DONG Energy øger nu tempoet i den revolution, der ifølge koncernchef Anders Eldrup er i gang i energisektoren for - som Eldrup udtrykker det - »at gøre sort til grønt«.
DONG vil droppe tre påtænkte kulkraftværker uden for Danmarks grænser, lukke to eksisterende kraftværksblokke med kul herhjemme samt omstille to andre hjemlige kraftværksblokke fra kul til biomasse.
Parallelt hermed fortsætter DONG investeringerne i en række nye vindmølleparker, ligesom man undersøger mulighederne for at skifte til endnu mere biomasse eller naturgas i kraftværkerne.
»Vores kulforbrug og CO2-udledning vil falde betydeligt. Målet er, at en kilowatt-time el produceret af DONG i 2040 skal udlede 85 procent mindre CO2 end i dag,« siger Anders Eldrup.
DONG startede for et par år siden forundersøgelserne til i alt fire nye kulkraftværker uden for Danmark: Et i Skotland, et i England samt to i Tyskland ved henholdsvis Emden og Greifswald.
»De tre førstnævnte har vi nu besluttet at droppe. Det engelske projekt kører vi videre med henblik på at lave et naturgas- eller biomasse- fyret kraftværk eller måske begge dele. Men det skotske projekt og projektet i Emden bliver opgivet,« siger Eldrup.
Når det gælder de kontroversielle planer for et kulkraftværk ved Greifswald, hvor bl.a. lokale borger- og miljøgrupper protesterer, har DONG ikke taget nogen beslutning. I øjeblikket afventer man en stillingtagen til projektets miljøansøgning fra såvel de tyske myndigheder som EU-myndighederne i Bruxelles. Der kan gå op til et år, før DONG kan tage stilling.
»Når vi skal beslutte os om Greifswald, er det afgørende, hvilke vilkår der knyttes til en miljøgodkendelse,« siger Eldrup.
»De nye beslutninger betyder en væsentlig forenkling af vores langsigtede investeringsprofil. Vi regner ikke længere med, at vi skal bygge kulfyrede kraftværker uden for Danmark - med den lille parentes omkring Greifswald.«
85 procents reduktion
I Danmark har DONG 10 værker med sammenlagt ca. 20 kraftværksblokke, fyret med forskellige brændsler.
»Sidste år lukkede vi to af de gamle kulblokke. Nu har vi besluttet at lukke yderligere en eller to af de lidt større blokke med kulfyring, selv om de egentlig godt kunne køre lidt længere. Dertil har vi fremskredne planer om at ombygge to af de eksisterende kulblokke til biomasse,« siger Anders Eldrup.
Der er sat navn på, hvilke kulfyrede anlæg, der skal lukkes eller omstilles, men der skal bl.a. ske en orientering af de involverede medarbejdere, før det offentliggøres.
»Parallelt med vore fortsatte investeringer i vindmøller tegner der sig en ret kontant ændring af vor portefølje. Vores kulforbrug vil falde betydeligt, og de tre ting, vi nu især satser på, er vind, biomasse og naturgas. Hvis vi på den lange bane skal videre med kul, så skal det være med CCS,« understreger DONG-chefen med henvisning til Carbon Capture and Storage-teknikken til indfangning og undergrundslagring af kulrøgens CO2. CCS-teknikken er endnu i udviklingsfasen og prisen alt for høj.
De nye beslutninger skal sætte fart på DONG’s egen grønne revolution, der har som mål at vende koncernens nuværende produktionssystem - med 85 procent CO2-forurenende fossil energi og 15 procent CO2-fri, vedvarende energi - helt på hovedet.
»Vi har defineret vort mål helt præcist. Når vi i dag producerer en kilowatt-time, så fører det til udledning af 638 gram CO2. Målsætningen er at reducere dette til 100 gram pr. kilowatt-time inden 2040, dvs. en reduktion med 85 procent. De første 10 år vil vi nå halvvejs til målet, de følgende 20 år tager vi den anden halvdel. Vi kører altså dobbelt så hurtigt i starten.«
DONG har netop indviet verdens største havmøllepark ud for den jyske vestkyst: Horns Rev 2 med 91 møller, der nu leverer el til 200.000 husstande.
»Vi er i dag verdens førende på havvindmøller, og vi har til hensigt at udvide betydeligt de kommende år. Vi planlægger bl.a. en havmøllepark i Storbritannien, der er dobbelt så stor som den netop indviede, ja, vi planlægger endog en i England, der vil blive tre gange så stor som den i dag største.
Det handler om London Array-projektet, som DONG skal realisere sammen med elselskabet E.ON og selskabet Masdar fra Abu Dhabi, og som fuldt udbygget vil kunne bestå af omkring 340 vindmøller og levere el til 750.000 husstande.
»Den store møllepark er muliggjort af en beslutning i den britiske regering om at give speciel støtte til projektet helt frem til 2037,« oplyser Anders Eldrup.
Politikerne svigter
Dette er ifølge DONG’s chef et eksempel på, at det politiske system udviser rettidig omhu og skaber de betingelser, der gør det muligt for energisektorens virksomheder at omstille til mere klimavenlig produktion. Denne rettidige omhu er der imidlertid stærk mangel på, og det politiske system svigter på flere strækninger den grønne revolution.
»Når det gælder tiden efter 2012, stirrer vi ind i en black box, for vi kender ikke reglerne for CO2-systemet. Det er et stort problem for industrien,« siger Eldrup.
Han sigter til usikker- heden om, hvad der globalt og i EU kommer til at gælde af spilleregler, når Kyoto-aftalen udløber om godt tre år. Vil der f.eks. være en international pris på CO2, hvor høj vil den være, og hvilke regler vil gælde for handel med kvoter?
»Vi risikerer, at grønne investeringer holdes tilbage, indtil der er et klart signal. Det er ikke godt. Hvis vi skal kunne gennemføre denne revolution, er vi nødt til at foretage enorme og stærkt stigende investeringer. Derfor er usikkerheden om spillets regler efter 2012 meget slemt.«
Usikkerheden om rammebetingelserne gælder internationalt, men den gælder også herhjemme, påpeger Eldrup. Den stærke vindkraftudbygning skal f.eks. gå hånd i hånd med udbredelsen af elbiler, der kan aftage noget af vindmøllestrømmen og dermed virke som rullende energilager, men der er fortsat politisk usikkerhed om vilkårene for el- biler i Danmark.
»De første elbiler kommer i 2011, men vi ved ikke, hvordan reglerne ser ud efter 2012. Frem til da er elbilerne afgiftsfritaget, men efter 2012 kender vi ikke vilkårene. Hvis der ikke via afgiftsreglerne kommer en kraftig subsidiering af elbilerne, som kan hjælpe systemet i gang, så bliver det ikke til noget. Det kan blive knald eller fald for projektet, og den politiske usikkerhed er derfor meget, meget generende for de store investeringer, der skal foretages i systemet, dets infrastruktur osv.,« siger DONG’s koncernchef.
Kommentarer
Spørgsmål: hvor vil de få den biomasse fra? Allerede nu er der kamp om den. Der er kun ca. 1 Mt unyttet halm tilbage. Over 80% af alle træpiller brændt i Danske kraftværker og hjem bliver importeret. Biomasseproduktionen can simpelthen ikke følge med vores energiforbrug.
Fint at Dong fokuserer på at gavne klimaet - gør alle vores EU-partnere en lige så seriøs indsats ?
Det er ret vigtigt, at alle EU lande går i front i denne sag.
EU er verdens støste handelsblok , og når man er størst, så kan man påvirke andre.- forudsat man ikke selv har et par svage led i rækkerne.
godt spørgsmål Thomas Holm.
vi mangler politikere der stiller sig selv samme fundementale spørgsmål og finder svaret, lean energy, for vores energi resime der forbruger vi ca 50-70% mere energi end nødventigt, for at løse opgaven, en normal dansk husholdning kan uden de store sværslag reducere sit energi behov til opvarming og el med henholdsvis, 50-60% for varme, og 20-50% til el. bare ved at bruge energien mere effektivt uden at gå på kompromis med den komfort vi har idag, jo det eneste vi faktisk skal undlade at gøre det er at tøre tøj i tøretumbleren, hvor der ikke endnu er et energi rigigt alternativ, i vores egen husholdning ja der gik vi for få årsiden fra at forbruge 5500 kw el pr år. til et forbrug der nu ligger på lidt under 4000 kw el pr år. vi slukkede alle røde øjen på vores maskiker der hjemme, tørende tøjet på tøresnoren, og skiftede koncekvent til elspare pære i hele huset når der skulle skiftes en pære, en besparelse på ca 27%. ca 3000 kr om året som vi nu kan bruge til ting der er lidt sjovere end at kikke på et rødt øje på vores tv.
industrien kunne uden store kampe med lethed spare samme 20-50% af deres energi behov til el, og meget mere i varme behov, det gælder over alt i samfundet, vi spilder energien uden at der er reelt værdiskabende aktivitet bag vores energi forbrug derfor, begrebet lean energy. det handler i alt sin enkelhed om at forbruge mindre, mens vi beholder samme komfort som idag,
En reduktion på 50% af energi forbruget, ja og nu er opgaven med at finde alterantiver halveret,
vi har faktisk stadigt en del overskud af affald, som der ikke er udnyttet, i Danmark vi skal i fremtiden helt væk fra at se affald som affald nej resurse genindving er det korekte og mest rigtige syn på affald, for der er mange mange resurser som vi endnu ikke genanvnder rigitgt hvor er panten på alt den plastik som vi smider ud ny plastik koster meget energi at lave, hvorfor kan vi stadigt købe dåse thomater uden at vi betaler pant på dåsen ?. shampo flasker uden pant, glas med mamalade & syltede agurker uden pant, ja hele den debat handler om energi forbruget og om det overforbrug af resurser der gør at samfundet ikke bruger energien lean, fremtidens subermarkdet der skal modtagelsen af brugt embelage være en stor del af det at sælge vare til forbrugeren man kunne exembelvist også tænke sig butikker i byerne hvor man modtog embelage og betalte den pant retur og sorterede efterfølgede alt op til genbrug, der existere ikke noget der heder affald. Nej det hele er resurser der endnu ikke er genbrugt.,