Hvorfor dukker Poul Henningsens navn op igen og igen i sammenhæng med Dansk Folkeparti? Fortællingen om det umage par begynder med, at det bliver offentlig kendt, at Pia Kjærsgaard læser i lyset fra en PH-lampe. Og fortsætter med, at Søren Espersen roser den gamle kulturradikale provokatør for sit frisind. For frisind er noget, der ligger Dansk Folkeparti på sinde, mener Søren Espersen:
»Dansk Folkeparti står for frisind. Frisind, når det gælder om at tale og skrive frit - og danse rundt nøgen på Det Kongelige Teater, hvis man har lyst til det.«
Søren Espersen langer ud efter de såkaldt nye kulturradikale, imens han roser de gamle.
»Dem, der i dag hævder at være kulturradikale, er blevet dem, der forsvarer alt det puritanske og småborgerlige. Her tænker jeg for eksempel på Klaus Rifbjerg, der i en hel menneskealder har kæmpet for frisind. Han sidder nu lige så stille i sit magelige domicil i Spanien og siger ingenting. Tøger Seidenfaden er et andet godt eksempel på, at dem, der normalt står for frisind, nu bøjer sig for den værste victorianske og puritanske bevægelse i verden, nemlig islam. Alt sammen noget som det gamle kulturradikales Poul Henningsen ville have gjort oprør imod,« siger han.
Litteraturprofessor og kritiker Hans Hertel ryster på hovedet af Søren Espersens udmelding. Han kan ikke se sammenhængen mellem Dansk Folkeparti og Poul Henningsen.
»Dansk Folkeparti forstår virkelig at vende tingene på hovedet. Jeg tror ikke, at det vil lykkes for Dansk Folkeparti at brande sig selv som frisindede. Alt, hvad de står for, er jo reaktionære værdier. Se bare, hvordan de vil have den kriminelle lavalder ned på 12 år, skønt den samlede sagkundskab advarer mod at nedsætte den bare til 14 år,« siger han og henviser til dele af den tryghedspakke, Dansk Folkeparti har taget med til finanslovforhandlingerne.
Hans Hertel fortæller, at Søren Espersens brug af ordet ‘frisind’ leder hans tanker hen på det opdigtede ‘Nysprog’ i George Orwells roman 1984. Et sprog, hvor ords oprindelige betydning bliver fordrejet og tillagt ny betydning af det totalitære regime.
»De vil bare hive billige stik hjem på noget, de tror er populært. Det er forvrøvlet og løgnagtig populisme,« siger han.
DF tager opgøret med smagsdommerne
Professor ved Aarhus Universitet Lars-Henrik Schmidt er uenig og mener, at Dansk Folkeparti har fat i noget:
»Dansk Folkeparti prøver, ret forståeligt, at tage monopol på, hvad der er rigtig danskhed; hvad det vil sige at være dansk, og hvad ordet frisind betyder. Det er et opgør med smagsdommere, bedrevidenhed og politisk korrekthed, og det opgør har de stor succes med. Det er vanskeligt at kritisere deres måde at være på, når de insisterer på, at det handler om frisind,« siger han og fortsætter:
»Vi oplever i øjeblikket en tilsnerpning af dagens Danmark. Staten er kommet tilbage på banen, og vi ser en konservativ anstændighed vinde frem i et opgør med liberalismen. Og det er faktisk ret banalt, det Dansk Folkeparti gør: De udnytter, at folk er trætte af bedrevidenhed og politisk korrekthed, og det er de rigtig gode til. De radikale giver folk kvalme, fordi de hele tiden skal være så korrekte. Og det ved Dansk Folkeparti,« siger Lars-Henrik Schmidt.
Socialdemokratiet er et af de partier, Dansk Folkeparti anklager for nypuritanisme. Efter socialdemokraternes kongres i efteråret skrev Pia Kjærsgaard et ugebrev under overskriften, »Kan man vinde et folketingsvalg på varm luft og nypuritanisme?«. Her kritiserer hun blandt andet partiets socialordfører Mette Frederiksens forslag om et forbud mod købesex. Søren Espersen følger trop:
»Det er et forfærdeligt forslag. Vi har i Danmark haft en lang periode båret af frisind, hvor vi blandt andet oplevede, at pornoen blev frigivet. Faktisk var vi pionerer i kampen for frisind. Nu er man ved at dreje samfundet i en victoriansk retning, og det er ikke til at holde ud at tænke på. De folk, der normalt ville have bekæmpet det, sidder lige så stille uden at sige noget, og det er så os, der må tage det slagsmål. Jeg har aldrig selv bekendt mig til kulturradikalismen, men frisindet - det har jeg været alle mine dage,« siger han.
Mette Frederiksen er dybt uenig i Sørens Espersens udlægning af frisind:
»At man i dag har lov og ret til at dyrke sex med 18-årige narkoprostituerede på Vesterbro har ikke noget med frisind at gøre. Jeg mener, at folk må dyrke alt den sex de vil, og på alle tænkelige måder - det skal bare ikke gå ud over andre mennesker,« siger hun.
Hans Hertel afviser, at forslaget om forbud mod købesex kan betegnes som nypuritanistisk:
»Socialdemokraternes forslag er måske utopisk, men der ligger da fornuftige intentioner bag, og det er i alt fald ikke udtryk for nypuritanisme. Det er gribende som Dansk Folkeparti modsiger sig selv: De bruger kvinders rettigheder i argumentationen mod islam - bare for at kunne slå et muslimsk mindretal i hovedet. Men når det gælder købesex, så vil de ikke beskytte kvinderne og bekæmpe kvindehandel, men beskytte sexkunderne. Sikke et hykleri,« siger han.
Forstokket og gammeldags
At Søren Espersen kalder Dansk Folkeparti for et frisindet parti, har Mette Frederiksen svært ved at forstå:
»Jeg har aldrig oplevet Dansk Folkeparti være frisindede. Tværtimod. Alle de gange vi har haft diskussioner om homoseksuelles rettigheder i Folketinget, der har de, mig bekendt, stemt imod enhver forbedring af lovgivningen. Partiet har stadig den holdning, at det er en mor og en far, der skal til, før der er tale om en reel familie, og det er jo det stik modsatte af at være frisindet,« siger hun.
Til det siger Søren Espersen:
»Det er noget andet. Vi accepterer homoseksuelles ret til at leve, som de vil, men vi går ikke ind for adoption. Det kan jo ikke lade sig gøre rent fysisk for homoseksuelle at få børn, og vi synes, at det er et problem, hvis børn skal vokse op uden en mor og en far, så det er et etisk synspunkt. Og bare fordi man er frisindet, betyder det jo ikke, at man bare giver los for alting.«
Mette Frederiksen understreger også, at Dansk Folkeparti har været ivrige deltagere i diskussionen af censur både i forhold til Danmarks Radio og i forhold til kulturverdenen i sin helhed.
»Senest har Pia Kjærsgaard proklameret, at hun gerne vil ind og vurdere, hvad man kan kalde kunst, og hvad man ikke kan kalde kunst. Det er da ikke frisind. De har også været nogle af de stærkeste støtter til en meget hård kurs over for Christiania og aktive fortalere for den såkaldte normaliseringsstrategi. Oven i alt det kommer hele deres syn på børneopdragelse, hvor de er nogle af de eneste, der taler for, at man må slå sine børn. Det er simpelthen så forstokket og gammeldags, at det skriger til himlen,« siger hun.
»Frisind er, at man anerkender og respekterer, at andre mennesker lever anderledes, end man selv gør. Dansk Folkeparti har jo kun sympati for det, der er genkendeligt i deres eget livsbillede. Og jernnæven slår hårdt ned på alle, der stikker ud,« siger Mette Frederiksen.
Søren Espersen selv langer ud efter venstrefløjen, som han mener går med faste skridt ind i en ‘nyvictoriansk periode’, hvor alt andet end frisind hersker.
»Venstrefløjen tør ikke at udfordre islam af frygt for at gå Dansk Folkepartis ærinde. Men hvis det er vores ærinde at undgå en nyvictoriansk periode i Danmark, så synes jeg ærlig talt, at de, der ikke tør tage det slagsmål, er nogle krystere,« siger han.
Som et eksempel på det sexforskrækkede Danmark, han ser for sig, fortæller Søren Espersen om et teater i Vordingborg, der endte med at tage nogle plakater med letpåklædte kvinder ned, fordi de virkede stødende på en muslimsk forretningsdrivende.
»Man ville aldrig have gjort noget lignende, hvis det var en indremissionsk mand, som ikke ville have halvnøgne damer hængene. Det er essensen i hele det her. De folk, som normalt griner af puritanister og religiøse mennesker, de falder nu på maven for dem. Det synes jeg er direkte grinagtigt,« siger han.
Mette Frederiksen fra Socialdemokratiet synes, at Søren Espersen er nødt til at komme med nogle flere konkrete eksempler, når han påstår, at der er ved at ske en generel samfundsforandring.
»Når han snakker om en victoriansk periode, så er han altså nødt til at blive mere konkret. Jeg oplever ikke, at det seksuelle frisind er blevet mindre i Danmark, og jeg synes heller ikke, at det skal være det,« siger hun. Mette Frederiksen kalder Dansk Folkepartis fokus på frisind og nypuritanisme for en strategisk, og ikke politisk, manøvre.
»Frisind er et ord, som de gerne vil forbindes med, men som de ikke hænger deres politik op på. Man bliver jo ikke frisindet af at sige, at man er det,« siger hun.
Kommentarer
Hvad angår Søren Espersens udmelding om, at partiet intet har imod homoseksuelle - og at deres modstand ret beset kun handler om adoption og at de faktisk også er frisindet, når snakken vedrører de homoseksuelle:
“… der skal rigtig nok ikke peges fingre ad homoseksuelle. På grund af deres handicap er de ulykkeligt stillet i livet, og der skal ikke peges fingre ad ulykkelige. Men disse handicappede skal på den anden side heller ikke kræve deres handicap gjort til noget normalt og rigtigt.” – Citat af Søren Krarup, medlem af folketinget for Dansk Folkeparti.
Jesper Langballe deler Krarups opfattelse om, at homoseksualitet er et handikap.
“… ikke nok med det, for Dansk Folkeparti stemmer næsten lige så sikkert som amen i kirken mod ethvert forslag som på den ene eller anden måde vil forbedre homoseksuelles livsvilkår,”
Har homoseksuelle dårlige livsvilkår?
Det undrer mig og egentlig irriterer det mig også en smule, at Mette Frederiksen ikke hiver fat i nogle af de overstående passager(eller andre, der findes jo vitterligt mere end rigeligt med matriale)
Og så man man desværre konstatere, at selvom(vi)man på venstrefløjen(med rette) har en vrede mod dette xenofobiske, snæversynet, entydige - nationalkonservative parti, så findes der åbenlyst mange mennesker i det danske samfund som er endnu vredere og derfor giver Dansk Folkeparti et incitiament og et grundlag for en så reaktionær politik, der faktisk gør at man kan blive trist på menneskets vegne.
http://www.theonion.com/content/opinion/if_god_had…
Det billede af 3 DF-ere som ødelægger forsiden af Refleks i dag er vi da forskånet for her.
Jeg vil straks fjerne siden fra avisen og lægge den dér i hvalpegården hvor små utætte hvalpe besørger!!!
Tove Lodal
Ja, det er utroligt med den forkærlighed Information har for at bringe forskønnede billeder af DF’ere på forsider.
Desværre fratager den slags mig lysten til at læse artiklen.
P.S.:
Dina nægter at tisse på aviser – ikke engang med den slags forsider.
Vi er vist politisk enige om, at alt hvad der kommer fra den kant er fup og fidus. F.eks. er vi ret enige om, at den højt besungne og påståede empati og sans for ”dyrevelfærd” m.v. er det rene løgn og forbandet digt. Spørg f.eks. høns, grise og køer fra diverse industrilandbrug.
Og når Søren Espersen sidder der med sin lille danske hund af racen ”dansk landadel”, kombineret med en mælkebøtte i frø, lige parat til at sprede ”ugræsset” over landet, kan symbolikken ikke blive mere tydelig og frastødende. Her er der dog en pointe.
Jeg skal venligst undlade at fortolke billedet af Mette Frederiksen. Det forekommer mig en anelse for ”religiøst”.
Billeder siger af og til mere end ord. Men hvorfor tror Information, at den slags giver lyst til at læse selve artiklen?
Jeg synes billedet af Søren Espersen er ubetaleligt.
Det er det sjoveste billede jeg har set i lang tid, og man skal da være usandsynlig sammenknæbet for ikke at se det.
At så Mette Frederiksen er afbildet som en blanding af en suffragette og en hattedame gør billedet ikke mindre sjovt.
Men at jeg synes det er sjovt betyder jo ikke at jeg er enig med Søren Espersen i alt hvad han siger.
Men at være så humørforladt at man ikke kan se humoren i collagen er egentligt et argument til støtte for S.E.
Bjørn Herring
Jeg kan faktisk godt se det humoristiske i billedet af Søren Espersen – hårdt presset
;-).
Problemet for mig er bare, at jeg ikke altid kan henføre alle politiske eller redaktionelle valg til den rene spas. Alt er ikke lige gyldigt, og jeg er (endnu) ikke kommet så vidt, eller blevet så hårdkogt, at jeg betragter tilværelsen gennem gustav-wiedske øjne i ”Livsens Ondskab”.
Inger:
Var Gustav ikke bøsse?
Efter jeg skrev mit indlæg kom jeg til at tænke på en anden tråd. “Er kvinder det ulykkelige køn?”
Måske er de ulykkelige fordi deres forhold til humor er forskelligt fra mænds forhold til humor?
Når de er kommet til magten er der ingen mænd der vover at fortælle dem vittigheder, få dem til at le. Mens når de ikke har magt så er der mange mænd der i ‘scoringens’ tjeneste gerne vil have dem til at le.
Hvad de så gør.
Min erfaring med kvinder og humor er at kvinder har svært ved selv at producere humor (men der findes selvsagt en lang række af kvindelige humorister der ikke gør dette til en lov. Personligt elsker jeg Goldie Hawn.Hun var iøvrigt også formand for det amerikanske skuespillerforbund på et tidspunkt, hvilket tyder på at det for det meste er meget intelligentge kvinder der har humor (uden at gøre dette til en regel, dog.))
Derimod har mænd efter min erfaring et langt større humoristisk ‘gen’ end kvinder.
Jeg ved ikke hvor meget jeg i løbet af mit liv har scoret på min humor, men det er nok ikke ubetydeligt.
Hvis man kan få en kvinde til at le hjerteligt og gang på gang, så er den nærmest hjemme - altså efter min erfaring.
Efter min erfaring findes der også meget morsomme kvinder, men det virker på mig som om de anvender humor til at skabe afstand, og ikke til samvær - if you get my drift.
Bjørn Herring
Jeg skal ikke kunne sige det, men jeg tror da at der er en forskel på hvor forhærdet man er nået at blive.
Her tror jeg mænd fører.
Min svigermor ville garanteret have sværget på at jeg ikke ejede humoristisk sans, fordi jeg ikke syntes det var sjovt hvad de sagde i gamle film med ”Det gamle guld”, ”Gøg og Gokke” eller hvad det nu var de hed. Hun var slet ikke ”forhærdet”.
Jeg har til gengæld mødt mænd på min egen alder, som ikke fattede en brik af ”Halløj på badehotellet” eller ”gakkede gangarter”. De var heller ikke spor ”forhærdede”.
Man skal nok være lidt forsigtig med at vurdere humoristisk sans ud fra køn, men jeg kan da sige, at jeg ikke fatter hvad du mener med at ”skabe afstand”. Jeg skelner ikke mellem mænd og kvinder i.f.t. hvad jeg synes er begavet humor.
Det forekommer mig som et godt trick, hvis man i scoringens tjeneste kan få kvinder til at le.
Skulle jeg tage de kønspolitiske briller på, så ville jeg nok ikke have klukket i går aftes over Anders Lund Madsen, til stor fortrydelse for min kat, som ikke bryder sig om den slags udskejelser – egentlig meget lig visse mænd, som nok selv skal definere hvad humor er.
Inger:
Jeg taler kun ud fra min egen erfaring. Jeg har ingen videnskabelig undersøgelse.
Jeg ved ikke om du har læst Nietzsche: “Sådan talte Zarathustra” ?
I afsnittet om kvinder og mænd siger han:
“Mandens lykke er:”JEG vil”. Kvindens lykke er : “HAN vil”. ”
Jeg mener ikke dette som nogen almen karakteristik af mænd og kvinder i alle forhold, men jeg mener det er noget biologi i dette som måske har betydning for forholdet imellem mænd og kvinder.
Sådan rent forplantningsmæssigt er det jo utvivlsomt at der ikke kommer noget afkom med mindre manden vil.
Måske er humor en slags parallel til dette (if you get my drift :-D).
Blot en tanke!
Bjørn:
- mener du ikke at det er humor når jeg lader mine hundehvalpe besørge på billeder af DF’ere og andre af den slags, f.eks. den forhenværende kreative statsminister? :oD
Inger:
- din kat er vel bange for at få beskidte poter af billederne…..
Det omtalte billede kunne med fordel være minimeret til frimærkestørrelse og siden være fyldt med tekst!
Bjørn Herring
Hvordan synes du selv det går med ikke at skabe afstand?
Bjørn Herring:
“- if you get my drift”.
Jeg har ingen anelse om det.
Tove Lodal
Ja, hun er ret sippet ;-)
Tove Lodal:
Nej det mener jeg ikke.
Dette er en god vittighed:
“To mænd og én kvinde var alene på en øde ø.
Efter en måned døde kvinden og hun blev begravet.
Efter en måned mere sagde det ene mand til den anden. Nu orker jeg ikke dette svineri mere, nu begraver vi hende.
Efter yderligere en måned siger den første mand til den anden: “Nu gider jeg ikke dette svineri mere, nu graver vi hende op igen.”
I forhold til at pisse på et billede er den ovennævnte vits af en helt anden karakter en din.
Du skal ligesom visualisere, hvilket man ikke skal når man ser et billede af en hund pisse på et billede.
Inger: Jeg synes vi er tættere end nogensinde.
Bjørn Herring
Dette er en god vittighed:
”Med al respekt (…), så er jeg, bortset fra nogle mindre detaljer, uenig med dig på alle punkter”.
Den kan genbruges på det du opfatter som en god vittighed.
“If you get my drift” betyder:” Hvis du forstår hvad jeg mener.”
Hvad du har fået ud af det er jo en anden sag.
Jamen jeg takker.
Jeg tror jeg går i seng.
Sweet dreams.
Tak. Håber ikke jeg får mareridt over at blive undervurderet i den grad.
Hvad har jeg nu sagt?
Men OK. Jeg vil gerne give dig et eksempel på en dårlig vittighed jeg fik fortalt af en kvinde:
“En kvinde kommer til sin læge fordi hendes massageapprat har sat sig fast i hendes kusse.
Hun kommer på operationsbordet og efter narkosen kommer lægen ind og siger: “Jeg har en dårlig og en god nyhed.” Den dårlige er at vi ikke kunne få apparatet ud, men den gode er at vi var i stand til at skifte batterier.”
Dette synes jeg er en dårlig vittighed fordi den er for konkret, mens min på sin vis var meget værre men alligevel bedre fordi latteren var afhængig af en beskidt tankegang. Konkrete vittigheder er ikke sjove idet de bryder med humorens regel nr. 1. Det skal være personen der udsættes for joken der ved sin latter udligner forholdet imellem det forbudte uvevidste og det legalt tænkte.
Konkretismer er platte.
DET KRYPTOFASCISTISKE FRISIND.
Da Søren besøgte Sandholmlejren, kunne man have troet, at han ville flygtnmingene det godt, som når andre aflægger fremmede et besøg, men tværtimod. Når en anden Søren sagde ubehageligheder om fredsprisen til Obama, kunne man have troet, at han mente, at Obama ikke havde gjort nok for freden, men nej, Obama skulle sende mange flere soldater ud i verden for at gøre sig fortjent.
Tag ikke fejl!
Freden opnås ved krig, ytringsfrihed ved skældsord, opdragelse ved straf, kristendom ved religionsundertrykkelse, danskhed ved racisme - og menneskelighed forarger. Men mindes 2.verdenskrig og Dansk Folkeparti.
Denne kommentar er anbefalet af:
Frisind er egentlig et af de største ord der findes i betydningen : ‘Et frit sind - der kan kan tænke frit - !’
At have Frisind er at være en Buddha.
At have sandt Frisind er at lade andre leve med deres Frie-sind uden at føle nogen trang til at korrekse dem på deres opfattelse af “Frisindet”.
Ordet *Frisind* er naturligvis derfor et af de ord som Storebror “Skolemester” har forsøgt at ødelægge betydningen af.
Det er snedigt gjort ved at udvande betydningen af ordet - således at det kan miste sin styrke og kraft.
Ordet ‘Frisind’ ses nu oftest brugt af Storebror “Mediemand” i forbindelse med omtaler af Porno og Sex.
Glemt er de store danske mænd og kvinder som de seneste 100 år har gjort ‘Frisind’ til et ord der kan betegne ihvertfald mange af forholdene her i det danske land.
Når man spekulerer over hvorfor DF har fået så meget succes på deres program kan man provokerende påstå, at det er fordi dette store danske ‘Frisind’ har inviteret de forkrøblede og tvangstænkende DF-vælgere ind i varmen.
‘Frisindet’ har været stort nok og inviteret “rosset” med til festen.
Og nu er festen ødelagt.
Idag kan vi se hvorledes dette DF-segment opfører sig, nu hvor de er blevet accepteret som stemme på Christiansborg med al deres mangel på netop - ‘Frisind’ !
Idag skælder Eliten ud på DF-segmentet i forsøget på at få disse mennesker til at indse deres begrænsninger i tanke og moral og tro og frisind.
Uden held naturligvis.
DF-segmentet er nu engang blevet accepteret og kravler ikke frivilligt tilbage på den pind de sad på.
Eller sagt på en anden måde - Frisindets barmhjertige danskere har givet DF-køteren en luns kød - nemlig accept - og DF køteren - Fenrisulven har ædt hele armen.
Ragnarok venter bogstaveligt
DF er igen og igen stemmen på vægtskålen som hindrer enhver positiv vækst i det danske rum.
Medens både samfundets og “Bruce Willis -generationens” råhed hastigt eskalerer
er det nu kun et spørgsmål om tid før DF-segmentets mening om dødstraf skaffer os skafottet tilbage på Rådhuspladsen godt støttet at TV2 som ser noget spændende i at kunne transmittere ugens henrettelser i direkte livesending med både helikopter i luften og TV-kamera anbragt direkte foran “den dømtes ansigt”.
Ragnarok er resultatet og målet - på grund af dette her demonstrerede danske ‘Frisind’ som aldrig nogensinde skulle have accepteret DF-segmentet med dets højst beklagelige mangel på f. eks etik og moral og æstetisk sans.
Dyder som er strengt nødvendige hvis man vil skabe et smukt og stabilt fungerende samfund.
Denne kommentar er anbefalet af:
Jens Catlow, det nye er jo udelukkende, at man lytter til og retter sig efter de bange.
Peter Hansen
Tværtimod - historiens eksempel viser at MAN - det til enhver tid regerende Onkel Storebror-konsortie - skaber frygt i de modtagelige “slave-sind” og når frygten så “sidder lige i skabet” - “lytter MAN til folkets røst” og sender f. eks de mørkhårede og brunøjede og “lumske” jøder i konzentrationslejr.
Jens:
Hvad angår det at skelne mellem radikale og moderate muslimer siger een af Europas modigste og skarpeste debattører:
Do you make a distinction between mainstream and radical Islam? (Bliver hun spurgt)
(og svarer:) I refuse to do that because one gives birth to the other. You are born into mainstream Islam. You are taught: Do not question the prophet; everything in the Koran is true. And then the radicals come and they expand on that, they build on that. So it is up to so-called mainstream Islam to tackle the radical element. [Mainstream Muslims] have to question the infallibility of the prophet Muhammad. They have to quit teaching children and young people that everything in the Koran is true and has to be taken seriously.
http://www.latimes.com/news/opinion/commentary/la-…
Fremragende interview, Ayaan Hirsi Ali har evnen til, som drengen i hin fortælling om Kejseren og hans skræddere, med få og simple sætninger at sætte fingere lige midt på den smertende byld.
Erik,
fundamentalisme bør aldrig tolereres. Hvis fundamentalisme er det almindelige (mainstream), er det et meget alvorligt problem.
Personligt mener jeg ikke, at organiseret religions- og trosfrihed i form af trossamfund, burde accepteres, i fald trossamfundet lærer deres medlemmer noget der er i modstrid med verdslige principper og verdslig sædvane. Jeg vil mene, at bl.a. enhver religion eller ideologi der hævder at have en fuldstændig og uforanderlig forståelse af alt (sandheden med stort S), krænker de vilkår der gør, at de kan tolereres.
Egentligt mener jeg, denne idé fremgår klart og tydeligt af Grundlovens § 67. Desværre står jeg temmelig alene med den tolkning…
§ 67
“Borgerne har ret til at forene sig i samfund for at dyrke Gud på den måde, der stemmer med deres overbevisning, dog at intet læres eller foretages, som strider mod sædeligheden eller den offentlige orden.”
Pointen/påstanden, er, at “sædelighed” handler om etableret kulturel sædvane. Den kulturelle sædvane har de seneste årtier bevæget sig markant, fra fordums fokus på acceptabel omgang mellem kønnene, ægteskabet som institution og tækkelig påklædning.
Sædelighed anno 2009 er noget ganske andet end sædelighed anno 1949.
Erik Bramsen
Så vidt min vurdering formår langt de fleste - hovedparten af alle muslimer at forblive gode og værdige mennesker på trods af enten fejlfortolkede eller omskrevne passager i Koranen - som desværre bruges til at skabe had.
Præcis ligesom at kristne mennesker også oftest formår at forblive gode og værdige mennesker på trods at fejlfortolkede eller omskrevne passager i Biblen som ligeledes bruges til at skabe had.
Jens:
Enig. Men Ayaan har en pointe: hvis man (som moderat muslim) fra barnsben får at vide at Koranen er Guds eviggyldige sandhed, baner man vejen for fundamentalistiske demagoger.
Erik:
Ayaan Hirsi Ali er tilknyttet AEI, hvorfra Bush i sin tid hentede et titals eksperter for at bl.a. at begrunde krigen i Irak.
Man kan sige at hun simpelthen er ansat af denne neokonservative tænketank til at problematisere Islam.
Dette betyder selvsagt ikke at hun ikke er værdt at lytte til, men at kalde hende for en modig europæisk debattør er ikke helt korrekt.
http://www.aei.org/scholars
Her kan man se de tilknyttede personer til AEI. Mange på listen vil nok forekomme bekendte for de fleste informerede.
Som hun selv sagde dengang, så tilbød AEI hende en platform, noget som det hollandske parlament ikke var i stand til. Hendes synspunkter er udpræget hendes egne og baseret på hendes egne mindre end på genfortællinger af, hvad hun har læst sig til.
Og AEI er (i dansk sammenhæng) bare en tænketank. Intet mindre, intet mere. Hvis man vil ramme Ayaan, nytter det ikke noget at kritisere AEI, for det er at nedkæmpe fugleskræmsler.
Hendes synspunkter er udpræget hendes egne og baseret på hendes egne *erfaringer* mindre end på genfortællinger af, hvad hun har læst sig til.
Jeg tror ikke man kan finde forståelsen for hvorfor f.eks. højt uddannede og begavede personer med muslimsk baggrund bliver radikaliseret i Islam.
Dette er selvsagt ikke noget jeg ved med sikkerhed, men jeg tror der findes socialpsykologiske forklaringer som vil få os til at rette blikket et andet sted.
Noget af forklaringen kunne f.eks. være at mens deres forældre ikke er synderligt troende, men heller ikke synderligt accepteret i det danske samfund, så kunne deres børn i det sædvanlige oprør imod sine forældres generation søge tilbage til en mere ekstrem udgave af Islam for på denne måde at kompensere for den manglende respekt deres fædre har fået.
Dette minder meget om det ungdomsoprør der var i den vestlige verden i 60’erne, og som jeg kan genkende noget af mig selv i.
Ser man på den vestlige verdens behandling af andre lande er der jo nok ammunition til at udvikle et had til de samfund som har uddannet en.
I denne sammenhæng er de radikale udgaver af Islam intet andet end en bekvem legitimering.
Erik:
Mht. Ayaan Hirsi Ali så mener jeg at huske at hun i sin tid fik tilbudt sikkerhed af de hollandske myndigheder samtidigt med at der cirkulerede et rygte om at hendes hollandske statsborgerskab var tildelt på falske præmisser.
At hun så valgte AEI, en neokonservativ tænketank domineret af jøder der ville have hende til at kritisere Islam er måske meget forståeligt, men det gør hende ikke i mine øjne til et sandhedsvidne om Islam.
Iøvrigt kommer hun fra Somalia, og mon ikke Islam er meget anderledes der end f.eks. i Tyrkiet eller Malaysia.
Som Naser Khader så glimrende redegør for i sin bog “Ære og Skam”, så er meget af det vi forbinder med Islam noget der er optaget igennem den præislamiske stammekultur hvori Islam slog rødder.
Således blev f.eks. Ali omskåret, hvilket ikke er et islamisk påfund.
Men det er da forståelig at hun er rasende.
Du går efter damen, ikke efter sagen. Hvad Bush har brugt eller ikke brugt hende til, kan man jo ikke laste hende for. Hendes pointe er, at når man opdrager børn til at tro på en absolut og uomtvistelig religiøs sandhed, bliver de lette ofre for radikale.
Og den med, at hun fik asyl på falske præmisser, har hun åbnet vedgået sig og har aldrig forsøgt at lægge skjul på, i hvert fald ikke efter at hun blev politiker. Hendes email hed magan@dethollandskeparlament.nl (eller whatever); Magan værende hendes rigtige navn, og at hendes partifælle, Rita Verdonk bagefter stiller sig op og lader som om hun ikke var klar over sagens rette sammenhæng, siger mere om debatklimaet i Holland end det siger om Ayaan.
Og det er rigtigt at kvindelig kønsskamfering ikke er et muslimsk påfund, men her i Europa er det altovervejende muslimer der praktiserer det.
Hendes pointe er, at når man opdrager børn til at tro på en absolut og uomtvistelig religiøs sandhed, bliver de lette ofre for radikale.
Og igen: Ayaan ved faktisk noget om sagen, til forskel fra os, for hun har været aktiv i Det muslimske Broderskab.
NU - er denne tråd tilbage på Seneste - og kan nemt findes og læses !
Hendes pointe er, at når man opdrager børn til at tro på en absolut og uomtvistelig religiøs sandhed, bliver de lette ofre for radikale.
Erik: For det første tror jeg ikke på AEI’s motiver overhovedet og for det andre vil jeg så indrømme at mit indlæg mere gik efter damen end sagen. Jeg tror så rent instinktivt heller ikke på de personer der bliver lønnet af AEI.
Mht. til hendes pointe så tror jeg ikke hun har ret. Man kan ikke i et vestligt pluralistisk samfund blive opdraget til fanatisme. Fanatismen kommer som et resultat af andre processer. Jeg har nogle forslag ovenfor.
Men i Pakistan og Afghanistan kan hendes betragtninger væe gyldige omend temmeligt indlysende og dermed ligegyldige.
Min yngste datter tror ikke på ret meget af hvad jeg siger selv om jeg altid har ret :-D.
Men hvis vi havde boet i Pakistan ville hun have troet på det hele selv om intet af det jeg sagde var rigtigt :-(.
Ayaan taler også om Afrika, men jeg tror at samme problem også gør sig gældende i Europa, omend ikke i samme grad.
Og ja, principielt kan jeg jo være ligeglad, det er ikke mine børn det går ud over, men alligevel…
Dyder og sædelighed er, véd vi, et moralsk begreb og afhængig af tid og sted, men må alligevel have en eller anden fælles grundsubstans, for at vi kan tale med hinanden om sagen. Når vi siger ‘dyd’, vækkes en eller anden forestilling af samme karakter.
Ayaan Hirsi Ali har antagelig sin opfattelse, måske ikke langt fra Gert Wilken, Lone Nørgaard, Katrine Winkel Holm, Lars Hedegaard og DF, men forskellig fra en anden generations, f.eks.den nævnte 1949..
Sædelighed var dengang et almindeligt ord i dagligsproget, og hvad ægteskab angår kan jeg oplyse, at i det miljø jeg færdedes i, kunne man ifølge sæde og skik ikke gifte sig uden aftale med forældrene, ikke uden en forlovelse og en forlovelsestid på et-to år, og jeg har været ude for natten før et bryllup at måtte dele soveværelse med brudgommen.
Blot som en fornøjelig erindring! Men vi kan næppe afskaffe en fordom uden under forudsætning af at indføre en anden, måske ubevidst.
Utrolig som folk har forstand på hvad Ayann Hirsi Ali “antagelig” tænker og mener.
Hvad med at fortælle os, hvad din antagelse bygger på i stedet for bare at strø om dig med navne på de monstre, der gemmer sig under din seng?
Erik:
Du har da ret i at man ikke kan sige noget om hvad Ali tænker. Hun skal da heller ikke lastes for at hendes synspunkter kan minde om nogle andre måtte have.
Jeg kan dog ikke fri mig for den tanke at hun er en slags ‘golddigger’ der har kunnet se en personlig gevinst i at gøre som hun gør.
Dette er muligvis totalt uretfærdigt, men det er altså hvad jeg føler.
De fleste forfattere og politikere har øje for de økonomiske gevinster ved deres arbejde, det gælder selvfølgelig også Ali.
Men til forskel fra resten af slænget af levebrødspolitikere er Ali faktisk drevet af en brændende personlig overbevisning om oplysningens gavnlige effekter.
Man kan sagtens finde ud af, hvad Ayann tænker, hun giver tit interviews der er at finde på internettet og (igen til forskel fra almindelige levebrødspolitikere og meningsmagere) er hun krystalklar i mælet og imponerende afdæmpet i retorikken, særligt når man tager den skingre og hysteriske kritik af hende i betragtning.
Jeg er ret sikker på, at halvfems procent af dem der udtaler sig om hende, har deres mening fra de autonomes “Register over folk man har pligt til at hade,” det er i hvert fald påfaldende at det evig og altid er de samme løgnehistorier man hører igen og igen, som f.eks. at hun skulle være frataget sit hollandske statsborgerskab.
Erik:
Jeg ved godt hun ikke er blevet frataget sit statsborgerskab.
Jeg har det blot dårligt med AEI.
Desuden har jeg det svært med at acceptere en somalisk kvindes personlige erfaringer som en slags norm for den europæiske erfaring.
Hehe… Hun er hollænder, ikke somali. Grim svipser. Og mere hollænder end de fleste hollændere; ligesom førstegenerations amerikanere, har hun anammet den europæiske oplysning ud fra et bevidst, intellektuelt valg.
Man gør hende stor uret ved at sætte hende i bås med DF’ere, også selv om hun er tilknyttet AEI (hvis hun stadig er det) På det tidspunkt havde hun ikke så meget valg, for hollænderne havde meddelt, at de ikke længere ville bekoste en livvagt til en parlamentariker, der var truet på livet.
Jeg forstår faktisk ikke helt hvorfor hun bliver hetzet fra venstre, for Ayaan er mest af alt socialdemokrat, i hvert fald hvis Helle Thorning også er det. Problemet er, at socialdemokrater der har stærke meninger om klassiske frihedsrettigheder ikke har så mange steder at gå hen i disse dage
Jeg kan jo nok ikke sælge dig hendes selvbiografi, men den er både velskrevet og spændende og giver en unik indsigt i medlemmerne af Det muslimske Broderskab, som hun formår at portrættere på deres egne præmisser, i det hele taget behandler hun problematikken med radikal Islam væsentlig mere nuanceret end man er vant til her til lands. Måske fordi hun selv har været radikal.
He, he.
Den var god.
Ifølge AEI’s hjemmeside er hun fremdeles tilknyttet.
Måske er hun en ærlig stemme i en verden af forskellige kor. Det skal jeg ikke kunne sige.
Men jeg tror blot på at hun bruger sin egen erfaring ud over de grænser de kan holde. Og at hun er en golddigger!
Dette er hvad jeg tror, men jeg respekterer selvsagt i demokratiets navn at du er af en anden opfattelse.