har opnået noget konkret og 2. At man levendegør Alfred Nobel’s ånd om at arbejde henimod fred.
Ser man på listen af modtagere vil man finde repræsentanter fra begge synsvinkler.
Det er derfor et udtryk for manglende viden når kritikken kommer på baggrund af at han endnu ikke har opnået noget konkret.
Arash Sharriar@
Du glemte Menachem Begin……….
Kære Bjørn Herrig,
Nobel-kommittéen må jo formodes ikke at være blind overfor det faktum, at når man giver et fungerende statsoverhovede fredsprisen, så vil det i vid udstrækning også komme til at stå som et udtryk for en anerkendelse af det pågældende lands førte politik under den det statsoverhovedes regering.
Og i det lys, så må jeg stille mig dybt undrende overfor tildelingen, al den stund at det eneste aktive fredstiltag nærmest kan beskrives som en større tilbageholdenhed med at skabe ufred, hvilket for mig svarer til at give klassens overmobber en lagkage i belønning for ikke at have mobbet så mange i den sidste uges tid.
Uanset Obama sikkert er en flink mand, så er det besynderligt at give ham fredsprisen - for hvad? Manden har stort set ikke gennemført noget endnu.
Her er Alfred Nobels egen fundats fra 1895:
“… årligen utdelas som prisbelöning åt dem, som under det förlupne året hafva gjort menskligheten den största nytta. … åt den som har verkat mest eller best för folkens förbrödrande och afskaffande eller minskning af stående armeer samt bildande och spridande af fredskongresser. …”
Lidt sjusket sprogbrug, som diverse politikere har udnyttet til at plukke frit fra begrundelsen. Bombemanden Alfreds egne grunde til at yde lidt til freden var vel mest for at gøre indtryk på en kær veninde. Selv har han sagt, at der først blev fred, når hærene kunne udslette hinanden helt - for så ville de erkende galskaben og lade være. En rimelig forudsigelse, har det vist sig, men krigene er blot fortsat i mindre skala. Der er solid og sund historisk tradition for, at selv et testamente kan fortolkes, som tiderne ændrer sig. Fx bruges store fredskongresser ikke længere til at stifte fred, men jeg bryder mig ikke om, at det specifikt anti-militaristiske i den grad er blevet sendt i skammekrogen.
Kravet er sat ufatteligt højt, når de udvalgte (også indenfor de videnskabelige priser) skal “have gjort menneskeheden størst nytte i det sidste års tid”. Så Alfred ville ikke engang give handlingerne lidt tid til at vise deres værdi. Her er der en rimelighed i, at en pris gives for en livslang indsats. På listen over modtagerne fylder fuserne allerede for meget. Ingen ved i dag, om Obama får held med de sundere af sine projekter - og hans magt er fortsat solidt miltært funderet. Resultater tak!
Er det ikke en smule tidligt? Manden har været Præsident i siger og skriver ca. måneder (ja måske ikke engang det?). Og hvad har han lavet? og udført? Stort set ingenting…
Jo, han har måske nok givet millioner af mennesker håb for verden, men har han decideret arbejdet for fred i verden, aktivt gået imod krig og militarisme. Æh nej…
Hvad angår nobel-priserne til nogle af de andre nævnte, må man ikke glemme, at Anwer Saddat rent faktisk sluttede fred med Israel i 1979; det kostede ham livet i 1981.
Jeg er ikke sikker på at demokrati og menneske-rettigheder er blevet styrket. Guantanomo eksisterer stadig, omend på vej til at blive lukket, førerløse dronefly slår mange mennesker ihjel i Pakistan og Afghanistan (på Obama’s direkte ordrer). Og ja, Obama har da mødtes med Chaves, Irans Præsident mm. - og talt med dem. Men er det virkeligt nok at gøre dette for at få en fredspris…
Mht. Obamas politk overfor Iran er det interessant at se nyhederne på svensk tv; de havde et indslag på SVT2, tror jeg det var, om at Iran og USA for første gang i 30 over havde mødtes officielt og talt sammen. Obama har også afskaffet noget af boykotten overfor Cuba mm.
Ang. militæret er det Obama, der bestemmer; han er chef for de væbnede styrker. Og det er ham, der giver ordrern - og militæret følger dem.
Du kan lide Obama, jeg kan lide Obama, alle kan lide Obama, men det ændrer ikke på det faktum at hans land er den største aggressor af alle verdens lande – dette alene burde være totalt diskvalificerende for ham til nogensinde at komme i betragtning til Nobels Fredspris… Jeg synes det er dybt grotesk, men desværre et retvisende billede af hvor virkelighedsfjern vores verden er blevet.. Tillykke Obama
Søren Espersen er i mod, så nu er jeg starks for :0)
Jeg tror man skal se på tildelingen som en støtte.
Hans kamp bliver støttet og måske er den givet i et håb om at det kan lette hans vej for at få bare et af hans mål gennemført.
B. Obama kastede George W. Bush´s neokonservative værdikamp på historiens mødding, hvor den rettelig hører hjemme. Derfor er det fuldt fortjent at han modtager fredsprisen.
Man forstår godt, at de neokonservative værdikæmpere i Dansk Folkeparti og Venstre er mindre begejstrede…
Tom Paamand siger:
Her er Alfred Nobels egen fundats fra 1895:
“… årligen utdelas som prisbelöning åt dem, som under det förlupne året hafva gjort menskligheten den största nytta. … åt den som har verkat mest eller best för folkens förbrödrande och afskaffande eller minskning af stående armeer samt bildande och spridande af fredskongresser. …”
Han har gjort flere ting.
For det første har han nedlagt det østeuropæiske missilskiold, for det andet taler han med Nord-Korea og Iran. Han har talt varmt for at skrotte alle atomvåben, han trækker sig ud af Irak hurtigere end lovet, han nedlægger Guantanamo lidt langsommere end lovet og han har skabt en helt anden atmosfære hvor der er tændt et håb. Dette mener jeg rent faktisk er en bedrift der bør anerskendes.
Dette på blot 9 mdr. Jeg kan ikke se andet end at han lever op til salig Alfred’s intentioner.
Ser vi tilbage på de personer som har modtaget prisen, så har mange af dem været involveret i voldshandlinger af forskellig art. Dette er efter min mening naturligt. Hvem kan ellers stifte fred? Andre end de der har magten til ufred?
Men når dette er sagt så er han fremdeles boss for en aggressiv supermagt. Alligevel føler jeg mig bedre tilpas i en verden hvor han er præsident fremfor Bush.
Men vi må jo se hvordan det går. Hvis Chamberlain havde fået fredsprisen i 1938 ville mange måske have bifaldt. Senere fik han skylden for en del nazismens fremmarch.
Den prisuddeling bliver da også mere og mere latterlig.
http://da.wikipedia.org/wiki/Nobels_fredspris
Ovenfor en liste til tidligere modtagere. Jeg så til min overraskelse at Chamberlain var modtager. Blot ikke i 1938
Visioner uden handling er svaghed. Skal vi betragte den amerikanske præsident for svag?
Hvilke diplomatiske løsninger er der tale om?
Nobels Freds pris for at opretholde status quo efter en krigsliderlig satan.
Det er jo til grin.
Ok, nu det er præcis som i Orwells “1984”:
* KRIG ER FRED
* FRIHED ER SLAVERI
* UVIDENHED ER STYRKE
Hvad skal der til for at få folk til at vågne op hugge hovederne af det ulækre bæst der har sat sig på menneskeheden?
Som den afdøde USA’ske komiker Bill Hicks sagde :
” I think the puppet on the right shares my beliefs..
I think the puppet on the left is more to my liking ”
When you win, you go into this smoking-room with the 12 industrialist scumbags who paid your election, a movie-screen comes down and they show you the JFK assasination from a never before seen angle..
http://www.youtube.com/watch?v=6fpqNBQKpA8&feature…
Personligt tror jeg nu bare de viser ham denne video af JFK’s livvagter der bliver beordret væk fra limoen til deres åbenlyse utilfredshed ..
http://www.youtube.com/watch?v=SvOi8SzwdK0&feature…
En time senere var JFK død .
Change, you said ??
Det er da muligt at Søren Espersen er imod, men det kunne jo være at hans begrundelse er den samme som Søren Pinds: at når GWBush ikke fik den, så skal Obama heller ikke have den (dette er ikke en joke - det står i et andet telegram fra idag!)
Så jeg er stadig imod, uanste hvor meget man så prøver at tolke Frække Frederiks intentioner.
Det er muligt at Obama gør sig fortjent til prisen på et tidspunkt, men sålænge han er præsident vil prisen kunne tolkes som delvis tilfaldende embedet/nationen, og det er simpelthen uacceptabelt!
Sven Karlsen siger:
“Det er muligt at Obama gør sig fortjent til prisen på et tidspunkt, men sålænge han er præsident vil prisen kunne tolkes som delvis tilfaldende embedet/nationen, og det er simpelthen uacceptabelt!”
Hej Sven. Det kan jeg godt følge dig i.
@Bjørn Herring, Oama har ganske rigtigt gjort mange ting:
Han har ikke nedlagt det østeuropæiske missilskjold. Udviklingen af det fortsætter, blot omlagt til mere fleksible placeringer på skibe.
Han vil nok gerne nedlægge Guantanamo, men har også stoppet opgøret med politikken bag. De tilsvarende fængsler rundt om i verden er hverken afslørede, eller lukkede, inklusive det stærkt kritiserede Bagram. Nogle beslutninger er omgjort, men hele opgøret med Bushs ulovligheder sker ikke engang skjult, det eksisterer ikke.
Han har kommet med den sædvanlige tale om skrotning af atomvåben, uden selv at turde gå forrest selv med små skridt. Han taler med Nord-Korea og Iran, og kræver en nedrustning hos dem, han selv ikke vil leve op til. Og ignorerer lige som sine forgængere, når FNs våbeninspektører modsiger at Iran udvikler atomvåben.
Obama dræber fortsat sine fjender over alt i verden, uden foregående rettergang eller aftale med de lande, de opholder sig i. Forestil dig hysteriet, hvis nogen dristede sig til samme politik over for USA. Etc…
Generelt har han rejst håb, uden handling. Og det er ganske rigtig en bedrift. Obama, som sidder med magten over de største våben, undlader at affyre nogle af dem. Ikke nogen fundamental ændring, blot en lille justering i den rigtige retning.
Alfred Nobels pris skulle gå til dem, der arbejder for fundamentale ændringer mod en verden uden behov for våben. Naivt og verdensfjernt måske, men sådan var målet. En støtte til de største drømmere!
Bjørn,
Det er en anden Chamberlain, der har modtaget Nobels fredspris. Nærmere bestemt er det Austen Chamberlain, der var storebror til den noget mere berømte / berygtede Neville (som garanteret er den Chamberlain du tænker på – det var Neville, der besøgte Hitler og talte om “peace in our time”.)
vh Simon
Det er rigtigt at Barack Obama ikke har været præsindet i lang tid, men det er ikke som mange hævder ensbetydende med at han ikke allerede har udrettet noget stort.
Barack Obama har parkeret George W. Bush på historiens mødding og det er først og fremmest derfor han får prisen hvilket også fremgår både eksplicit og implicit af begrundelsen.
Når han modtager prisen allerede nu, så er det jo netop for at skære ud i pap, at han primært får prisen fordi han har befriet verden for et aggressivt USA præget af en krigsliderlige, racistiske og imperialistiske neokonservatisme.
Det er også grunden til at de neokonservative islamofober i Danmark og andre steder lige nu er ved at gå ud af deres gode skind. De mærker tydeligt hvordan nettet strammes, og hvordan den neokonservative værdikamp mere og mere bliver en anakronisme verden morer sig over.
Folkene bag Nobels Fredspris har i dag spurgt om verden kan undvære den neokonservative værdikamp.
Og Barack Obamas svar et klart og tydeligt og entydigt:
Yes We can!
Simon:
“Bjørn,
Det er en anden Chamberlain, der har modtaget Nobels fredspris. Nærmere bestemt er det Austen Chamberlain, der var storebror til den noget mere berømte / berygtede Neville (som garanteret er den Chamberlain du tænker på – det var Neville, der besøgte Hitler og talte om “peace in our time”.)”
Jeg fandt også ud af det for lidt siden. Burde have set det i første omgang, men det smuttede altså. Men navnet smagte ligesom lidt af fisk.
Men iøvrigt siger Obama nu at han ikke fortjener prisen, i lighed med mange på denne tråd.
Hvis nogen så formanden for det norske nobelkomite lægge sine begrundelser frem, så kunne man i den højre side se en høj mand der ikke helt kunne holde sig alvorlig.
Jeg kender ham fra norsk TV som en meget begavet og humoristisk anlagt mand (fra Nordnorge).
Det skulle ikke undre mig om det var hans påfund for på denne måde at skabe en slags forpligtelse indeni Obama.
Hvis dette lykkes er det måske en lille (nobel) pris at betale.
Jeg kan sagtens se Toms og Svens indvendiger, men jeg hælder nu fortsat til at det måske ikke er en så tosset idé at give Obama prisen.
Hvis man ser på Nobels fredspris med strængt analneurotiske øjne er der ingen der fortjener den alligevel.
Geir Lundestad
Direktør
Dr. philos., Professor i historie, Universitetet i Oslo
Manden heder Geir Lundestad. Han sidder ikke i selve komiteen, men er ansat i nobelinstituttet.
Jeg ønsker Barry Soetoro tillykke med våbenfabrikant Alfred Nobels fredspris på trods af, at han ikke har udrettet andet end at vedligeholde to krige, bombe Månen samt planlægge tvangsvaccination af den amerikanske befolkning med dødbringende vacciner. Det er ren fascisme.
Hvad var det nu han sagde under sin valgkamp… Chains We Can Believe In..!
Det er ok. Tonen i barnekammeret er ændret. Det er slet ikke så ringe og et sted skal man jo starte.
Har han bombet månen?
Kom der nogle til skade?
“Den prisuddeling bliver da også mere og mere latterlig.”
en sjælden gang imellem er jeg enig med Kim Vibe og nu også med Søren Espersen :)
Han sagde i radioavisen (hvis jeg husker korrekt) noget med, at man ikke kan give en fredspris til folk der sender soldater i krig…
Som man kan se er der intet om konkrete resultater i begrundelsen for Obamas pris.
http://www.information.dk/206756
For en god ordens skyld: min kritik mod Nobel-kommiteens beslutning forholder sig på ingen måde til deres statutter, men til de signaler som deres afgørelse udtrykker.
Hvis Nobel-kommiteen har bare en brøkdel af den intelligens som burde kunne forventes af folk med deres titel og position, og hvis de vitterligt forholder sig til at prisen hedder “Nobels Fredspris” i folkemunde, så bør de også kunne tænke så langt at de erkender at den vurderes spontant af verden, og ikke som en eller anden kringlet juridisk tolkning af hvad der står i fondens formålsparagraffer.
Med andre ord: prisen må uddeles i tråd med Nobels ånd, - ikke efter en stram juridisk tolkning af nogle ord han skrev for længe siden.
Som om Obama ikke har rigeligt at leve op til i forvejen? Nå, men så må vi bare håbe han kan levere varen ellers er det ikke kun et selvmål til den noble kommité i Stockholm, men til hele den oplyste civilisation. På den anden side er det altid godt at rose dem man forventer noget af. Håber det virker.