KLIMAET ER IKKE godt i Klimaministeriet. I torsdags opsagde ministeriets internationale chefforhandler, Thomas Becker, sit j0b pr. 31. januar 2010. Ministeriet svarede med fluks at fritage Becker for hans opgaver. Det står enhver frit for at overveje, om hans opsigelse nu også var frivillig.
Så meget står klart, at Becker har været klemt af et kultursammenstød. Han er skolet i Miljøministeriet og er bærer af den foretagsomme pionerånd, der oprindeligt var Miljøministeriets særpræg. Det har ikke huet hans nærmeste foresatte, Klimaministeriets departementschef Thomas Egebo, som regeringen har hentet fra en departementschefstilling i Transportministeriet, der traditionelt er præget af topstyret kæft, trit og retning.
KONTROLFREAK synes at være en af de nutidige betegnelser, man kan sætte på departementschef Egebo. Det bekræftes af Egebos tidligere politiske chef, fhv. transportminister Flemming Hansen. I sin erindringsbog Politik til tiden beskriver Flemming Hansen, hvorledes Egebo gennem ministerens forkontor udspionerede, hvem ministeren ringede op til, således at Egebo bagefter kunne afhøre ministeren om samtalens indhold.
Egebo synes at have chikaneret sin chefforhandler Becker efter bedste evne. Bl.a. har Egebo sørget for at tildele Becker en skriftlig irettesættelse og advarsel for spirituøs beskænkning af internationale mødedeltagere - dog langt under det omfang, som statsminister Løkke har sat standard for.
Becker er ikke eneste offer for departementschef Egebos herskertrang. I maj måned i år klagede alle 40 medarbejdere i Afdelingen for Globalt Klima i en fælles henvendelse over en konfrontatorisk og intimiderende ministerieledelse.
OVEN I BØVLET i Klimaministeriet har Becker skullet brydes med konkurrenceforholdet til Statsministeriet op til det globale klimatopmøde i december. Allerede i Anders Foghs embedstid manøvrerede Statsministeriet således, at hvis topmødet blev en succes, kunne statsministeren tage æren, og hvis det blev en fuser, tilfaldt ansvaret klimaminister Connie Hedegaard. Den kurs har Lars Løkke fastholdt.
Statsministeriets topmand på klimaområdet er Bo Lidegaard - en sværvægter, der også har et imponerende historisk forfatterskab bag sig, bl.a. med anmelderberømmede skildringer af Jens Otto Krag og fremstillinger af Danmarks udenrigspolitiske balancegange i 1900-tallet. Man kan let forestille sig, hvorledes to markante og selvbevidste personligheder som Thomas Becker og Bo Lidegaard har kunnet tørne sammen.
Oppositionen griber chancen til at grille regeringen over klimakokset, og det er dens gode ret. Men det er ikke personbeklædningen af danske embedsroller, der afgør udfaldet af decemberkonferencen. Det er langt større kræfter - som f.eks. om USA kan blive enig med sig selv og med Kina.
Kommentarer
Atter en fremragende og skarpsindig leder fra David Rehling.
“Allerede i Anders Foghs embedstid manøvrerede Statsministeriet således, at hvis topmødet blev en succes, kunne statsministeren tage æren, og hvis det blev en fuser, tilfaldt ansvaret klimaminister Connie Hedegaard. Den kurs har Lars Løkke fastholdt.”
Det er nemlig her hunden ligger begravet. Klimaminsiteren blev oprindeligt flyttet fra miljøministeriet, hvor hun efter alt at dømme var for “aktivistisk” i forhold til regeringens smag, til et nyoprettet klimaministerium med det eksplicitte formål at forberede COP-15, hvorefter klimaministeren er “undværlig”.
Connie Hedegaard er ganske rigtigt udset til at være “the fall guy” når klimaforhandlingerne bliver en fiasko for Danmark. Én ting er at de store kuldioxid-forureneres fodslæben truer konferencen, men det sidste bidrag til fiaskoen leveres af Connie Hedegaard selv, som tydeligvis ikke har de lederegenskaber som skal til for at sikre en succes.
At et “dårligt klimaministerium” har fået lov til at udvikle sig i månedsvis, og at det endog er kommet så vidt at fagforeningen har været inde over, tyder på en svag og uopmærksom minister som ikke har fået sat sin departementschef på plads eller udskiftet ham. Connie Hedegaard har haft travlt med at spise pindemadder og komme med luftige udtalelser rundt omkring i verdens hovestæder… at imens departementschefen har haft travlt med at ødelægge projektet indefra.
At fyre den medarbejder, som i årevis har ledt delforhandlingerne må se underligt ud for de udenlandske diplomater, og vække berettiget tvivl om regeringens troværdighed.
At Connie Hedegaard derefter går på TV og afviser at der eksisterer et problem og opfordrer til at “stoppe med mudderkastningen” fuldender billedet af en minister helt uden den basale forståelse for det arbejde der udføres under departementschefsniveau.
Godt at oppositionen nu omsider giver klimaministeriet den bevågenhed, sagen fortjener, lad os håbe det ikke er for sent.
Ak ja, ”konspirationsteorier” er der nok af. Hvilket parti i ”oppositionen”, udenfor den egentlige regering, har mon en interesse i at klimakonferencen bliver en fuser? Hvem er mon ”muldvarpe” i Statsministeriet?
Meget kan man let forestille sig.