Socialdemokraterne vil ikke finansiere regeringens nye ungepakke med midler fra globaliseringspuljen. Det gør partiet nu klart, efter at regeringen har meldt ud, at pengene til regeringens ungepakke skal tages fra den globaliseringspulje, som regeringspartierne, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre og Socialdemokraterne står bag.

»Vores svar til regeringen er, at de ikke kan komme med den type forslag og så tro, at den øvrige del af oppositionen vil være med til finansiere det. Vi diskuterer ikke regeringens pakke, for vi er ikke med til at finansiere den,« fastslår Socialdemokraternes finansordfører, Morten Bødskov.

Ifølge finansordføreren er det især forslaget om at omlægge børnechecken til en ungdomsydelse, som Socialdemokraterne tager afstand fra. Partiet vil ikke bakke op om forslaget, fordi det indebærer, at forældre til børn mellem 15 og 17 år, som hverken er i uddannelse eller job, skal have frataget ungdomsydelsen.

»Vi er af den opfattelse, at regeringen med det her forslag gør uhyre stor skade på de familier og ikke mindst på de unge, som har det meget vanskeligt i forvejen,« siger Morten Bødskov.

De radikales socialordfører, Marianne Jelved, tror heller ikke på forslaget.

»Det er en urimelig foranstaltning. Det kan godt være, at det hjælper på fem procent af de unge, men flertallet af de unge mennesker, som ikke laver noget, lever jo ikke i velfungerende familier,« siger hun og tilføjer, at de radikale dog ikke vil blokere for, at midlerne i globaliseringspuljen tages i anvendelse.

Oppositionen må bøje sig

Udmeldingen fra de to oppositionspartier ryster nu ikke undervisningsminister Bertel Haarder (V).

»Hvis vi ikke bliver enige, så kommer pengene jo ikke til udbetaling, og det tror jeg ikke, de vil tage ansvaret for,« siger han.

- Vil oppositionen ende med at bøje sig?

»Ja, det tror jeg«.

- Den undersøgelse, som Information omtalte i går, dokumenter, at forslaget vil ramme de svageste familier. Hvorfor træde på dem, der allerede ligger ned?

»Fordi det netop er de familiers børn, som har allermest brug for at få en uddannelse. Det er netop de unge i de familier, som har allermest brug for det skub, som vi nu giver.«

- Hvorfor tror du, at forslaget vil virke?

»Fordi 300-timers reglen, starthjælpen og truslen om, at man mistede kontanthjælpen, også virkede. Det hang blandt andet sammen med, at sagsbehandlerne gjorde alt, hvad de kunne for at sikre, at de dog lavede noget 300 timer om året. Jeg er sikker på, at sagsbehandleren også i det her tilfælde vil gøre alt for, at de unge skal komme i gang, frem for at man skal iværksætte en sanktion«.

1.000 kr. fra eller til

- Flere eksperter påpeger, at folk, der i forvejen har sociale problemer, ikke bliver motiverede af økonomiske sanktioner?

»Jeg forstår ikke, at de såkaldte eksperter ikke er mere optagede af, at der er over 10.000 unge, som ikke foretager sig noget som helst. De er i stedet optagede af, at forældrene mister 1.000 kroner om måneden i et års tid. Det må være hensynet til de unge, som er det vigtigste«.

- Der er tale om forældre, som det i forvejen ikke er lykkedes at vejlede deres barn. Hvorfor vil det lykkes for dem, fordi de bliver frataget en indtægt?

»Vi er nødt til at sende et kraftigt signal til kommunerne om, at vi ikke længere vil tolerere, at så mange unge ikke foretager sig noget. Det er en plet på vores velfærdssamfund. Om deres forældre mister 1.000 kroner om måneden er ikke en plet på samfundet. Det er en konsekvens, som ikke vil slå én eneste familie ud. For hvis de blev slået ud, så må de gå og frygte den dag, deres barn bliver 18 år«.

- Hvorfor tror du, de unge vil blive motiverede til at tage en uddannelse, fordi deres forældre mister en indtægt?

»Det handler om, at når de unge holder op på en uddannelse, så sker der ingenting. Forældrene, sagsbehandlerne og skolerne gør ingenting. Nu rusker vi op i det hele og siger, at det er slut med konsekvensløsheden. Nu skal vi have fat i de unge, for de er fremtidens sociale tabere.«