Opslag til denne artikel

Emneord:Kødbyen
Organisationer:Københavns Kommune
Steder:København, Østerbro

Der svæver et par sultne gopler midt i lokalet. Der er ikke noget mad til dem i det enorme akvarium, men det skal der snart gøres noget ved - for de pynter ikke, hvis de ligger livløse og blege på bunden.

Fiskebaren har ligget i Den Hvide Kødby i tre måneder. Her fandt Anders Selmer og Bagge Algreen-Ussing nogle lokaler, som de kunne bygge op fra bunden. De kunne hænge gamle kødkroge i garderoben, bygge en bar af gamle dørkarme, og lave et stort rundt akvarium med gopler.

»Vi ville lave noget anderledes, og så tror vi, at Kødbyen udvikler sig til at få et brand, som vi gerne vil være en del af: Det er sjovere at være del af en subkultur end at være en strøgforretning,« siger Bagge Algreen-Ussing.

Privatisering?

Restaurantejeren fortæller, at den største udfordring har været at finde de rigtige lokaler, og at finde ud af, hvad man måtte, og ikke måtte, i den fredede bygning:

»Vi var indstillet på, at det ville tage noget tid - og det gjorde det. Det er synd, at Københavns Kommune ikke afsætter nogle flere ressourcer til at varetage udlejningen, for de kunne leje meget mere ud, hvis det gik lidt hurtigere. Hvis det var en privat virksomhed, der skulle udleje lokalerne i Kødbyen, ville der være mange flere folk ansat - fordi man gerne ville tjene pengene«.

Idéen om at privatisere Kødbyen er ikke fremmed for Københavns Kommune. Kulturborgmester Pia Allerslev har faktisk sat Kødbyen på en liste over kommunens ejendomme, som hun er interesseret i at sælge.

»Principielt har jeg ikke noget imod, at Kødbyen sælges, selv om jeg ikke helt kan overskue konsekvenserne for os lejere,« siger Bagge Algreen-Ussing.

Han kan ellers godt lide tanken om, at Københavns Kommune ejer området, og han mener, at et samarbejde mellem kommune og private kan udelukke de mest spekulative investorer.

»Men det skal selvfølgelig fungere tilfredsstillende for begge parter, og det er ikke altid tilfældet. Hvis man vil skabe et kreativt miljø, er man nødt til at lempe lidt på alle de firkantede regler,« siger han og henviser til, at natklubben Kødboderne 18, der ligger inde i krogen af Kødbyen, nu står over for en lukning. Tilsyneladende på grund af uoverensstemmelser i forhold til lejekontrakten.

»Det er et stort tab for Kødbyen, hvis de lukker. Det var dem, der var med til at starte hele undergrundsscenen herude. Og hvis Københavns Kommune ikke tænker nærmere over det, så kan de miste noget værdifuldt,« siger Bagge Algreen-Ussing.

Når vinteren kommer

Den Hvide Kødby skal bevare sin rå karakter, understreger han. Og derfor betyder det meget, at området og facaderne er fredet. På den anden side er det vigtigt for de nye kreative lejere, at der kommer mere liv.

»Det kan stadig være meget dødt herude, især i dagtimerne, og når det nu bliver vinter, og det bliver mørkt ved fire-fem tiden, så skal der altså noget til. Her er helt mørkt - så man kunne starte med noget ordentlig belysning,« siger han.

Bagge Algreen-Ussing er ikke afvisende over for, at Københavns Kommune har inviteret supermarkeder ind i Kødbyen:

»Det ville ikke være så tosset at få noget dagligdags liv herud, men supermarkeder er selvfølgelig ikke så spændende. Det kunne være sjovere, hvis der var nogle tøjbutikker, der havde nosser til det«.

Rå mad og beton

Der er travlt i Fiskebaren op til åbningstid. Champagneglassene skal en ekstra gang i opvaskemaskinen, da der er kalkpletter på, og kokkene knokler ude i det store industrikøkken. Om få timer vil restauranten være fuld af gæster - og indgangen til Den Hvide Kødby fuld af unge prostituerede kvinder.

»Det er absurd, og der er helt sikkert nogle af vores gæster, der synes, det er for absurd, til at de kan abstrahere fra det og hygge sig med maden. Ikke desto mindre, så har jeg set prostitution i alle de storbyer, jeg har været i. Og specielt i de områder, hvor der er spændende. Det er i de mere underudviklede kvarterer, at subkulturer opstår, og der bor altså ofte en blanding af bumser, kreative og ludere. Et eller andet sted er det altså sjovere end Østerbro - men det er samtidig en fortrængning, for det er en stor tragedie for pigerne,« siger Bagge Algreen-Ussing.

Han tror på Den Hvide Kødbys fremtid som et kulturområde, hvor køderhverv, gallerier, tebutikker, kontorer, restauranter og mange andre kan leve side om side:

»Det er en smuk tanke, og vi er i løbende dialog med de gamle køderhverv omkring det. Nogle gamle sure slagtere vælger bare at smutte, men dem, der bliver, er interesserede i, at vi finder frem til nogen fælles løsninger,« siger han og fortsætter: »Om 10 år er det måske mere kommercielt, men det må man tage med. Det er ofte den vej, det går«.

Ude på Flæsketorvet står køkkenchef Martin Bentzen og ryger en smøg inden aftenen for alvor går i gang. Det store hit for tiden er østers.

»Folk er vilde med det rå,« siger han og kigger ud over parkeringspladsen og betonbyggeriet: »Nu mangler vi bare lidt liv og lidt lys«.

Serie: Kødbyen

Den Hvide Kødby på Vesterbro i København undergår i disse år enorme forandringer. Men til hvad? En dansk udgave af New Yorks Meatpacking District, et unikt kulturområde, hvor slagtere og galleriejere bor lykkeligt side om side? Eller et kaos af sure slagtere, utilfredse kreative kræfter og supermarkeder?

Information besøger de involverede, der hvor de holder til, og spørger, hvad de mener. Føljetonen afsluttes på Københavns Rådhus, hvor Københavns kulturborgmester Pia Allerslev vil forholde sig til stemmerne fra Den Hvide Kødby