Rigspolitiet var selv til stede, da en irakisk delegation den 18. og 20. august afhørte en række afviste asylansøgere i Ellebæk Fængsel. Men Rigspolitiet ved ikke, hvad der foregik under afhøringerne. Det viser en aktindsigt, som Information har begæret i Rigspolitiets redegørelse for sagen.

Ifølge redegørelsen var Rigspolitiet i første omgang uvidende om, at en af politiets egne tolke overhørte trusler mod en af de afviste irakiske asylansøgere.

Det kunne ske, fordi forhørene ikke blev oversat til dansk af de tilstedeværende tolke over for de tilstedeværende danske politifolk, selv om politiledelsen i strid med dansk lov havde nægtet bisiddere adgang, hvorfor det danske politi udgjorde de eneste vidner.

‘Hovedopgaven’ for de tilstedeværende polititjenestemænd var »efter hver afhøring af en asylansøger at modtage besked om delegationen kunne godkende den fremstillede person, som værende iraker.«

Sådan forklarer politikommissær i Rigspolitiets Udlændingeafdeling Steen Norup Andersen sig ifølge en afhøringsrapport over for Nordsjællands Politi, der har forestået afhøringerne af de politifolk samt tolke fra Rigspolitiet, der var til stede ved delegationens forhør.

Kriminalassistent Britta Margrethe Lindholt, der ligeledes var til stede ved afhøringerne, understreger, at politiet ikke interesserede sig særlig for, hvordan forhørene forløb.

Over for Nordsjællands Politi forklarer hun, at »det var ikke hele interviewet der blev tolket for vidnet. Der blev primært tolket når delegationen oplyste at man anerkendte at flygtningen var iraker« - hvilket vel at mærke var betingelsen for, at Rigspolitiet kunne opfylde sin opgave og udsende de afviste asylansøgere til Irak.

Steen Norup Andersen, som var den højest rangerende politimand tilstede ved afhøringerne, oplyser ganske vist, at politiets tolke ikke alene skulle oversætte for asylansøgerne, hvoraf flere var kurdere, som ikke forstod arabisk. De skulle også oversætte for de tilstedeværende polititjenestemænd, så man kunne »følge med i væsentligt omfang.«

Men senere forklarer Steen Norup Andersen, at han ikke kan sige, hvorvidt delegationsformanden er kommet med en bestemt udtalelse eller ej, da han »i sagens natur ikke forstår arabisk«. Og da han fastslår, at delegationen »forholdt sig stille og roligt«, baserer han sin konklusion på, at han ikke har observeret »ændringer i deres kropssprog eller talemåde.«

Utilstedeligt

Ifølge professor i retsvidenskab ved Københavns Universitet Eva Smith, er Rigspolitiets håndtering af sagen »utilstedelig«.

»Når nu man har hindret asylansøgerne i at have en bisidder med, er deres eneste retsgaranti de danske politifolk. Deres rolle burde jo være at beskytte asylansøgerne. Det er helt utilstedeligt, hvis politifolkene bare sætter sig ned uden at høre efter og venter på, at delegationen beslutter, om de afhørte er irakere, så de kan sendes hjem,« siger hun.

Ifølge Eva Smith burde politiledelsen »få røde ører, når de læser om sagen.«

»Det forekommer mig indlysende, at man burde have instrueret politifolkene meget klart om, at det var deres opgave at sørge for at følge nøje med i afhøringerne. Der mener jeg, politiets ledelse har svigtet,« siger hun og tilføjer:

»Det er helt utroligt, at en tolk skal være garanti for de afviste asylansøgeres retsbeskyttelse. Det hører ingen steder hjemme i en retsstat.«

Steen Norup Andersen vil ikke udtale sig om sagen, men henviser til chef for Rigspolitiets Udlændingeafdeling, Hans-Viggo Jensen, som imidlertid ikke har svaret på Informations henvendelser.

Det har heller ikke været muligt at få en kommentar fra justitsministeriet, hvor man henviser til integrationsminister Birthe Rønn Hornbech, der er øverste ansvarlige for Rigspolitiets håndtering af irakiske delegations afhøringer. Men heller ikke integrationsministeren har ønsket at tale med Information om sagen.

Sagen kort

Den 18. og 20. august gennemførte en irakisk delegation afhøringer i Ellebæk Fængsel med henblik på at fastslå en række afviste irakiske asylansøgeres nationale tilhørsforhold.

Kort forinden havde Rigspolitiet på foranledning af delegationen, og ifølge eksperter i modstrid med dansk lov, besluttet, at de afviste asylansøgeres advokater ikke måtte få adgang til afhøringerne.

Efter afhøringerne hævdede flere af irakerne, at de var blevet truet af den irakiske delegation med bl.a. fængsling og genopdragelse.

Det fik advokat Kåre Traberg Smidt til at bede Flygtningenævnet om genoptagelse af tre af sine klienters asylsager, da de frygtede at vende tilbage til Irak.

Flygtningenævnet udbad sig en redegørelse fra Rigspolitiet, som svarede, at afhøringerne var foregået ’i en god og venlig atmosfære.’

Flygtningenævnet stillede sig imidlertid ikke tilfreds med Rigspolitiets forklaring og udbad sig en afhøring af tolkene. Og som det tidligere er fremgået af Information, bevidnede en af Rigspolitiets tolke nu, at hun har hørt delegationsformanden true en de afhørte.

Det er Rigspolitiets redegørelse til Flygtningenævnet, som Information nu har fået aktindsigt i.

Denne artikel er anbefalet af: