Eneste mulighed eller et idiotisk valg?

Obama får fredsprisen for sine visioner om diplomatiske løsninger, mellemfolkeligt samarbejde og en verden fri for atomvåben. Sådan lød nobelpriskomiteens begrundelse, da den i går offentliggjorde, at valget var faldet på den amerikanske præsident.

Og tidligere udenrigsminister Mogens Lykketoft (S) er enig med komiteens beslutning. Han mener slet ikke, at der var et valg.

»Han er jo det nulevende menneske, der kan gøre den største forskel overhovedet. Han er ene mand gået i offensiven og har ændret den amerikanske politik. Jeg kan ikke se, hvem man ellers skulle have valgt,« siger Mogens Lykketoft, der fremhæver Obamas tale om atomnedrustning i Prag, hans beslutning om at skrotte USA’s missil-skjold i Polen og Tjekkiet, tilbagetrækningen fra Irak og talen i Kairo, der rakte hånden ud til den arabiske verden.

Også Bertil Heulin, sikkerhedsekspert med speciale i atomvåben, mener, at det er et glimrende valg.

»Særligt at de peger på hans arbejde for nedrustning af atomvåben, harmonerer jo i høj grad med prisens formål. Det sker jo nok ikke i min levetid, at vi får en atomvåbenfri verden, men det, at han har revitaliseret debatten, er bemærkelsesværdigt,« siger Bertel Heurlin, der fortæller, at det amerikanske magasin Bulletin of the Atomic Scientists har skruet dommedagsuret helt ned på syv minutter i 12 efter Obamas udmeldinger.

Jeg undrer mig!

Ikke alle er ligeså begejstrede. Michael Clemmensen, pensioneret brigadegeneral og seniorforsker i militærhistorie ved Forsvarsakademiet, undrer sig såre.

»Det er grundlæggende idiotisk og lallende, når han ikke har opnået noget som helst konkret resultat. Han fortjener den lige så meget som Chamberlain fortjente den, hvis han havde fået den i 1938,« lyder den hårde dom fra Clemmesen. Han mener, at det er glimrende for verdensfreden, at Obama har fået »vippet Bush-regeringen af pinden.«

»Men efter han er blevet præsident, har han gravet sig totalt ned i indenrigspolitiske spørgsmål. De eneste udenrigspolitiske tiltag, han har foretaget, bygger på, at dem på den anden side af bordet har samme verdensbillede og motivation som ham selv. Men der er intet sket, når det gælder Nordkorea, Iran, Rusland og Israel,« mener den pensionerede militærmand.

Et hop i blinde

Også Peter Viggo Jakobsen, lektor på Institut for Statsvidenskab på Københavns Universitet, blev »dybt overrasket« over valget. Og han mener, at valget er en anelse uopfindsomt.

»Det må jo være fordi, de ikke kan finde på andre at give den til. Det, han reelt har gjort, er at sige, at atomvåben skal afskaffes, når han engang er død. Så har han talt pænt til muslimerne og sagt i FN, at han godt kan lide organisationen,« lyder Peter Viggo Jacobsen vurdering af Obamas internationale meritter indtil videre.

»Giv dog manden prisen, når han har indgået en aftale, der viser, at vi kommer af med nogle våben. Han får den på hensigtserklæringer. Hvis prisen kan være med til at støtte ham og sikre, at han når i land med meget af det, han gerne vil, så er det selvfølgelig fint. Men det er reelt et hop i blinde,« siger Petter Viggo Jacobsen og tilføjer:

»Så skulle man måske hellere have givet den til Ronald Reagan for rent faktisk at få skåret massivt ned på atomvåbenlagrene på et tidspunkt, hvor man stadig ikke kunne finde ud af, om Sovjetunionen var farlig eller ej.«

Til det amerikanske folk?

Ole Wæver, professor i statskundskab ved Københavns Universitet, understreger, at han generelt er ‘Obama-positiv’ og gerne vil medgive, at netop denne pris kan gøre noget for verdensfreden.

»Men så skulle man måske have givet prisen til det amerikanske folk. For hvis den begivenhed, vi ser som positiv, er valget af Obama, så er det jo ikke ham, der har gjort det,« siger Ole Wæver, der mener, at man skal huske den baggrund, som Obama bliver vurderet på.

»Meget af begrundelsen går på, at han generelt er tilhænger af multilateralt diplomati og internationalt samarbejde, og det er jo kun bemærkelsesværdigt, fordi vi har haft George Bush inden. Enhver efterfølger ville i virkeligheden kunne have fået den. Det er lige før, man skulle have givet den til George Bush for at have gjort os så deprimerede, at vi bliver glade, når det holder op,« slutter Wæver.

Den norske jurist Fredrik S. Heffermehl udgav sidste år bogen Nobels vilje, der skabte stor debat om, hvorvidt nobelkomitéen var kommet alt for langt væk fra prisens oprindelige formål. Han var i går splittet over, at valget var faldet på Omaba.

»På den ene siden er jeg begejstret over, at tingene går i den rigtige retning. De har med valget af Obama erkendt, at prisen skal hædre arbejdet for internationalt samarbejde om afmilitarisering,« siger Fredrik S. Heffermehl, der dog hellere så, at den blev brugt til at skabe fokus på dem, som under statsmandsniveau arbejder for samme.

Folk, der har gjort noget

»Der er f. eks. i USA en række oplagte nedrustningsfolk, som det ville være oplagt at bringe til offentlighedens kendskab. Den chance forspildte komitéen,« siger Fredrik S. Heffermehl

Ifølge Wæver er prisen for det meste blevet givet til folk, der har sat noget på spil.

»Det ironiske er, at selv de mest udskældte priser, der er blevet givet - eksempelvis Arafat og Peres samt Kissinger og Le Duc Tho - trods alt blev givet på grundlag af, at de havde gjort noget. De traf svære valg og satte sig ned med nogle, de ellers ikke ville sætte sig sammen med. Det var folk, der havde valgt noget med konsekvenser. Det synes jeg ikke, man kan sige, Obama har gjort endnu,« siger Wæver.

ansp@infomation.dk