Nobelpris i økonomi med klare politiske budskaber

NEW YORK - »To amerikanere har vundet Nobelprisen i økonomi - og ingen af dem er præsident Obama,« lød det muntert og med slet skjult ironi fra tv-værten Mark Haines mandag morgen på finansstationen CNBC.

Efter weekendens hidsige debat om, hvorvidt Obama fortjente Fredsprisen, var nyheden om, at Elinor Ostrom og Oliver Williamson deler årets Nobelpris i økonomi, ingen bombe. De to prisvindere vil næppe vække samme hede debat som Obama og sidste års modtager, New York Times-skribenten Paul Krugman.

Klare signaler

Men valget af Ostrom og Williamson indeholder lige så klare politiske signaler som valget af de tidligere vindere - og var en stor overraskelse i økonomiens verden. Bookmakerne havde ifølge Forbes tippet Williamson til odds 50, mens Ostrom slet ikke figurerede på favoritlisten.

Sidste års modtager, Princeton-professor Krugman, markerede sig straks med skarpe krav om flere offentlige investeringer og mere finansiel regulering. Siden fulgte et horribelt år med finanskrise og global recession - som Financial Times bemærker også et år, der har udstillet den klassiske økonomiske teoris svagheder.

Det er næppe noget tilfælde, at årets vindere begge beskæftiger sig med markedsteoriens grænser og begrænsninger - og på hver sin måde gør op med den klassiske teori om, at en fri og ureguleret markedsplads med privat ejendomsret får alle aktører til at agere i egen interesse.

Går imod klassisk teori

Nobel-komiteen belønner både Ostrom og Williamson for deres »analyse af økonomiske styreformer«. Elinor Ostrom har ifølge komitéen vist, hvordan fælles brugerstyrede områder ikke altid er dårligt ledet og bør reguleres eller privatiseres, som den klassiske teori ellers dikterer. Hun har blandt andet set på fiskeområder, skove, søer og grundvand og konkluderet, at resultatet kan være bedre, end den klassiske såkaldte »tragedy of the commons«-teori foreskriver.

Hun afviser ikke teorien om, at brugere som regel vil misbruge offentlige goder uden fast ejendomsret, men viser derimod, hvorfor teorien ikke altid holder i praksis: Typisk via aktivt deltagende brugere, som selv udvikler og håndhæver regler.

Williamson har især forsket i konfliktløsning internt i virksomheder og mellem konkurrerende virksomheder på markeder med begrænset konkurrence, og hans arbejde forklarer blandt andet brugen af outsourcing og forskellen på sektorer med få store og mange små virksomheder.

Første kvinde

Elinor Ostrom er den første kvindelige modtager af Nobels økonomiske pris, siden prisen blev indstiftet i 1969. Hun er oprindelig uddannet i statskundskab, men betegner sig selv som »politisk økonom«. For Robert Shiller, økonom ved Yale, er begge prisvindere et tegn på, at de sociale videnskaber smelter sammen i disse år.

»Økonomisk videnskab har været for isoleret. Vi sad fast i de effektive markeder, og det afsporede vores tænkning,« siger han til New York Times og tilføjer om Williamsons arbejde: »Når folk handler med hinanden, udvikler de en fælles forståelse. De kan ikke forudse alt, der vil altid være et element af tillid.«

Williamsons arbejde er interessant i forhold til arbejdet med globale finansreformer, mens Ostroms teorier er åbenlyst relevante i klimadebatten. Hvorvidt årets mest omdiskuterede og også suverænt mest magtfulde prisvinder, Præsident Obama, har nået at nærstudere de to vinderes teorier melder historien dog indtil videre ikke noget om.