Fængselsstraffe til folk, der lægger hindringer i vejen for politiet. En femdobling af bødestraffen for forstyrrelse af den offentlige orden. En markant skærpelse af straffen for hærværk i forbindelse med demonstrationer. En fordobling af den tid, politiet kan tilbageholde demonstranter administrativt på.

Det vil være blandt forslagene, når regeringen i dag vil præsentere en »uroeller lømmelpakke« af stramninger, der skal forhindre uroligheder ved klimatopmødet i København i december. Det bekræfter Venstres retsordfører Kim Andersen over for Information.

»Vi står foran et topmøde, hvor vi ved, at der vil komme hardcore professionelle ballademagere, der kun vil have som formål at lave uro og hærværk. Vi vil ikke have, at topmødet går op i krudt og kugler. Det giver vi nu politiet en række værktøjer til at undgå,« siger han. Et markant element af forslaget, som justitsminister Brian Mikkelsen (K) vil præsentere i dag, er en skærpelse af straffen for at forhindre politiet og redningsfolk i at komme frem.

Der skal nu vanke en fængselsstraf også i førstegangstilfælde, mener regeringen.

»Vi vil ikke have, at demonstranterne sætter sig over vejen i en kæde og for eksempel forhindrer, at politiet kan komme frem til Bella Centret,« siger Kim Andersen, der understreger, at betjente og brandfolk er myndighedspersoner, »der er med til at sikre den offentlige sikkerhed«.

Regeringen vil desuden at skærpe straffen for hærværk i forbindelse med demonstrationer. Samtidig vil man fordoble den tid, som politiet i dag administrativt kan frihedsberøve potentielle ballademagere - fra seks til 12 timer.

Og så vil man femdoble bøderammen for at forstyrre den offentlige orden i forbindelse med demonstrationer - fra i dag 1.000 til 5.000 kroner.

»Vi skal have ramt medløberne til de her uroligheder. Dem, som ikke vil efterkomme politiets og myndighedernes krav og medvirker til ulovlige demonstrationer. I stedet for et beløb, som de fleste griner af, så vil lømlerne nu få én over næsen, der virkelig kan mærkes,« siger Kim Andersen, der understreger, at elementerne i uropakken bl.a. baserer sig på erfaringerne fra EU-topmødet i København i 2002.

- Men sammenlignet med, hvad der for eksempel var af uroligheder i Göteborg og Genova den gang, så var der da ganske fredeligt i København i 2002?

»Det er jeg nu ikke helt enig i. Forslagene er blevet til i samråd med politiet - blandt andet baseret på deres erfaringer fra 2002. Og samtidig har vi også siden set en udvikling, hvor demonstranter er blevet mere rå,« siger Kim Andersen. Han tilføjer, at lovændringerne også skal være gældende efter topmødet.

Der er imidlertid ikke noget, der tyder på mere rå aktivister, siger lektor Mark Ørsten fra Roskilde Universitet, der forsket i mediernes dækning af EU-topmødet i 2002.

»Dengang var der også stor frygt for udenlandske ballademagere. Men der kom ikke hobevis af tyske autonome, og de, der kom, lavede ikke nogen særlig ballade,« siger Mark Ørsten, der tilføjer, at der ikke er nogen særlig grund til at frygte optøjer til klimatopmødet heller.

»Sidste gang, der var store demonstrationer internationalt, var imod Irak-krigen i 2004, hvor hundredtusindvis af mennesker gik på gaderne over hele verden. Det skete uden nogen ballade. Man har ingen overvældende dokumentation for, at der vil blive uro, bare fordi, at der kommer en masse mennesker,« siger han.

Mark Ørsten mener, at den megen fokus på potentiel ballade og på de forholdsvis få aktivister, der er voldelige, er med til at undergrave alle helt almindelige, fredelige borgeres muligheder for at demonstrere og blive hørt.

»Som værtsland til noget så afgørende som et klimatopmøde, er borgernes ret til at komme til orde ellers netop noget, regeringen burde gå foran og arbejde for,« siger han.

Rammer de fredelige

Henrik Stagetorn, der er formand for Landsforeningen af Beskikkede Advokater, mener, at regeringen bruger klimatopmødet som påskud til at få nogle markante stramninger af lovgivningen til at glide nemmere ned.

»Det er meget uheldigt - især fordi, at der ikke er noget som helst, der indikerer, at sådanne hårdere straffe vil afholde folk fra at lave ballade. Jeg tror ikke, at der er nogen dem, der satte sig ned foran Brorson-kirken (da politiet fjernede de irakiske asylansøgere i august, red.), der ville have rejst sig op af den grund,« siger Henrik Stagetorn.

Han tror, at stramningerne vil ende med at ramme mange flere, end de hårdkogte typer, som regeringen har i tankerne.

»Man kører alle, der gerne vil demonstrere, over én kam på denne måde - og det er dér noget grundlæggende forkert i. Jeg frygter at også almindelige, fredelige demonstranter bliver ramt af det her,« siger Henrik Stagetorn.

Hos Socialdemokraterne understreger retsordfører Karen Hækkerup, at hun ingen sarte følelser har i forhold til at komme efter »voldsturister«, der kommer til Danmark bare for at lave uroligheder - eller ballademagere, der forhindrer brandfolk og politi i at komme frem. Men Folketinget har netop skærpet straffene for at forhindre politiet i at arbejde, påpeger hun.

»Jeg er i tvivl om, om vi overhovedet har set én eneste sag, efter at de nye regler trådte i kraft. Endnu en gang viser regeringen, at det eneste svar, den kan komme med, er strengere straffe. Det er ikke forslag som det her, der får unge mennesker i Kalundborg til at holde op med at kaste sten efter politiet,« siger Karen Hækkerup.