Opslag til denne artikel

Emneord:COP15, uropakke
Organisationer:Københavns Universitet, Politiet, VK-regeringen
Steder:København, USA

Regeringens ‘uropakke’ får ikke aktivisterne i Climate Justice Action til at ændre deres aktionsplaner til klimatopmødet i København.

Den 13. december vil de blokere en del af Københavns Havn for at sætte fokus på de økologiske og sociale konsekvenser af markedsøkonomien. Og den 16. december vil de med repræsentanter for folkelige bevægelser fra den tredje verden i front forsøge med ikke-voldelige midler at trænge ind på området omkring Bella Centret for at blokere for det officielle topmøde og afholde et »alternativt, folkeligt topmøde« i stedet.

Det oplyser Mads Kissow, der er en af talspersonerne i aktivistnetværket.

»Vi fastholder vores planer. Vi aktionerer ikke-voldeligt med brug af civil ulydighed - fuldstændig lige som kvindebevægelser, arbejderbevægelsen og borgerrettighedsbevægelser har gjort i tidligere tider,« siger han.

For Mads Kissow og aktivisterne i Climate Justice Action er den slags happenings, blokader og indtrængningsforsøg nødvendige for at trænge igennem med budskaberne.

»Vi har jo set, hvordan befolkninger igen og igen, år efter år, har prøvet at råbe politikerne op om klimaforandringerne. Men medierne har ikke lige frem været generøse med at give taletid til befolkningerne i for eksempel den tredje verden.«

Stemplet som kriminelle

Mads Kissow vender sig kraftigt imod den ‘uropakke’, som regeringen præsenterede i går. Pakken betyder massive skærpelser af sanktionerne mod uromagere. Og ikke kun voldelige uromagere - også demonstranter, der med ellers fredelige sit-down aktioner eller lignende forhindrer politiet i at »gøre deres arbejde« risikerer nu langt hårdere bøde- eller fængselsstraffe.

Dermed er regeringen med til at undergrave borgernes demokratiske rettigheder, mener han.

»Vi frygter, at en masse mennesker, der deltager aktivt i demokratiet, nu risikerer at blive stemplet som kriminelle og blive sat i fængsel,« siger Mads Kissow og understreger at den nok ulovlige, men fredelige civile ulydighed har været en vigtig del af de demokratiske forandringer over hele verden.

»Borgerrettighedsbevægelsen i USA gjorde jo blandt andet det, at man trængte ind på områder, hvor man ikke var velkommen, og lavede sit-down strejker.«

Også fra NGO’er og folkelige bevægelser, der ikke har tænkt sig at bruge civil ulydighed ved klimatopmødet, er der dyb bekymring over regeringens opstramninger.

En af dem er People’s Climate Action, der ellers har fået 20 mio. kr. af regeringen til at sikre et bredt folkeligt engagement i klimatopmødet.

»Men nu går man den anden vej og laver nogle stramninger, der i værste fald kan afskrække folk fra at deltage,« siger Lene Vennits, der er sekretariatsleder for People’s Climate Action.

Lovlydige bliver ramt

Hun frygter især, at helt lovlydige demonstranter kan blive ramt af politiets mulighed for administrativt at frihedsberøve i op til 12 timer.

»Samtidig er man med til at italesætte demonstrationer som noget farligt og voldeligt. Det, synes jeg, er dybt bekymrende.«

René Karpantschof, der forsker i protestbevægelser på Københavns Universitet - og i øvrigt selv har en fortid som bz’er - mener, at stramningerne sker uden sagligt grundlag.

»Det fremlægges som om, at politiet står uden midler i dag - og det er jo et helt forkert billede. Politiet har fået tilført meget store midler og står i dag meget mere veludrustede, end de nogensinde har været før,« siger han.

Samtidig er lovgivningen de sidste ti år strammet på en lang række områder, der har noget at gøre med uro og demonstration: Maskeringsforbud, visitationszoner, muligheden for præventive anholdelser og også markante skærpelser af strafferammerne også for folk, der bare deltager i ulovlige opløb.

»Det har aldrig været så strafbart og politiet har aldrig været så velrustede, som de er i dag. Men man har overhovedet ikke undersøgt, hvordan alle disse ting så har virket,« siger han.

På aktivistsiden er der derimod en tendens til at bruge langt mere fredelige aktionsformer, end man har set tidligere.

»Lige nu er man i aktivistmiljøerne gået over til et fredeligt civilt ulydighedskoncept - som det, man så under aktionen ved Brorson-kirken, hvor man nok blokerede, men ikke lavede gadekampe. Men hvis demonstranterne nedtrapper, men stadig får prygl og endda bliver smidt i fængsel - så holder det ikke i længden, at der ikke kommer nye gadekampe,« siger René Karpantschof.

Fakta: Uropakken

Justitsminister Brian Mikkelsen fremsætter et lovforslag, der skal forhindre ballade omkring klimatopmødet i december. Det indeholder blandt andet:
Skærpelse af straffen for at lægge hindringer i vejen for politiets arbejde, så der normalt idømmes 40 dages fængsel i førstegangstilfælde, når overtrædelsen sker i forbindelse med, at der foregår grov forstyrrelse af den offentlige orden.
Skærpelse af straffen for hærværk, som begås i forbindelse med, at der foregår grov forstyrrelse af den offentlige orden eller sikkerhed. Straffen stiger med 50 procent.
Forlængelse af fristen for, hvor længe politiet kan tilbageholde personer i en såkaldt administrativ frihedsberøvelse, forlænges fra 6 til 12 timer.
Bøder for visse overtrædelser af ordensbekendtgørelsen femdobles. Bøderne for gadeuorden (§ 3) eller sammenstimlen (§ 4) er i dag isoleret set 600 kroner og 1000 kroner, hvis de sker samtidig. Disse bøder forhøjes til henholdsvis 3000 kroner og 5000 kroner.
Øget anvendelse hos politiet af mobilt videoudstyr og videodokumentation mv., når der i et område sker grov forstyrrelse af den offentlige ro og orden. ritzau